Frihandel Og Beskyttelse
Med Særligt Hensyn Til Den Tyske Toldreform

Forfatter: Marcus Rubin

År: 1886

Forlag: Grøndahl & Søns Bogtrykkeri

Sted: Kristiania

Sider: 52

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
20 Imod Beskyttelsestolden: a) Den giver Anledning til uøko- nomiske Udgifter, b) den foranlediger Frembringelse af ringere Varekvaliteter, c) den forhindrer eller formindsker Tvangen til billig Produktion, d) den er en ensidig Begunstigelse af en Del af Befolkningen paa Bekostning af en anden, e) den fremmer ikke engang deres Interesse, til hvis Fordel den skal virke, f) den fører til fordærvelig Afspærring overfor Udlandet, g) den er en skadelig Indskrænkning af den industrielle Fri- hed, h) den fører til Smughandel og Demoralisation, i) den fremkalder Gjengjældelsesforanstaltninger hos de andre Na- tioner, k) den fører til Tvist og Ufred mellem Folkene (fordi det fri og harmoniske Handelssamkvem vil ødelægges ved Grænsekonflikter o. 1.). Rækken af Deduktioner — af abstrakte Argumenter — Kar man fra begge Sider villet styrke med statistiske Beviser, Disse have dog for Størstedelen ingen Værdi. Den alminde- ligste Maade at argumentere statistisk paa har været den at godtgjøre, at dette eller hint Land under Frihandel eller Be- skyttelse er gaaet frem eller tilbage i Omsætning eller Pro- duktion. Stigningen eller Tilbagegangen i Amerikas Produktion er atter og atter fremdraget som Bevis for eller imod Beskyt- telsen, Englands umaadelige Handel er anført som Bevis for Frihandelen, Frankrigs Evne til at betale de 5 Milliarder og endda synes lige rigt som Bevis paa Beskyttelsen. Lige indtil de seneste Aar, indtil idag, afgiver hvert Aars Vareomsæt- nings- og Produktionsstatistik i Tyskland Materiale for de stridende Parter til at bekjæmpe hinanden med. Alt sligt er saa godt som uden Betydning. Saa længe man ikke sætter al siii Kraft ind paa at, isolere de statistiske Data, man vil sammenligne, saa længe er Arbejdet forgjæves. Det er saa godt som umuligt imellem de ti og hundrede Aarsager, som Frankrig skylder sin Rigdom — hvad enten man taler om forholdene i Almindelighed eller om en bestemt Periode — t paapege den Andel, Beskyttelsen har, eller at udregne, om sligdommen ikke havde været endnu større uden Beskyttelse. Ved almindelig Undersøgelse kan man derfor i Reglen kun aa til at konstatere det Faktum, at naar f. Ex. "Udførselen eller Produktionen i 1885 var større end Udførselen eller ‘reduktionen i 1880, da kan den i Mellemtiden indførte Be-