Frihandel Og Beskyttelse
Med Særligt Hensyn Til Den Tyske Toldreform

44 virkelig Betydning, ved andre (f. Ex. Raajcrn) er den højst ubetydelig, ved atter andre (f. Ex. Træ og Trævarer) er Tolden forbleven uforandret, og ved nogle endelig (f. Ex. Poi’cellæns- vai’er) er den endogsaa forhøjet. Som Kegel ere Toldsatserne forringede og simplificerede, men nogen stærkt udpræget For- mindskelse af Beskyttelsen har der i hvert Fald ikke fundet Sted. Alligevel gaar Lovens Tendens i Retning af en more liberalistisk Toldtarif end de tidligere Tarifer, og ihvorvel Fri- handelsmænd og Beskyttelsesmænd ikke mere kunne assimileres med de to politiske Partier, Demokrater og Republikanere, paa samme Maade som tidligere — saaledes at Demokraternes Sejr ved Præsidentvalget skulde være enstydig med Frihandels- partiets Sejr — kan det dog antages, at Liberalismen for Øjebliket har de gunstigste Chancer, og at Toldreformerne foreløbig vedblivende ville gaa i Retning af at moderere Beskyttelsessatserne. En egentlig Frihandelslovgivning synes der derimod ikke at være den fjerneste Udsigt til. Gaa vi efter dette Resumé over Toldlovgivningen i dc Lande, der have Hoveclandelen i de civiliserde Staters Pro- duktion og Omsætning, over til vort eget Land og dc to andre skandinaviske Stater, finde vi en gjennemgaaende liberal Toldlovgivning her i Norden. Norge er et af de Lande i Europa, som er gaaet videst i Retning af Frihandel, en Udvik- ling, som navnlig har taget Fart efter den med Napoleon Ill afsluttede Handelstraktat og er vedbleven indtil omtrent midt i 70’erne. Fra denne Tid viste der sig en stærk protektio- nistisk Bevægelse, især i dc større Byer, og en Kommission blev nedsat for at overveje de stillede Krav. Resultatet af Kommissionens Arbejde var imidlertid, at det ansaas for uheldigt at gaa tilbage til en højere Beskyttelse. Dette Resultat sanktionerede Storthinget, man besluttede at forblive stauende paa det Frihandelsstaiidpunkt, man var kommet til, og man foretog kun nogle mindre betydende Reformer til Beskyttelse for et Par Industrigrene, som man ved de tidligere Tarifer havde været noget stræng imod. Ihvorvel saaledes Frihandelspartiet gik af med Sejren, viste det sig dog, at den protektionistiske Retning havde et meget stærkt Tag i Sindene og i Interesserne i Norgo. 1 Sverige fandt en lignende Udvikling Sted som i Norge