Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
339 Haifa—Hamsterskind 340 var fransk Koloni, samt i Dollar-Valuta, idet Størstedelen af Importen sker fra de forenede Stater. Kurserne afhænger meget af Kaffehøsten og Kaffepriserne. Haifa, se Esparto. Halm, det aftærskede Straa af de dyr- kede Græsarter, navnlig Kornsorterne. Bru- ges som Foder (Hakkelse) og Strøelse, som Indpakningsmateriale, til Tækning, Frem- stilling af (snoede) Halmbaand, Fletninger til Straahatte, Cellulose (s. d.) o. a. Lang- halm fra Haandtærskning er stærkere end Affaldshalmen fra Maskintærskning. Til For- sendelse presses den ofte i Bundter. haltende Dobbeltmøntfod, se Dobbelt- møntfod. Halvdamask, smaamønstret, damask- vævet Hørgarnsdrejl. Halvfabrikata, Varer som har gennem- gaaet en fabrikmæssig Behandling, men er bestemte til videre Forarbejdning, f. Eks. Garn, Læder, Cellulose, Raajærn, o. m. a. Trinfølgen er: Raastof, Halvfabrikat, færdigt Produkt. Halvkamgarn, Rasmagergarn, Garn af lang Uld, som kun er kartet, saaledes at de korte Uldhaar ikke er kæmmet fra. Det er derfor mere ru end Kamgarn (s. d.). Bru- ges navnlig som Strikke- og Broderegarn. Halvklæde, Demidrap, let, svagt valket uldent Stof, som er tæt overskaaret og stærkt presset. Bruges til Sommertøj. Halvsilke, bævede Stoffer, hvor enten Kæde eller Islæt er af Silke. Halvtømmer, paa langs gennemskaarne Bjælker af rektangulært Tværsnit, hvor Høj- den er det dobbelte af Bredden. Halvuldgam (s. k. Merinog.), Bomulds- garn med indblandet Uldgarn i Forholdet 2:1. Bruges navnlig som Strikkegarn. Halvuldsort, Tjærefarvestof i Form af sortebrunt Pulver. Bruges til Sortfarvning af halvuldne Stoffer. Halvædelstene, forskellige Mineraler, der bruges som Smykkestene, men har min- dre Haardhed, Gennemsigtighed og Glans end de egentlige Ædelstene (s. d.), f. Eks. forskellige Varieteter af Felspat og Kvarts, Agat, Jade, Jaspis, Yet, Lasrsten, Rav o. m. a. hammerbart Støbegods, aduceret St., er mindre Støbejærnsgenstande, som ved Glødning med Jærniltepulver er afkullet, hvorved det kan taale at presses og hamres. Bruges til Nøgler, Fittings, Laasedele o. a. Hammerskæl er den Skal af Jærn- mellemilte, som dannes paa Jærn ved Glød- ning og falder af ved den videre Bearbejd- ning. Bruges til Afkulning af Jærn (s. d.), til Slibepulver og Jærnkit. Hamp er den for Bark og Stængeldele befriede Bast af en til Nældefamilien hørende etaarig, tvebo Plante, Cannabis sativa. Den dyrkes i de tempererede Egne af Evropa og Nordamerika, og kan blive indtil 3 m høj. Hanplanten er noget mindre end Hun- planten og giver finere Hamp. Planterne trækkes op inden Modningen og behandles paa lignende Maade som Hør (s. d.). Ta- verne er som Regel stærkere men grovere end Hørrens, og bruges mest til Rebslag- ning, Paklærred og Sejldug. Den raa, uskæt- tede Hamp kaldes Bast- eller Pashamp, den heglede sorteres efter Finhed. Hovedmæng- den kom fra Rusland, over Petrograd og Riga. Fra Preussen og Polen udføres en Del over Königsberg og Danzig. En fortrinlig Sort, rhinsk H., kommer fra Baden og El- sass. Finest er italiensk H., som er meget lang, stærk og sølvhvid. — Nældehamp har i de senere Aar faaet nogen Betydning. — Manilahamp (s. d.); Sunnhamp (s. d.); Kal- kuttahamp (se Jute). Hampefrø er de nødagtige Smaafrugter af Hampeplanten (s. ovfr.). De er 3—4 mm lange, ægformede, med en graalig, glat Skal. Kærnen indeholder 30—35 °/0 Olie, som vin- des ved Presning eller Ekstraktion. Presse- resterne er Hampefrøkager (se Oliekager). Olien, som er grønlig, senere gulbrun (Vf. 0,928), bruges til Smøresæber (se Sæbe) og Fernis. Frøene bruges ogsaa som Fuglefrø (s. d.) og i Medicinen. Hovedmængden af Frø og Olie kommer fra Rusland og Mand- schuriet. Hampelærred, finere Drejlsstoffer, helt af Hamp eller med Hørgarnsislæt, eller simp- lere Lærred, som anvendes til Madratser og Paklærred. Stærkere og varigere end Hør- lærred, men stivere og vanskeligere at blege. Hampeolie, se Hampefrø. Hamsterskind, de sammensyede Skind af en lille, ca. 30 cm lang Gnaver, som lever i Mellemevropa, Rusland og Sibirien, og ofte