Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
307
Gambier—Garn
308
ved at lyse G. lægges i en Jærnopløsning,
hvorved de bliver mørke, eller Hullerne i
de gennembrudte udfyldes. Knopper, un-
garske Kn., er G., som fremkommer paa
Frugten (Agern), navnlig i Ungarn, Slavo-
nien og Bukowina. De kommer baade hele,
malede og som Ekstrakt. G. bruges ved Farv-
ning og Garvning, til Fremstilling af Oarve-
og Gallussyre, Blæk (s. d.).
Gambier, en gulbrun, fast Ekstrakt af
forskellige indiske Buskvækster. Anvendes
til Garvning af lyst Læder.
Gambin, Tjærefarvestof i Form af en
olivengrøn Dej. Bruges til Grønfarvning af
Uld og Bomuld.
Gambohamp, Basttrævlerne af en i
Ostindien voksende Plante af Katostfami-
lien, Hibiscus cannobinus. De ligner Jute (s.
d.) og kommer i Handelen under forskellige
Navne som Bombay-, Javahamp, Bastard-
Jute o. fl. Anvendes til Tovværk og Garn.
gammelt Jærn, Jærnaffald, er dels kas-
seret Støbejærnsgods, som Maskingods, Kak-
kelovne o. 1. samt Drejespaaner, som bruges
i Jærnstøberierne, dels smeddeligt Jærn, som
kasserede Skinner, Staalstøbegods, Pladejærn,
Baandjcern, Hestesko, Søm, Jærntraad o. 1.
samt Affald fra Maskinværksteder og Blik-
varefabriker, Dreje- og Høvlspaaner, Strim-
ler af Sortblik o. 1., som anvendes i Staal-
værkerne til Fremstilling af Martinjærn (se
Jærn). Efter Tykkelsen skelner man mellem
svært og let J., henholdsvis over og under ca.
7 mm (J/JJ. Det sidste presses ofte i Bund-
ter for at optage mindre Plads ved Forsen-
delsen. Affald af galvaniseret Jærn og Hvid-
blik maa først befries for Zink- eller Tin-
laget (Aftinning). Gamle Blikdaaser og emal-
jeret Jærn er næsten værdiløst.
Gant (t.), Konkurs, Tvangsauktion.
ganten (t.), sælge ved Auktion.
Garant kaldes den, som indestaar for
Opfyldelsen af et Løfte, for Reusseringen af
et Foretag ende, for Tegning af udbudt Aktie-
kapital etc., alt under de i det enkelte Til-
fælde fastsatte Betingelser.
Garanti for Varer kan enten gaa ud paa,
at Varen har særlige Egenskaber eller at
den i hvert Fald har de Egenskaber, man
normalt kan kræve af den paagældende Vare-
sort til det paagældende Brug. Herved erin-
dres, at Købere af Varer almindeligvis vil
»trække noget fra«, naar Sælgeren »garan-
terer« det ene eller det andet, f. Eks. at et
Stykke Tøj er uopslideligt.
Fabrikations-Garanti ydes i mange Bran-
cher, særlig i Maskin-Branchen, for den solgte
Vares Holdbarhed i Brug et vist Aaremaal,
indenfor hvilket Sælgeren gratis erstatter de-
fekte Dele eller reparerer Fejl, afhjælper
Mangler, som maatte hidrøre fra Fabrika-
tions- o/e Materialefejl. Det er Sædvane, at
de defekte Dele indsendes franko, og Købe-
ren har i Almindelighed ikke Ret til selv
at lade foretage Reparationer paa Sælgerens
Regning. Som Regel forbeholder Sælgeren
sig selv at skønne over, hvorvidt Fejlene
eller Manglerne hidrører fra Forhold, der
falder under Garantien.
Pro rata-Garanti ydes paa den Maade, at
der ydes Erstatning i Forhold til den Tid,
Brugeren allerede har haft Nytte af den.
Herefter erstattes f. Eks. en Brugsgenstand
for hvilken der er givet et Aars Garanti, kun
for saa vidt med en (ny) Genstand, som
Brugeren f. Eks. maa betale halv Pris for
denne, naar han har haft Nytten af den
defektblevne Genstand i et halvt Aar.
Garantprovision kaldes i Almindelig-
hed den Godtgørelse eller Risikopræmie, som
Garanterne kræver, særlig ved Emission af
Kapital til Aktieselskaber.
Gardiner, er mest klare, bobinetvævede
Bomuldsstoffer, Moll (s. d.) med Maskin-
broderier, Musselin ell trykkede Katuner.
Mørke G. væves af Bomuld, Uld, Jute, Silke
o. a., farvede, mønstervævede eller trykkede.
Garn, Traad, fremstilles nu mest ved
Maskinspinding (se Spinding) af mange for-
skellige Trævlestoffer (Taver, Fibre) som
Bomuld, Uld, Jute, Hør, Hamp, Silke, Papir-
strimler o. fl. Ved Spindingen lægges Ta-
verne nogenlunde parallelt og sammensnos.
Efter Spindingen gennemgaar Garnet for-
skellige Behandlinger, Blegning, Farvning,
Appretering, Mercerisering (s. d.), og til nogle
Anvendelser, Kæde-, Sy-, Strikke-, Væge-,
Hækle-, Filere-, Binde-, Seglgarn og Snore
tvindes (snos, slaas) flere Garn eller Traade
sammen. Garn kommer i Handelen opspolet
som spidse Nøgler (pin- og warpcops), løse
og paa Paphylstre, eller ordnet (skaaret) og
oprullet paa Træbomme, til Brug i Væve-
rierne. Sygarn o. 1. opspoles paa Ruller eller