Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

337 Haandskrift—Haitis Valuta-Usancer 338 det, Ejeren skal tilsvare ham, idet Eje- ogsaa hos den, hvem Haandpanthave- har viderepantsat det til, kan kræve tilbage paa samme Betingelser, som de, hvilke han vilde have kunnet kræve tilbage fra den, til hvem han selv har pant, men derimod Pantebreve ligesom andre Dokumenter eller Ting, men Haandpant i Pantebrevet giver ikke Haandpanthaveren nogen Ret til at realisere Pantet som Haand- pant, men kun Pantebrevet. Derimod kan der formentlig ikke skabes Haandpant i Bogfordringer, idet Pantsætning af saadanne følger Reglerne om Underpant i Løsøre. Haandpanthaveren kan viderepantsætte Haandpantet, men ikke for højere Beløb end ren ren det paa det overdraget det til Haandpant. Indfrier Ejeren ikke sit Haandpant til Tiden eller oversidder han iøvrigt i væsent- lig Grad sine Forpligtelser, kan Haandpant- haveren realisere Pantet eller tage det til Ejendom efter Vurdering. Den overskydende Værdi skal udbetales Ejeren. Ved Realisa- tionen kan Panthaveren vælge tion eller for Børseffekter Vekselmægler, med 8 å 14 Dage^jarsel |iT Ejeren (Pantsætteren). Skriftlige Fordrtnger (Gældsbreve o. 1.) kan Panthaveren selv ind- kassere, uden at Skyldneren dog derved til- pligtes at præstere Fyldestgørelse paa anden Maade end den, Ejeren (Kreditor, Pantsætte- ren) kunde kræve. Haandpanthaveren har Ansvar for det ham til Haandpant overdragne, dog ikke overfor »Hændelse« (Ildebrand, Tyveri el. 1.), naar han ikke har vist Skødesløshed eller Forsømmelse overfor det pantsatte. Haandskrift. I gammelt Lovsprog ofte benyttet som Udtryk for skriftlig Skyld- Anerkendelse, Gældsbrev. Haar. Dyrehaar er hornagtige Dannel- ser, som bl. a. indeholder Kvælstof og Svovl- forbindelser, hvorved de kan kendes fra Silke og Plantestoffer. De vokser fra neden, idet de sidder i en Haarsæk, d. e. en Fordyb- ning i Læderhuden. Man skelner mellem Uldhaar, som er bløde og ofte krusede (se Uld), Dækhaar, Stikkelhaar, Børster og Pigge. Se Fæhaar, Hestehaar, Menneskehaar, Svine- børster og Børstenbindervarer. — Plantehaar er langstrakte Celler, væsentlig bestaaende :ep^iig Auk- gennem ‘fif ’ael er den officielle Rege- lns, indeholdende 37,783 g Kinas Mønt- og Penge- af Cellulose; de vokser i Spidsen. Se Bom- uld, Kapok, vegetabilsk Silke og Uld. Haar dug, glatte lærredsvævede Stoffer af Hestehaar (s. d.), undertiden med Bom- uldskæde. Efterligninger laves af stærkt snoet og appreteret, tyndt Bomuldsgarn. Bruges navnlig som Sigtedug. Hab, siamesisk Vægt = 60,48 kg. haben (t.), Betegnelse for Kreditering. Habilitet, i Retssproget: formel o/e ma- terielretlig Handleevne. Hagl er runde Smaakugler af Bly med 0,3—0,8 % Arsen. De fremstilles ved at lade smeltet Bly dryppe igennem et Slags Sold. De sorteres i 10 å 12 Numre med 0,6—6 mm Diameter. Efter Sorteringen rulles de med Grafitpulver for at blive blanke og bedre modstaa Luftens Paavirkning. De fineste er Dunst og Spurvehagl, de groveste Dyrehagl og Svaneknopper. Haglskadeforsikring er en Forsik- ring (s. d.) mod Skade paa Afgrøde ved Haglbyger?^ Haiktvun rings-Tael / j Ein-tselv; se J^rigt Haitis Mønt- publiken Haiti har Sølvmøntfod med Mønt- enheden i Gourde (Pj aster) å 100 Cents. Sølvmønten præges af 0,900 Finhed og vejer 25 g per Gourde saaledes at den i Sølv- paritet svarer til den franske 5 Franc. For- uden Sølvpengene har man Papirpenge (lige- som den franske Bank i Port au Prince har Ret til at udstede Sedler). Begge Sorter Penge har Disagio, men samme, idet den virkelige Hovedmønt i Landet er den Dollar. Haitis Valuta-Usaneer. sker paa Grundlag af et fast til den amerikanske Dollar, nemlig 1 £ = 4,80 $, 1 $ = 51/3 Francs og 4x/4 Mark og derefter i Procenter Præmie eller Tillæg. Alle Valutakurserne er for 90 Dage Sigt. Overfartstiden (s. d.) regnes til 30 Dage. Der findes ingen Børs, men Kurserne sættes af Mæglerne, der vandrer fra Kontor til Kontor. Hovedforretningen gøres i Franc- Valuta, da Haiti stadig har bevaret en vis Tilknytning til Frankrig fra den Tid, H. og Pengevæsen. Re- amerikanske Noteringerne Værdiforhold