Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
339
Haifa—Hamsterskind
340
var fransk Koloni, samt i Dollar-Valuta,
idet Størstedelen af Importen sker fra de
forenede Stater. Kurserne afhænger meget
af Kaffehøsten og Kaffepriserne.
Haifa, se Esparto.
Halm, det aftærskede Straa af de dyr-
kede Græsarter, navnlig Kornsorterne. Bru-
ges som Foder (Hakkelse) og Strøelse, som
Indpakningsmateriale, til Tækning, Frem-
stilling af (snoede) Halmbaand, Fletninger
til Straahatte, Cellulose (s. d.) o. a. Lang-
halm fra Haandtærskning er stærkere end
Affaldshalmen fra Maskintærskning. Til For-
sendelse presses den ofte i Bundter.
haltende Dobbeltmøntfod, se Dobbelt-
møntfod.
Halvdamask, smaamønstret, damask-
vævet Hørgarnsdrejl.
Halvfabrikata, Varer som har gennem-
gaaet en fabrikmæssig Behandling, men er
bestemte til videre Forarbejdning, f. Eks.
Garn, Læder, Cellulose, Raajærn, o. m. a.
Trinfølgen er: Raastof, Halvfabrikat, færdigt
Produkt.
Halvkamgarn, Rasmagergarn, Garn af
lang Uld, som kun er kartet, saaledes at
de korte Uldhaar ikke er kæmmet fra. Det
er derfor mere ru end Kamgarn (s. d.). Bru-
ges navnlig som Strikke- og Broderegarn.
Halvklæde, Demidrap, let, svagt valket
uldent Stof, som er tæt overskaaret og stærkt
presset. Bruges til Sommertøj.
Halvsilke, bævede Stoffer, hvor enten
Kæde eller Islæt er af Silke.
Halvtømmer, paa langs gennemskaarne
Bjælker af rektangulært Tværsnit, hvor Høj-
den er det dobbelte af Bredden.
Halvuldgam (s. k. Merinog.), Bomulds-
garn med indblandet Uldgarn i Forholdet
2:1. Bruges navnlig som Strikkegarn.
Halvuldsort, Tjærefarvestof i Form af
sortebrunt Pulver. Bruges til Sortfarvning
af halvuldne Stoffer.
Halvædelstene, forskellige Mineraler,
der bruges som Smykkestene, men har min-
dre Haardhed, Gennemsigtighed og Glans
end de egentlige Ædelstene (s. d.), f. Eks.
forskellige Varieteter af Felspat og Kvarts,
Agat, Jade, Jaspis, Yet, Lasrsten, Rav
o. m. a.
hammerbart Støbegods, aduceret St.,
er mindre Støbejærnsgenstande, som ved
Glødning med Jærniltepulver er afkullet,
hvorved det kan taale at presses og hamres.
Bruges til Nøgler, Fittings, Laasedele o. a.
Hammerskæl er den Skal af Jærn-
mellemilte, som dannes paa Jærn ved Glød-
ning og falder af ved den videre Bearbejd-
ning. Bruges til Afkulning af Jærn (s. d.),
til Slibepulver og Jærnkit.
Hamp er den for Bark og Stængeldele
befriede Bast af en til Nældefamilien hørende
etaarig, tvebo Plante, Cannabis sativa. Den
dyrkes i de tempererede Egne af Evropa
og Nordamerika, og kan blive indtil 3 m
høj. Hanplanten er noget mindre end Hun-
planten og giver finere Hamp. Planterne
trækkes op inden Modningen og behandles
paa lignende Maade som Hør (s. d.). Ta-
verne er som Regel stærkere men grovere
end Hørrens, og bruges mest til Rebslag-
ning, Paklærred og Sejldug. Den raa, uskæt-
tede Hamp kaldes Bast- eller Pashamp, den
heglede sorteres efter Finhed. Hovedmæng-
den kom fra Rusland, over Petrograd og
Riga. Fra Preussen og Polen udføres en Del
over Königsberg og Danzig. En fortrinlig
Sort, rhinsk H., kommer fra Baden og El-
sass. Finest er italiensk H., som er meget
lang, stærk og sølvhvid. — Nældehamp har
i de senere Aar faaet nogen Betydning. —
Manilahamp (s. d.); Sunnhamp (s. d.); Kal-
kuttahamp (se Jute).
Hampefrø er de nødagtige Smaafrugter
af Hampeplanten (s. ovfr.). De er 3—4 mm
lange, ægformede, med en graalig, glat Skal.
Kærnen indeholder 30—35 °/0 Olie, som vin-
des ved Presning eller Ekstraktion. Presse-
resterne er Hampefrøkager (se Oliekager).
Olien, som er grønlig, senere gulbrun (Vf.
0,928), bruges til Smøresæber (se Sæbe) og
Fernis. Frøene bruges ogsaa som Fuglefrø
(s. d.) og i Medicinen. Hovedmængden af
Frø og Olie kommer fra Rusland og Mand-
schuriet.
Hampelærred, finere Drejlsstoffer, helt
af Hamp eller med Hørgarnsislæt, eller simp-
lere Lærred, som anvendes til Madratser og
Paklærred. Stærkere og varigere end Hør-
lærred, men stivere og vanskeligere at blege.
Hampeolie, se Hampefrø.
Hamsterskind, de sammensyede Skind
af en lille, ca. 30 cm lang Gnaver, som lever
i Mellemevropa, Rusland og Sibirien, og ofte