Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

_____________ - 569 - En tilsvarende Virkning af Bøjlerne i T-Bjælker har man forlængst iagttaget, og det er bl. a. af Hensyn til denne Virkning, at Baandjærnsbøjler lagt om hvert enkelt Jærn er at foretrække for Rundjærnsbøjler lagt otn alle Jærnene. Naar der ingen Tværjærn var i Strimlerne, var den formelle Jærnspænding (oj, = 0, n= 15), ved hvilken Revnerne begyndte at gabe, 10—11 °/0 højere end Jærnets Flydegrænse; naar der laa Tværjærn over Længdejærnene, var Forskellen 6—9 °/o’ naar der Iaa Tværjærn under Længdejærnene: 3—6 °/0. Den formelle Jærnspænding i Brudøjeblikket laa 7—15 0/0 højere end den Spænding, ved hvilken Revnerne begyndte at gabe. Fig. 4 viser, hvorledes Revnerne udviklede sig i en Pladestrimmel med Tværjærn under Længdejærnene, efterhaanden som Lasten voksede. Ogsaa naar Tvær- jærnene laa øverst, kom iler en Revne under hvert Tværjærn, men de var ikke fuldt saa retlinjede. Jærnspændingerne i Brudøjeblikket var: 12cni Strimler, 10 Rj. 7 in ni pr. ni, F G = 4080 at1) Sidelinie, Tykkelsen var enten 12 eller 8 cm. Arme- ringsmaaden var forskjellig, Belastningsmaaden ligesaa 1. Ved de Belastning med 16 Enkeltkræfter, fleste kræfter, anbragte Diagonalen bliver: Forsøg bestod Lasten af 16 som Fig. 5 viser. Enkelt- Momentet langs Fig- 5- T2' oj Tværjærn over Længdejærnene.... 0,382 °/0 5038 at »___under » .... 0,407 » 4875 > Middeltal........................ 0,395 % 4957 at Ingen Tværjærn.................. 0,380 » 4961 > 8 cm Strimler, 10 Rj. 7 mm pr. m, F G = 4080 at1) ? öj Tværjærn over Længdejærnene.... 0,612% 4927 at ■»___ under . .... 0.673 « 4817 » Middeltal........................ 0,643 °/0 4872 al Ingen Tværjærn.................. 0,612 » 4927 » 12 cm Strimler3), 10 og 11| Rj. 10 mm pr. m. FG = 3486 al <P Gj Tværjærn over Længdejærnene (10 pr. m) 0,741% 4034 at » under > (lljpr.m) 0,915 » 3969 > Middeltal............................. 0,828% 4001 at Tages Værdierne for Strimlerne uden Tværjærn med i Middeltallene og afrundes til hele Tiere, faas for ? Oj 12 cm Strimler armerede med 7mmRj.: 0,39 4960 at 8 » » » . . . . ; 0,63 4890 » 12 > » > > 10 • > : 0,83 4000 » Paa Grundlag af disse Værdier vil vi bedømme Pladernes Bæreevne. B. Forsøg med kvadratiske Plader. De kvadratiske Plader, der undersøgtes, var alle 210 cm i Sidelinie og understøttedes' paa 4 lange Ruller 5 cm fra Randen, altsaa langs et Kvadrat med 200 cm ___________ ’) Jærnets Brudstyrke: 5929 at. 2) Bach og Graf angiver Jærnprocenten i Forhold til det totale Betonareal. Her er den angivet i Forhold til det nyttige Betonareal, hvilket er ulige mere oplysende. •) Disse Strimler belastedes paa en noget anden Maade end de foregaaende. O © II SIw ns II to w p, naar de 16 Belastningsarealet' regnes uendelig smaa Da Diagonalsnittet gaar tværs igennem 4 af dem, bør man imidlertid tage Hensyn til, at dc er 9 cm i Diameter, hvorved Momentet bliver: S 100 — 00 (7) altsaa noget større end for jævnt fordelt Last a. Armering parallelt med Siderne med 7 mm Rj. 10 cm mellem Jærnene i underste Lag, 10 cm i øverste Lag. For 3 Stk. 12 cm tykke Plader var den gennem- snitlige Brudlast (40 000 + 39 000 42 000) : 3 = 40 333 kg, foruden Egenvægten, der var 1282 kg, i alt 41 615 kg. Modstandsmomenterne i de to Retninger, naar Betonarealet transformeres til Jærn ved Division med n — 15, var pr. løb. ni: W“ = 39,8 og Wj" — 37,1, eftersom Snittet skærer de underste eller de øverste Jærn. Jærnprocenterne i de to Snit var cpu = 0,374 og <pn = 0,401. For de tilsvarende Pladestrimler (<p = 0,39 n/0) var Brudspændingen Gj = 4960 at. Skal Sikkerhedsgraden være den samme for den krydsarmerede og den enkelt armerede Plade, maa den teoretiske Værdi ( j af Momentkoefficienten for den \ 21 ,o / førstnævnte Plade ændres saaledes, at den giver Brud- værdien Oj = 4960 at. Middelværdien af de to Mod- ,, 39,84-37,1 standsmomenter bliver: —--------— 38,5, Brudmomentet altsaa Mloo — 38,5-4960 — 191 000 kgem, og den søgte Koefficient findes da af: ---41 615 = 191 000, x som giver: x = 21,8,