Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

- 571 idet vi regner, at Egenvægten virker paa samme Maade | lasten ser man, at Betonen er knust i Diagonalsnittene som de 16 Enkeltkræfter; den derved begaaede Fejl er undtagen i Midten, hvor Trykket virker fra alle Sider. meget ringe, da Egenvægten er ringe i Forhold til Paa et noget tidligere Stadium begyndte Hjørnerne at Enkeltkræfterne. Den fundne Værdi svarer ganske til den for Diagonalen gældende teoretiske: oc CM II o s revne fra; i Brudøjeblikket saaSnil i—i ud, som Eig.8 viser. Fig. 8. Snit i—i iJFig. 7. I Fig. 9 er der for Plade 825 belastet med P'— 24 000 kg indtegnet Kurver gennem de Punkter, hvis Nedbøjning er 1, 2, 3,••••mm. De midterste Kurver er cirkulære, de ydre rykker mere og mere ud i Hjørnerne. Fig. 6 viser, hvorledes Revnerne udviklede sig i Træksiden af den 12 cm tykke Plade Nr. 825. Revnernes Forløb viser tydeligt, at Trækspændingerne ved Enderne af Diagonalsnittet virker vinkelret paa dette, og Revnernes jævne Fordeling bekræfter den jævne Fordeling af Momentet over hele Diagonalsnittet, som fandtes ved Beregningerne ovenfor. Fig. 9. Plade 825 belastet med 24 000 kg. For Plader Mage til de foregaaende, med 10 Rj. 7 mm pr, m i b. R., men 8 cm tykke, var Egenvægten 860 kg og Brudlasten (26 250-f-26 3004-24 000): 3 = 25 517, i alt 26 377 kg. og Modstandsmoinenternes Middelværdi: Wj = 22,9. For de tilsvarende Pladestrimler var Brudspændingen 4890 at. Paa samme Maade som før findes da: Fig. 7 Overside af Plade 825. Fig. 7 er en tilsvarende Gengivelse af Pladens Trykside paa forskellige Belastningsstadier. Under Brud- x = 23,5. Den tynde Plade har altsaa baaret forholdsvis mere end den tykke Middeltallet for begge Plader er 22,7. Fig. 10 er et Fotografi af en af de tynde Plader efter Brudet; man ser tydelig den knuste Beton i Diagonalsnittene. Fig. 10. Overside af Plade 824 efter Brud.