Frihandel Og Beskyttelse
Med Særligt Hensyn Til Den Tyske Toldreform

42 engelske Industri ved dens forholdsvis højere Arbejdsløn end de andre Landes og ved disses egen stærkt opblomstrende og omgjærdede Industri. Disse og andre lignende Betragtninger, der selvfølgelig have maattet komme ind paa dc særlige en- gelske Industribetingelser, paa Handels- og Kolonialforholdenc o. a. ni., have imidlertid kun givet sig l dtryk i Nedsættelse af Kommissioner m. m., men have ikke til Dato laaet noget direkte Udslag i den økonomiske Lovgivning. Medens Frihandelsbevægelsen i England fik sin sejerrige, endelige Afslutning i 1860, og Bevægelsen i de fleste euro- pæiske Stater kulminerede i Decenniet 1860—70 for da, efter 5 ä 10 Aars Forløb, paany at tilbagetrænges, var denne samme Periode en afgjort Beskyttelsesperiode i de jorenede Stater i Nordamerika. Allerede ved Forhandlingerne om Tarifen al 1789 gjorde man gjældende, at Hovedsagen ved Toldpaalægget ganske vist var at skaffe Dækning for Statsudgifterne, men at det dog ved Siden af ogsaa kunde være tjenligt at indrette en maadeholden Beskyttelse for enkelte Industrigrene. Tarifens lave Satser bleve allerede i 1792 og i de derefter følgende Aar, navnlig 1804, 1812 og 1816 væsentlig forhøjede, dels for at dække Krigsudgifterne, dels efter Tilskyndelse af Ihænde- haverne af den stadig stærkere fremvoxende Industri. Yder- ligere Forhøjelser foretoges i 1824, 1828 og 1832 og nu med den udtrykkelige Bemærkning, at det var Hensigten med disse Forhøjelser at beskytte den indenlandske Industri. Imid- lertid indtraadte der efterhaanden hos Befolkningen en Reaktion imod dc høje Toldsatser, og efter mange Overvejelser, For- handlinger og Mæglingsforslag udkom endelig Toldloven at 1846, der indeholdt en væsentlig Reduktion af de hidtidige Toldsatser. Med Borgerkrigen af 1861 frcmkaldtes imidlertid, et endnu stærkere Omslag til den modsatte Side. De uhyre Krigsudgifter nødvendiggjorde meget omfattende og betydelige Toldpaaiæg. Disse bragtes imidlertid endnu mere tilvejrs ved Hjælp af Protektionisterne, der gik stedse videre i deres for- dringer til Statens Beskyttelse, og som ved de industridrivende Nordstaters Sejr over Agerbrugsstatorno i Syden havde let ved at sætte deres Fordringer igjennem („Republikanere ktr. Demokrater“). Tilsidst vare imidlertid Toldsatserne drevne op til en saadan Højde, at nogen Reduktion blev nødvendig.