Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

275 Forretningsnævn—Forsikring 276 ved Afslutningen herfor en Præmie: For- præmie. Køberen har da i sit Valg enten at modtage det købte eller at betale den stipulerede Forpræmie. Ved Præmienoterin- ger udtrykkes Præmien selv ved Ordet dont efter Paris-Børsens Mønster, f. Eks. 787/8 dont 21/a; dette betyder en Afslutningskurs paa 787/8 % med en fastsat Forpræmie i givet Tilfælde paa 2x/a %. Forretningsnævn er Betegnelsen paa de i Hh. til Huslejelovgivningen af Kommu- nalbestyrelserne nedsatte Nævn til Afgørelse af Opsigelser og Lejepaalæg fra Ejerens Side vedrørende Forretningslokaler. De er sam- mensat af 2 Ejere og 2 Lejere samt en For- mand, der udmeldes af Retten. Af Lejerne skal den ene være Repræsentant for større Forretningsdrivende og den anden for min- dre Forretningsdrivende, og ved Valg af Re- præsentanter for Udlejerne skal samme Hen- syn tages. Forsendelses forretning er Betegnel- sen paa saadanne Forretninger, der virker for Salg ved Udsendelse af (illustrerede) Pris- kataloger, efter hvilke Folk kan indsende Bestillinger, som derefter udføres per Efter- krav. Forsikring eller Assurance kalder man den Virksomhed, ved hvilken der mod en vis Afgift ydes Erstatning for mulig Skade af en vis Art. For enhver kan der under visse Omstændigheder indtræde ugunstige Ændringer i de økonomiske Forhold. Dels er det skadevoldende Naturbegivenheder (Lynnedslag, Hagel, Storm), dels skadevol- dende menneskelige Handlinger, og endelig er det Sygdom, Ulykke og Død, der truer det enkelte Individ i dets økonomiske Eksi- stens. Den økonomiske Virkning ved disse skade- voldende Begivenheders Indtræden kan give sig forskellige Udslag: i et direkte Formue- tab (Brand, Tyveri), i en uforudset Formue- anvendelse, f. Eks. gennem en Forpligtelse til at udrede en Erstatning (Ansvarspligt) eller gennem Nødvendigheden af at afholde anden ekstraordinær Udgift (Sygdom, Ulyk- ke), endelig i Udeblivelsen af en forventet Gevinst (Forlis af Handelsvarer). Det Tab, den skadevoldende Begivenhed bringer den enkelte, vil ofte være saa stort, at det truer hele hans økonomiske Eksistens. Tidligere maatte derfor Velgørenheden træde hjælpende til. Nu til Dags er Forsikringen, der er en Sammenslutning af dem, der er udsat for den samme økonomiske Fare, i Stand til at fordele det Tab, der rammer den enkelte, paa samtlige Medlemmer (de Forsikrede) af Sammenslutningen (Forsikre- ren, Forsikringsselskabet). Ved Forsikringskontrakten (se denne) for- pligter Forsikringsgiveren sig til mod en fastsat Afgift, Forsikringspræmien, at yde Forsikringstageren Erstatning for mulig Skade af den Art, Forsikringen dækker. Forsikringsgiveren er som Regel et Sel- skab, men ogsaa Enkeltpersoners (Lloyds) eller det offentlige (Stat, Kommune) kan op- træde som Forsikrer. Forsikringsselskaberne kan enten være Aktieselskaber eller gensidige Selskaber. I Aktieselskabet er det en Kreds af Personer, der i Erhvervsøjemed opretter Selskabet, vælger Ledelsen og har Ret til det eventuelle Overskud samt Pligt til med Selskabets Aktiekapital at dække et even- tuelt Underskud, saaledes at de Forsikrede, naar de en Gang har betalt deres Præmier, er sikret mod Efterbetaling. Det gensidige Selskab oprettes derimod af og for de forsikrede selv; disse vælger Ledel- sen og fordeler Overskudet mellem sig eller dækker eventuelt Underskud alt i Forhold til Forsikringssummernes Højde. Efterhaan- den som Præmieberegningen bliver nøjag- tigere, vil den herpaa beroende Forskel mel- lem de 2 Selskabsarter blive af mindre Be- tydning, men de mindre, gensidige Selskaber for en enkelt Forsikringsart vil have For- delen af en enkel og billig Administration. Af Konkurrencehensyn indrømmer Aktie- selskaberne nu ofte de forsikrede Andel i Overskudet (Bonus), dog hovedsagelig kun ved Livsforsikring. Da det i Forsikringen — navnlig for Brand- og Søforsikringsselskaber — ofte drejer sig om Overtagelse af meget store Beløb paa en enkelt Risiko, vilde Forsikringen her ofte slet ikke komme i Stand, hvis de paagæl- dende Selskaber ikke havde Adgang til at afgive en Del af Risikobeløbet i Genforsik- ring til andre Selskaber. De fleste Forsikrere har nu fastsat et Højestebeløb (Maksimum) for den Risiko, de selv ønsker at løbe. Naar de da, fordi Forsikringstageren af praktiske