Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16
År: 1917
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 663
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
575
Tabel 3.
Pladens Tykkelse 12,cm 8 cm
Pladerne b (Wj. ens i b. R., 7 mm Rj.) 1352 i 813
> c ( , » » „ » 10 , » ) 911 526
f (Som b, men Diagonalarmering og Jærn med højere Flydegrænse, 7 mm Rj.) 847 509
g (Som f, men 10 mm Rj.)
Endvidere ses Nyttevirkningen af det 10 mm Rj. at
være langt ringere end af det 7 mm Rj.
De fundne Værdier af x i Formelen M10q= 1 • P
er sammenstillede i Tabel 4.
Tabel 4.
Pladens Tykkelse 12 cm 7 mm 8 cm 12 cm 8 cm 7 mm 10 mm|10 mm
Jærndiameter....
Under denne Forudsætning bliver Værdierne mere
ensartede og mere overensstemmende med Formel (7),
naar Værdien for de overarmerede Plader e lindtages.
Denne Værdi gælder, ligesom de øvrige, for det Tvær-
snit, i hvilket Jærnet ligger nærmest Undersiden; regner
man med det til de øvre Jærn svarende Tværsnit, findes
x —24,2. Her passer altsaa den tidligere fundne Middel-
værdi, 20,4, bedre.
Grunden til, at de tynde Plader uden Undtagelse
har baaret forholdsvis mere end de tykke, er formentlig,
at de tynde Plader har deformeret sig stærkere end de
tykke. Diagonalsnittet, som forudsættes at være et Rek-
tangel, omformes til en Cirkelringsektor, hvorved Mod-
standsmomentet bliver større.
2. Belastning med 8 Enkeltkræfter.
Kræfterne anbragtes, som Fig. 16 viser. Efter den
Bach’skc Formel bliver Momentet pr. løb. m af Diago-
nalen .
MD100 — BÖ • P' + 2Ï • O.
Almindelig Armering (a) 21,8
Wj ens i begge Retninger . . . (*) 22,1
» > » > » (c)
Jærnet tættere i Midten .... (d) 23,2
Overarmering (e)
Som (fc) men Diagonalarmering (0 20,8
» (c) » (s)
23,5
22,7 19,8 20,0
25,2 20,4
22,4 19,7
Ved Anvendelse af 10 mm Rj. er x saa godt som
uafhængig af Pladetykkelsen. Jærnets ringe Nyttevirk-
ning er derfor ikke en Følge af den højere Jærnprocent,
men muligvis af Jærnets lave Flydegrænse.
Endvidere er x uafhængig af, om Pladen brydes
som Følge af Jærnets Flyden eller som Eølge af Betonens
Knusning.
i
s
i
i
,L—009—~J
, i© '©-•J- T
V 8
’-e- , @ i
'■‘OOP’-
Fig. 16.
Armeringen var som for Pladerne a.
Ved Anvendelse af 7 mm Rj. er de tynde Plader
relativt stærkere end de tykke.
For de 8 cm tykke Plader a med almindelig Arme-
ring er x væsentlig større, end det skulde være efter
Formel (7), og disse Plader kommer, hvad Forholdet
mellem Tykkelse og Sidelængde angaar (,§„), de prak-
tiske Forhold nærmest. Naar Hensyn tages til de med
det sværere Rundjærn fundne lavere Værdier, synes det !
ikke desto mindre mest tiltalende at dimensionere efter i
Formel (7), altsaa for jævnt fordelt Last efter M,nn=:A • P I
Vi har hidtil regnet med Middelværdien af Spæn-[haft
dingerne i de to Jærnlag som bestemmende for Brudet.
Hvis vi i Stedet for gaar ud fra, at Brudet sker, naar
Jærnspændingen i det underste Lag Jærn har naaet
Brudværdien for Strimlerne, forandres Tabellen som
følger (Tabel 5).
De 12 cm tykke Plader vejede 1283 kg o« bar:
(19 00Ü + 19 500 + 18 000) : 3—18 833 kg, i alt 20 116 kg.
De 8 cm tykke Plader vejede 869 kg og bar:
(12 500+12^200-]-12 000) : 3= 12 233 kg, i all 13 102 kg.
For at kunne sammenligne Resultaterne med de
tilsvarende for Pladerne a maa Egenvægtens Virkning
udskilles.
De 12 cm tykke a Plader skulde efter Teorien have
Diagonalmomentet MD,00 = • P' -|- ^-G.
Forsøget gav :
MDioo - n. o 1 P-
Z 1,0
For at faa de to Værdier til at stemme overens
Tabel 5.
Pladens Tykkelse. . 12 cm i 8 cm 7 mm ; 7 mm 12 cm 8 cm 10 mm 10 mn
Jærndiameter
Almindelig Armering (a) Wj ens i begge Retninger . . . . (Z>) > » • » . .... (c) Jærnet tættere i Midten (d) Overarmering ^e) Som (&), men Diagonalarmering (f) » (C), » » (g) 21,1 22,2 22,1 22,8 j 19,9 ' 20,0 22,5 23,8 { ; i?,? 20,8 22,5 19,7
maa vi indføre en Korrektionsfaktor a, der kan antages
at være den samme for Enkeltkræfterne og Egenvægten.
Vi faar altsaa :
CO
oc
11
«i00-
s s
II ~
l<M eo
i m
i
°
CM Ol
Ö Ö
1910
1904
1,00.
De 16 Enkeltkræfter gav altsaa Momentet: