Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

335 Gær—Haandpant 336 Oversigt, der i det væsentlige vil omfatte Køb og Salg af Værdipapirer og ubetalte Varer, vil kunne vise, om et Lands økono- miske Stilling overfor Udlandet er bleven forringet eller forbedret i Aarets Løb. Under Verdenskrigen har Danmarks Gældsbalance været gunstig, da der her i Landet er købt en stor Mængde Obligationer, der før laa paa udenlandske Hænder. Tillige er den danske Handelsgæld bleven betalt. Gær bestaar af mikroskopiske encellede, Svampe, Saccharomyces, som formerer sig ved Knopskydning og under Væksten omdanner Sukker til Alkohol og Kulsyre. Den kommer i Handelen som Pressegær, der dels frem- stilles i Gærfabrikker og dels faas som Bi- produkt ved Overgæring (se Alkohol og Øl). Den vaskes og presses, og kommer i Hande- len som en graalig, smulrende Masse, der anvendes til Hævning af Dej i Bagerierne og Husholdningen. Pendyrket Gær bruges ved Fremstilling af Spirjtus, Vin og Øl. Af Undergær udvindes, efter Vaskning og Af- bitring, Gærekstrakt, der bruges som Kødeks- trakt (s. d.). Gæs, af forskellige Racer, som rimelig- vis stammer fra Graagaasen, opfedes til Slagtning om Efteraaret. En Del letfedede paa 5—6 kg eksporteres til England, og mange indføres fra Rusland og Polen. Bryst- og Laarstykker kommer i Handelen røgede, Fødder, Hals og en Del af Indvoldene som Kraaser. Af Leveren af kunstig fedede G. tilberedes Gaaseleverpostej, blandet med noget Kødfars, med og uden Trøfler, navnlig fra Omegnen af Strassburg. Gaasefjer, se Fjer og Dun. Gødningsstoffer, kunstige, er dels na- turligt forekommende, dels Affalds- og ad kemisk Vej fremstillede Stoffer, som tilfører Jorden de for Planterne nødvendige Ernæ- ringsstoffer, navnlig Fosforsyre, Kvælstof, Kalium og Kalcium. De vigtigste er Ammo- niumsalpeter og -sulfat, Benmel, Chilesalpeter, Guano, Kalisalte, Kali- og Kalksalpeter, Kalk- kvælstof, Nitragin, Superfosfat og Thomas- fosfat (se de enkelte Artikler). Handelen med G. foregaar paa Grundlag af Analyser, iflg. Lov af 26. Marts 1896. Gøteborg-Standard, Trælastmaal for props = 180 engelske Kubikfod. Anvendes ved Befragtninger paa Sverige og Finland. H H., Forkortelse af 1) Heller, den østrigske Smaamønt. 2) Haben (t.), Kredit. 3) Hydro- genium, den kemiske Betegnelse for det luft- formige Grundstof Brint (s. d.). ha, Forkortelse af hektar, Flademaal (s. d.). Haandkøb, Salg fra Apotek uden Re- cept. Haandpant (D. L. 5.—7. — x/4) er en Pantsætning af Ting, som er eller bringes i Panthaverens Besiddelse eller dog saaledes, at han udelukker Pantsætteren fra Raadig- heden derover. I Almindelighed kan man kun gyldigt haandpantsætte egne Ting eller andres ifl. Bemyndigelse, men for de paa Assistenshuset haandpantsatte Ting gælder, at de ikke kan fordres tilbage af rette Ejer, uden at han dækker Assistenshusets Krav. Nogen Formforskrift for Haandpantsæt- ning gives ikke saaledes som for Priorite- | ring; kun for Skibe er der foreskrevet en Registrering af Haandpantsætningen. Har Pantsætteren forbeholdt sig Disposi- tionsretten over det haandpantsatte, fore- ligger der ikke nogen gyldig Pantsætning, men det pantsatte kan derimod godt befinde sig i Tredjemands Værge. Saaledes pantsæt- tes Varer i Skib ved Konnossementets Pant- sætning og Varer paa (offentligt) Pakhus ved Modtagelsesbevisets, respektive Oplags- bevisets Pantsætning. Ellers maa Tredje- mand udtrykkelig have forpligtet sig over- for Panthaveren til ikke at udlevere Pantet uden Panthaverens Ordre. Ved Overladelse af Pantet til Pantsætte- ren selv rent midlertidigt bortfalder Pante- retten, men indtræder dog paany over det tilbageleverede. Faste Ejendomme kan ikke gives i Haand-