Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

309 garnf'arvede—Garveruld 310 opvikles som Dukker, Nøgler eller paa Pap- vindsler, Strikkegarn o. 1. opvindes (haspes) i bestemte Længder, som afbindes, snos sammen, presses og bindes i Bundter. Gar- nets Finhed angives ved et Nummer, — 700, som angiver Antallet af Længdeenheder paa en vis Vægt (se Garnmaal), saa at det fineste Garn har de højeste Numre, eller for Silke Vægten af en vis Længde. Ved fler- traadet (tvundet) Garn angiver Nummeret den enkelte Traads Finhed. garnfarvede kaldes vævede Stoffer af farvet Garn i Modsætning til stykfarvede og uldfarvede (s. d.). Gammaal. I Spinderierne afmaales det færdige Garn ved Opvikling paa en stor Haspe (Garnvinde) el. Tromle, forsynet med Tælleværk. Omkredsen af denne, som har forskellig Længde i de forskellige Nummer- systemer, kaldes i Traad (thread, Faden, tour). — a. Bomuldsgarn. 1) Det engelske System: i hank = 7 leas = 560 threads *^5 yards. Nummer = Antallet af hanks pr. Ib. (eng. Pund). Dette er det almindeligst brugte. 2) Det franske S.: 1 echeveau =^10 echevettes = 700 tours = 1000 m. NumnæF-^^eéJ&f veaux pr. ’/2 kg. Benyttes i Frankrig, Italien og Belgien. 3) Det internationale Systems (s. ndf.) Numre er det dobbelte af de franske. — b. Kamuldgarn: 1) Eng. S.: 1 spindle = 18 hanks = 126 skeins = 10080 threads ä i yd. Nummer = hanks pr. Ib. 2) Det inter- nationale S. (se ndf.) bruges i Belgien, Ita- lien, Rusland, Schweitz, Tyskland og til Dels i Frankrig. 3) Det ældre franske S.: 1 eche- veau = 720 m. Nummeret = echeveaux pr. kg. — c. Karteuldgarn. 1) og 2) som Kamuldgarn. 3) Berliner S.: 1 Strähn = 460 Fäden å 2,5 Berliner-Ellen (ca. 1,67 m). Nummer = Strähne pr. Zollpfund (x/2 kg). 4) Wiener-S.: 1 Strähn = 880 Fäden å 2 Wiener-Ellen (ca. 1,56 m). Nummer = Strähne pr. Wienerpfund (560 g). 5) Gam- melt fransk S.: 1 ech. = 968 tours = 1494 m. Nummer = ech. pr. Pariserpund (1f2 kg). 6) Cockerills S.: 1 Strähn = 560 Fäden = 1494 m. Nummer = Str. pr. 1/2 kg. Bruges i Tyskland og Belgien. 7) Dansk S.: 1 Stræng = 10 Fed — 800 Traade = 2400 Alen = 1506 m. Nummer = Strænge pr. 1/2 hg. — d. Hør-, Hampe- og Jutegarn. 1) Engelsk S.: i bundle = 20 hanks = 200 leas (cuts) = 24000 threads å 21/2 yds. Nummer ~ hanks pr. Ib. Bruges i England (1 bunch = 3 bund- les), Tyskland (1 Schock = 12 bundles), del- vis i Belgien og Frankrig (1 paquet — 3 bundles). For grovere Garn 1 spindle = 4 hanks = 48 leas = 5760 threads å 2rf2 yds. Nummer = Antal Ibs. pr. spindle. Det eng. S. anvendes overalt for Jutegarn. 2) Det internationale S.: Forholdet mellem Num- rene i dette og engelske Numre er omtrent som 3 : 5. 3) Det franske S.: 1 Schock = 10 bundles = 500 km. Nummer = km pr. x/2 kg. Bruges i Belgien og Frankrig. 3) Det øst- rigske S.: i Schock = 12 Bündel = 240 Strähne — 4800 Gebinde = 288000 Fäden å 3 Wiener-Ellen (ca. 2,33 m). Nummer = Strähne pr. 10 Ibs. (8,1 W.-Pfund). — e. Silke. 1) Gammelt fransk S. (ancien titre): Nummer = grains el. deniers (0,0531 g) af 1 Stræng paa 476 m. Paris. 2) Nyt fr. S. (nouveau titre): grains pr. 500 m. Lyon. 3) Nyt Turiner S.: Antallet, af l/2 dg pr. 450 m. 4) Gammelt Milaneser Antal denari paa 476 m. Mi- lano og Wier^ 5) Internationalt S.: dg pr. 1000 m. — por at komme bort fra de mange forskellige' Systemer har man opstillet et "ITiTefnationalt Nummereringssystem paaGrund- lag af Metersystemet. I dette er Haspens Omfang ligegyldigt, men for alle Garnsorter er i Stræng — 1000 m og Garnets Nummer — Antal m pr. 1 g. Silkens Nummer er Væg- ten i dg af 1000 m. Det er til Dels gennem- ført for Uldgarn og Silke, dog ikke i Eng- land. Garns Konditionering (s. d.). Garnvægt, en Vægt, hvor man paa Ska- laen kan aflæse Garnets Nummer, naar en Streng af en bestemt Længde lægges paa Skaalen. Garvetnaterialer er navnlig forskellige Plantedele og Ekstrakter deraf, som inde- holder Garvestoffer, d. v. s. Forbindelser af Gallus- og Garvesyre (s. d.). Som G. bruges Bark (af Eg, Birk, Pil, Naaletræer, Mimoser, Mangrove, Eukalyptus o. fl.), Ved (af Farve- eg og Quebracho), Blade (Sumak), Frugter (Bablah, Dividivi, Myrobalaner, Valoner) og patologiske (sygelige) Udvækster (Galæbler, Knopper). Endvidere anvendes Alun-, Jærn- og Krom-Forbindelser, Æggeblommer og Fedt- stoffer, som Olier, Tran, Talg og Degra. Se de forsk. Artikler og Garvning. Garveruld, Kalkuld, uren, mindre værdi-