Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
'Ill Forsikring 278 Grunde ønsker at kontrahere med kun een Forsikrer, maa overtage en Forsikring til et højere Beløb end det fastsatte Maksimum, afgiver de det overskydende (Excedentet) til en anden Forsikrer, mod at denne faar forholdsmæssig Andel i Præmien. Den anden Forsikrer kan atter, hvis det anses for hen- sigtsmæssigt, paa lignende Maade overføre (retrocedere) Dele af den overtagne Risiko- sum til en tredje Forsikrer. Hele denne Gen- forsikringsproces er som Regel Forsikrings- tageren ganske ubekendt og ham i hvert Fald for saa vidt uvedkommende, som han kun har den oprindelige (direkte) Forsikrer at holde sig til. Genforsikringen er med an- dre Ord for de direkte Forsikrere et indre Forretningsanliggende, som de ordner mel- lem sig indbyrdes. Genforsikringen er ejiéeff tvungen (obligatorisk), naar det direkte for- sikrende Selskab ved Kontrakt er forpligtet til hos den samme Genforsikrer at dagkke en vis Procent eller en bestemt Kv*ate (i/2, x/4 o. s. v.) af alle af det overtagne Risikoer, el er tvangfri (fakultativ), naar Overdragel- sen af de Beløb, der ønskes genforsikret, ordnes i hvert enkelt Tilfælde for sig. Hele Forsikringsvæsenet faar gennem Genforsik- ringen en udpræget international Karakter; der hidføres gennem den en international Risikoudjævning, der lader de økonomiske Virkninger af Katastrofer spores til de fjer- nest liggende Egne af Kloden. Det Beløb, for hvilket den Forsikrede hos Forsikreren køber sig Sikkerhed for Dæk- ning af et eventuelt fremtidigt Tab, kaldes Forsikringspræmien. Dennes Højde retter sig først og fremmest efter det Forsikredes (For- sikringsobjektets) Værdi og efter Faregraden, d. v. s. den større eller mindre Sandsynlig- hed for, at Forsikringsobjektet rammes af den skadevoldende Begivenhed, man vil sik- res imod. Man skelner i Forsikringen mellem Brutto- præmie og Nettopræmie. Bruttopræmien er den af den Forsikrede udredede Præmie, der ogsaa, naar den er beregnet for en Række forskellige Tilfælde, findes opført i særlige af Forsikringsselskaberne udarbejdede Præ- mietabeller, Tarifer, kaldes Tarif præmien. Nettopræmien er den Del af Bruttopræmien, der netop svarer til den Risiko, Forsikreren overtager, altsaa Bruttopræmien med Fra- af den paagældende Art eder Forsikrerens Erstat- pne danner den i Policen <ssum den højeste Grænse. drag af Erhverv (Provision) og Administra- tion. Samtlige til Forsikreren indbetalte Nettopræmier er med andre Ord netop til- strækkelige til at dække samtlige indtræ- dende Skader. Forsikringspræmien betales almindeligvis af den Forsikrede første Gang ved Policens Modtagelse og derefter besørges Opkrævningen almindeligvis af Præmier en- ten ved Selskabets Inkassatorer eller gennem Postvæsenet paa de i Policen fastsatte Be- talingsterminer ((4, 1/2, x/4-aarlig o. s. v.). forud for hver ny begyndende Termin. Hvis den Forsikrede ikke betaler rettidig, træder Forsikringen i Almindelighed ud af Kraft, og en Skade, der er indtraadt efter den ikke overholdte Forfaldsdag, berettiger derfor sædy30Ligvis ikke til Erstatning. Naar en Skade indtræffer, indtr’ft ningspligt. Fgr nævnte Forsikrifå Foqiknn^ssurrimen maa i Almindelighed ikke overstige Forsikringsobjektets Forsikrings- værdi, d. v. s. dens efter rent objektive Mo- menter fastsatte fulde Værdi. Det er nemlig en Hovedregel, som gælder for al Forsik- ring: Forsikringen skal principielt kun er- statte Tab, men maa derimod ikke føre til Gevinst. 1 Søforsikringen er det dog tilladt ud over de forsikrede Varers Værdi at med- forsikre den paa disse Varers Omsætning forventede Gevinst. I Livsforsikringen er Forholdet et særligt. Da et Menneskeliv nemlig ikke lader sig vurdere efter objek- tive Momenter, er der ingen anden Grænse for den Sum, for hvilken en Person kan forsikre sit Liv, end den, hans økonomiske Evne sætter for Præmiebetalingen, og til- lige naturligvis den Risiko, Forsikreren er villig til at løbe paa ham. Efter det Forhold, hvori Forsikringssum staar til Forsikringsværdi, taler man om Overforsikring og Underforsikring. Hvis For- sikringssummen overstiger Forsikringsvær- dien, foreligger Overforsikring, som i Hen- hold til den foran nævnte Hovedregel i Al- mindelighed gør Forsikringen retslig ugyl- dig. Er Forsikringssummen derimod mindre end Forsikringsværdien, foreligger Under- forsikring, der vel er tilladt, men farlig for den Forsikrede, da han her selv bærer Risi- koen for den ikke-forsikrede Del af Vær-