Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

341 Handel—Handelsbalance 342 gør stor Skade paa Kornmarkerne. Skindene er brungule paa Ryggen, hvid- eller gul- plettede paa Siderne og sorte under Bugen. Bruges til Foer i Kaaber o. 1. Handel kaldes den Virksomhed at for- midle Omsætning af Varer erhvervsmæssigt. Handelen har sin samfundsmæssige Beret- tigelse deri: at fremskaffe Forbrugeren de for ham fordelagtigste Varer til den rette Pris og kun saavidt Handelens Udøvere vare- tager og fremmer Forbrugernes sande In- teresser gør de samfundsmæssig Gavn og har Krav paa et Udbytte af deres Arbejde i Forhold til den Dygtighed og Energi, der udvises. Handelen letter Produktionen, idet denne sparer det store Fordelingsapparat, kan ar- bejde støt og i Almindelighed forud være sikret Aftagelse. Den fremmer Produktionen ved, at denne kan specialisere sig og derved fremstille Varerne i større Mængde og med mindre Omkostninger, ligesom den øger sætningen ved at finde nye MarkedMjJF nye Felter. Paa den anden Side er Handelen til Nytte for Forbrugerne. Den skaf ~~ Varerne frem fra Produktionsstederri^hol der Lager og Udvalg, leverer saa s Kvanta ad Gangen, som Midler og Behov kræver, og paa den Tid, hvor Behovet er til Stede. Den skaffer endvidere Varerne, som Forbrugerne vil have dem eller bedst er tjent med dem. Handelens Arter. Idet Handelen an- føres som den erhvervsmæssige Formidling af Vareomsætningen, falder Handel med faste Ejendomme og Skibe udenfor det retlige Handelsbegreb og omfattes da heller ikke af Købeloven. Til Handel henregnes her- efter: 1) Varehandelen i alle dens Former og med alle dens Forgreninger samt de Er- hverv, der accessorisk knytter sig til Vare- handelen: Forsikring, Befragtning, Spedition, Pakhusforretning, Transport m. v. 2) Handel med Penge og Penge-Repræsen- tativer, Bank- og Bankiervirksomhed, der for saa vidt angaar Valutahandel, Udlaan af Kapital, Diskontering og Remboursering træder i direkte Samvirke med Varehande- len, men som desuden danner en særlig Han- delsart for Køb, Salg og Belaaning af Fonds, Forrentning af Indskud, Opbevaring i De pot, Køb og Salg af umøntet Pengemetal m. v.; se iøvrigt under Bankvæsen. 3) Bog-, Musikalie- og Kunst-Handel, der hvad angaar selve de rørlige Ting: Bøgerne etc. følger de almindelige Regler for Vare- omsætningen, men som med Hensyn til Aandsproduktet som saadant: Komposi- tionen, Kunstværket, det forfattede Værk er underkastet særligg Lovregler i væsent- lig Tilslutning til international Ret (Berner- konventionen). Handelens Genstand. Efter vor Ret vil man for den erhvervsmæssige Handel kræve, at de omsatte Ting skal have For- mueværdi; Handelen kan omfatte saavel eksisterende Genstande som saadanne, der først skal fremstilles. Handelsagent, se Agent. Handelsattaché er en handelskyndig Medhjælper, der knyttes til Legationerne til særlig Varetagelse af sit Lands Handels- i paagældende Stat. Ogsaa Dan- adt denne Vej, som Stor- magterne længe bar benyttet. Handelsbalan , Forholdet mellem Værdien af de af ét Land udførte og ind- dem mark har »a førtq Y^rSr> idet H. kaldes passiv, hvis Ind- _______________________________________________________1 I AfY /Tflz/fl» fre end Udførselen og aktiv, hvis det modsatte er Tilfældet. Et Lands passive Handelsbalance kän foruden Handelsstatistikens Mangler bl. a. skyldes, at det er Kreditorland, idet Debitor- landet da maa betale Renten af Gælden i Varer, uden at der bliver nogen Indførsel til Gengæld. England er f. Eks. et udpræget Kreditorland med passiv Handelsbalance, da der i Udlandet er anbragt store Kapitaler, hvoraf der betales Renter til de engelske Kapitalister. I Norge skyldes den passive Handelsbalance for en Del den store Skibs- fart for udenlandsk Regning. De forenede Stater har paa den anden Side hidtil været et med aktiv Handels- balance udpræget Debitorland, i hvis natur- lige Rigdomskilder Udlændinge har anbragt store Kapitaler. Gennem Udførselen sker Rentebetalingen altsaa i Varer uden at der til Gengæld bliver nogen Indførsel. Da Han- delen kun er en Del af et Lands økonomiske Omsætning med Udlandet, kan det ikke af Handelsbalancen ses, om dets økonomiske Status gaar frem eller tilbage.