Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1912-16

591 saaledes i Fig. 10 og 11. Disse Oscillogrammer svarer til samme Induktor som 7 og blev optagne ved samme Lejlighed og med samme Driftspænding. Mens imidlertid den primære Spoles enkelte Vindings- sæt i 7 alle var forbundne i Række, var de delvis paralleltforbundne ved 10 og 11. Frekvensen af de Fig. 11. elektriske Svingninger afspejler lydeligt Formind- skelsen i Selvinduktion fra 7 til 11, og det samme gør Retningstangens for den opstigende primære Strøm. I 10 vil man lægge Mærke til den ejen- dommelige Maade, hvorpaa de elektriske Svingninger hører op og Gnisten dermed slukkes. Vi betragter herefter Forholdene, efter at Gnisten er slukket. De forandres nu helt. Efter at Gnisterne er ophørt, er Sekundærkredsen ikke længere kort- sluttet. Den sekundære Kreds opfører sig herefter som en elektrisk Svingningskreds. Dens Selvinduktion hidrører naturligvis fra Vindingerne, dens Kapacitet er at søge i Spolens saakaldte Egenkapacitet. Vi har da at gøre med lo Svingningskredse, den pri- mære og den sekundære, og disse Kredse er meget tæt koblede til hinanden. Vi ved da, at der ved en elektrisk Forstyrrelse i hver af de to Kredse Fig. 12. kommer to Sæt elektriske Svingninger og de samme to i begge Kredse. Det ene Sæt repræsenterer Kred- sens Egensvingninger, der dog, hvad Frekvensen angaar, er noget modificerede ved Koblingen. Det andet Sæt er de tvungne Svingninger, der induceres fra den anden Kreds, og som har denne Kreds Egenfrekvens, dog ligeledes modificeret ved Kob- lingen. I Fig. 12 ses efter Strømafbrydningen først de elektriske Svingninger, der giver Anledning til Gnisterne. Efter at Gnisten er slukket, slaar disse Svingninger over i de to ovenfor antydede Sæt. Disse ses tydeligt i Figuren som et Par lange Bølger krusede af ganske korte. De lange Bølger repræ- senterer den primære Kreds (modificerede) Egen- svingninger, de korte den sekundære Kreds’ (modifi- cerede). Endnu tydeligere ses de to Sæl Svingninger Fig. 13. i Fig. 13. Her er Gnisten straks slukket, eller der har overhovedet ikke dannet sig nogen Gnist. Betragter vi de ovenfor gengivne Oscillogrammer, finder vi,fat den retliniet opstigende Primærstrøm i dç fleste Tilfælde er overlejret med elektriske Sving- ninger. Yderst kraftigt udviklede er de i Oscillo- Fig. 14. grammerne Fig. 14. Disse Svingninger er ikke andet end del ene af de to antydede Sæt Svingninger, nemlig den sekundære Kreds Egensvingninger. Det overbeviser man sig let om ved Udmaaling af Bølge- bredden. Strømslutningen er altsaa i Stand til at starte disse Svingninger, og det samme er en til- fældig Uregelmæssighed i Priniærstrømmen i Stand til. Det fremgaar meget tydeligt af Fig. 15, hvor den primære Strøm til venstre i Billedet af en eller anden Grund ikke er brudt af paa det normale Sted. Der er imidlertid kommen en Forstyrrelse i