Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
'Ill
Forsikring
278
Grunde ønsker at kontrahere med kun een
Forsikrer, maa overtage en Forsikring til et
højere Beløb end det fastsatte Maksimum,
afgiver de det overskydende (Excedentet)
til en anden Forsikrer, mod at denne faar
forholdsmæssig Andel i Præmien. Den anden
Forsikrer kan atter, hvis det anses for hen-
sigtsmæssigt, paa lignende Maade overføre
(retrocedere) Dele af den overtagne Risiko-
sum til en tredje Forsikrer. Hele denne Gen-
forsikringsproces er som Regel Forsikrings-
tageren ganske ubekendt og ham i hvert
Fald for saa vidt uvedkommende, som han
kun har den oprindelige (direkte) Forsikrer
at holde sig til. Genforsikringen er med an-
dre Ord for de direkte Forsikrere et indre
Forretningsanliggende, som de ordner mel-
lem sig indbyrdes. Genforsikringen er ejiéeff
tvungen (obligatorisk), naar det direkte for-
sikrende Selskab ved Kontrakt er forpligtet
til hos den samme Genforsikrer at dagkke
en vis Procent eller en bestemt Kv*ate (i/2,
x/4 o. s. v.) af alle af det overtagne Risikoer,
el er tvangfri (fakultativ), naar Overdragel-
sen af de Beløb, der ønskes genforsikret,
ordnes i hvert enkelt Tilfælde for sig. Hele
Forsikringsvæsenet faar gennem Genforsik-
ringen en udpræget international Karakter;
der hidføres gennem den en international
Risikoudjævning, der lader de økonomiske
Virkninger af Katastrofer spores til de fjer-
nest liggende Egne af Kloden.
Det Beløb, for hvilket den Forsikrede hos
Forsikreren køber sig Sikkerhed for Dæk-
ning af et eventuelt fremtidigt Tab, kaldes
Forsikringspræmien. Dennes Højde retter sig
først og fremmest efter det Forsikredes (For-
sikringsobjektets) Værdi og efter Faregraden,
d. v. s. den større eller mindre Sandsynlig-
hed for, at Forsikringsobjektet rammes af
den skadevoldende Begivenhed, man vil sik-
res imod.
Man skelner i Forsikringen mellem Brutto-
præmie og Nettopræmie. Bruttopræmien er
den af den Forsikrede udredede Præmie, der
ogsaa, naar den er beregnet for en Række
forskellige Tilfælde, findes opført i særlige
af Forsikringsselskaberne udarbejdede Præ-
mietabeller, Tarifer, kaldes Tarif præmien.
Nettopræmien er den Del af Bruttopræmien,
der netop svarer til den Risiko, Forsikreren
overtager, altsaa Bruttopræmien med Fra-
af den paagældende Art
eder Forsikrerens Erstat-
pne danner den i Policen
<ssum den højeste Grænse.
drag af Erhverv (Provision) og Administra-
tion. Samtlige til Forsikreren indbetalte
Nettopræmier er med andre Ord netop til-
strækkelige til at dække samtlige indtræ-
dende Skader. Forsikringspræmien betales
almindeligvis af den Forsikrede første Gang
ved Policens Modtagelse og derefter besørges
Opkrævningen almindeligvis af Præmier en-
ten ved Selskabets Inkassatorer eller gennem
Postvæsenet paa de i Policen fastsatte Be-
talingsterminer ((4, 1/2, x/4-aarlig o. s. v.).
forud for hver ny begyndende Termin. Hvis
den Forsikrede ikke betaler rettidig, træder
Forsikringen i Almindelighed ud af Kraft,
og en Skade, der er indtraadt efter den ikke
overholdte Forfaldsdag, berettiger derfor
sædy30Ligvis ikke til Erstatning.
Naar en Skade
indtræffer, indtr’ft
ningspligt. Fgr
nævnte Forsikrifå
Foqiknn^ssurrimen maa i Almindelighed ikke
overstige Forsikringsobjektets Forsikrings-
værdi, d. v. s. dens efter rent objektive Mo-
menter fastsatte fulde Værdi. Det er nemlig
en Hovedregel, som gælder for al Forsik-
ring: Forsikringen skal principielt kun er-
statte Tab, men maa derimod ikke føre til
Gevinst. 1 Søforsikringen er det dog tilladt
ud over de forsikrede Varers Værdi at med-
forsikre den paa disse Varers Omsætning
forventede Gevinst. I Livsforsikringen er
Forholdet et særligt. Da et Menneskeliv
nemlig ikke lader sig vurdere efter objek-
tive Momenter, er der ingen anden Grænse
for den Sum, for hvilken en Person kan
forsikre sit Liv, end den, hans økonomiske
Evne sætter for Præmiebetalingen, og til-
lige naturligvis den Risiko, Forsikreren er
villig til at løbe paa ham.
Efter det Forhold, hvori Forsikringssum
staar til Forsikringsværdi, taler man om
Overforsikring og Underforsikring. Hvis For-
sikringssummen overstiger Forsikringsvær-
dien, foreligger Overforsikring, som i Hen-
hold til den foran nævnte Hovedregel i Al-
mindelighed gør Forsikringen retslig ugyl-
dig. Er Forsikringssummen derimod mindre
end Forsikringsværdien, foreligger Under-
forsikring, der vel er tilladt, men farlig for
den Forsikrede, da han her selv bærer Risi-
koen for den ikke-forsikrede Del af Vær-