Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
307 Gambier—Garn 308 ved at lyse G. lægges i en Jærnopløsning, hvorved de bliver mørke, eller Hullerne i de gennembrudte udfyldes. Knopper, un- garske Kn., er G., som fremkommer paa Frugten (Agern), navnlig i Ungarn, Slavo- nien og Bukowina. De kommer baade hele, malede og som Ekstrakt. G. bruges ved Farv- ning og Garvning, til Fremstilling af Oarve- og Gallussyre, Blæk (s. d.). Gambier, en gulbrun, fast Ekstrakt af forskellige indiske Buskvækster. Anvendes til Garvning af lyst Læder. Gambin, Tjærefarvestof i Form af en olivengrøn Dej. Bruges til Grønfarvning af Uld og Bomuld. Gambohamp, Basttrævlerne af en i Ostindien voksende Plante af Katostfami- lien, Hibiscus cannobinus. De ligner Jute (s. d.) og kommer i Handelen under forskellige Navne som Bombay-, Javahamp, Bastard- Jute o. fl. Anvendes til Tovværk og Garn. gammelt Jærn, Jærnaffald, er dels kas- seret Støbejærnsgods, som Maskingods, Kak- kelovne o. 1. samt Drejespaaner, som bruges i Jærnstøberierne, dels smeddeligt Jærn, som kasserede Skinner, Staalstøbegods, Pladejærn, Baandjcern, Hestesko, Søm, Jærntraad o. 1. samt Affald fra Maskinværksteder og Blik- varefabriker, Dreje- og Høvlspaaner, Strim- ler af Sortblik o. 1., som anvendes i Staal- værkerne til Fremstilling af Martinjærn (se Jærn). Efter Tykkelsen skelner man mellem svært og let J., henholdsvis over og under ca. 7 mm (J/JJ. Det sidste presses ofte i Bund- ter for at optage mindre Plads ved Forsen- delsen. Affald af galvaniseret Jærn og Hvid- blik maa først befries for Zink- eller Tin- laget (Aftinning). Gamle Blikdaaser og emal- jeret Jærn er næsten værdiløst. Gant (t.), Konkurs, Tvangsauktion. ganten (t.), sælge ved Auktion. Garant kaldes den, som indestaar for Opfyldelsen af et Løfte, for Reusseringen af et Foretag ende, for Tegning af udbudt Aktie- kapital etc., alt under de i det enkelte Til- fælde fastsatte Betingelser. Garanti for Varer kan enten gaa ud paa, at Varen har særlige Egenskaber eller at den i hvert Fald har de Egenskaber, man normalt kan kræve af den paagældende Vare- sort til det paagældende Brug. Herved erin- dres, at Købere af Varer almindeligvis vil »trække noget fra«, naar Sælgeren »garan- terer« det ene eller det andet, f. Eks. at et Stykke Tøj er uopslideligt. Fabrikations-Garanti ydes i mange Bran- cher, særlig i Maskin-Branchen, for den solgte Vares Holdbarhed i Brug et vist Aaremaal, indenfor hvilket Sælgeren gratis erstatter de- fekte Dele eller reparerer Fejl, afhjælper Mangler, som maatte hidrøre fra Fabrika- tions- o/e Materialefejl. Det er Sædvane, at de defekte Dele indsendes franko, og Købe- ren har i Almindelighed ikke Ret til selv at lade foretage Reparationer paa Sælgerens Regning. Som Regel forbeholder Sælgeren sig selv at skønne over, hvorvidt Fejlene eller Manglerne hidrører fra Forhold, der falder under Garantien. Pro rata-Garanti ydes paa den Maade, at der ydes Erstatning i Forhold til den Tid, Brugeren allerede har haft Nytte af den. Herefter erstattes f. Eks. en Brugsgenstand for hvilken der er givet et Aars Garanti, kun for saa vidt med en (ny) Genstand, som Brugeren f. Eks. maa betale halv Pris for denne, naar han har haft Nytten af den defektblevne Genstand i et halvt Aar. Garantprovision kaldes i Almindelig- hed den Godtgørelse eller Risikopræmie, som Garanterne kræver, særlig ved Emission af Kapital til Aktieselskaber. Gardiner, er mest klare, bobinetvævede Bomuldsstoffer, Moll (s. d.) med Maskin- broderier, Musselin ell trykkede Katuner. Mørke G. væves af Bomuld, Uld, Jute, Silke o. a., farvede, mønstervævede eller trykkede. Garn, Traad, fremstilles nu mest ved Maskinspinding (se Spinding) af mange for- skellige Trævlestoffer (Taver, Fibre) som Bomuld, Uld, Jute, Hør, Hamp, Silke, Papir- strimler o. fl. Ved Spindingen lægges Ta- verne nogenlunde parallelt og sammensnos. Efter Spindingen gennemgaar Garnet for- skellige Behandlinger, Blegning, Farvning, Appretering, Mercerisering (s. d.), og til nogle Anvendelser, Kæde-, Sy-, Strikke-, Væge-, Hækle-, Filere-, Binde-, Seglgarn og Snore tvindes (snos, slaas) flere Garn eller Traade sammen. Garn kommer i Handelen opspolet som spidse Nøgler (pin- og warpcops), løse og paa Paphylstre, eller ordnet (skaaret) og oprullet paa Træbomme, til Brug i Væve- rierne. Sygarn o. 1. opspoles paa Ruller eller