Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

343 Handelsberet ning—Handelskammer 344 Handelsberetning. Grosserersocietetet udgiver en aarlig Handelsberetning, der for- uden at give en almindelig økonomisk Over- sigt over det forløbne Aar tillige indeholder Specialmeddelelser fra enkelte Brancher, Oversigter over de til Komitéen knyttede Institutioner og Virksomheder, Skrivelser til og fra Komitéen af almindelig Betydning o. s. v. 4 Handelsberettigelse, se Borgerskab, fri Næring. Handelsbetjent kaldes den, som i Bu- tikshandelen enten alene eller i Forbindelse med Indehaveren besørger det daglige Salg ved Ekspedition af Kunderne. Benævnes og- saa Kommis, Medhjælper, Ekspedient, Eks- peditrice, tidligere: Svend, Jomfru. Handelsbøger, se Bogføring. Handelscoutume, se Handelssædvane. Handelsdok kaldes en vaad Dok (s. d.), der bruges i Havne med vekslende Vand- stand, Tidevand, for at Skibene kan ligge uforstyrret heraf og navnlig for at de ikke ved Lavvande skal komme til at hvile paa Havnebunden. Handelsdomstol, se Sø- og Handels- ketten. Handels fuldmagt, se Fuldmagt, Pro- kura. Handelsgeografi omfatter i det væ- sentlige de forskellige Landes Produktion, Eksport og Import, Skibsfart, Transithan- del, de for Handelen og Søfarten vigtigste Byer, Landenes Toldforhold, Kommunika- tionsmidler, Handelsinstitutioner, Valuta- forhold, kort sagt alt af Interesse for Om- sætningen af Varer og Penge. Handelsgymnasie er en videre Under- visning paa Mellemskolens Grund i handels- teoretisk og almendannende Henseende i Lig- hed med den akademiske Uddannelse i andet Øjemed. Omend vi ikke herhjemme har no- gen saadan almindelig Gymnasieretning ved Skolerne, har Demittenterne ved Niels Brocks Handelsskole i København dog erhvervet Ret til ved at aflægge en Tillægsprøve at blive Studenter af den saakaldte nysprog- lige Retning, der af Sprog omfatter mindst 2 af Verdenssprogene (engelsk, fransk, tysk) samt Latin. I øvrigt har vi i den saakaldte Modenhedsprøve en Form for Studenter- eksamen, der tillader Folk i noget frem- rykket Alder at erhverve den akademiske Grad, d. e. blive Student og derefter faa Adgang til at tage de forskellige Embeds- eksaminer ved Universitetet, og er det kræ- vede Stof noget omlagt, idet der kræves noget mindre af Latin og ingen mundtlig Prøve i Matematik, men til Gengæld stilles der meget store Fordringer til Kundskaberne i de levende Sprog og disses Literatur og Literaturhistorie. Handelshøjskole kaldes højere Under- visningsanstalter af offentlig Natur, hvor der gives en særlig Uddannelse i kommerciel Viden af teoretisk og teknisk Art. Ligesom ved Universiteterne foregaar Undervisningen gennem Forelæsninger og Laboratorieøvelser og Vægten lægges paa Socialøkonomi og Statistik med særligt Henblik paa alt, hvad der er af Betydning for Vareomsætningen, Handelsgeografi, Handelspolitik og Handels- teknik foruden en almindelig Begrebstileg- nelse af Handelsret. Uddannelsen her er gærne 2—3 Aar med paafølgende Afgangs- prøve. Højskolerne virker enten selvstæn- digt eller som Afdeling (Fakultet) ved Uni- versiteterne. Skønt vi herhjemme har højere Undervisningsanstalter for Ingeniører, Land- mænd, Forstmænd etc., har vi ikke nogen Handelshøjskole, men vel nogle private An- stalter af forskellig Kvalitet. Den første Handelshøjskole blev oprettet i Antwerpen i 1852 og er der nu snart virkelige Handels- højskoler i næsten alle civiliserede Lande. Handelskalender er almindeligvis en paa Annonceindtægt baseret Adressebog over Forretningsdrivende, hvori der er indflettet forskellig Tekst. En Del Kalendere lader sig betale for Optagelse, hvorved Adresserne faar en tilfældig Karakter. Af internationalt Om- fang er de engelske: Kellys, Moody, Lloyds, Stubbs og Perrys »Directories« samt den franske Didot-Botin. Handelskammer. Til Varetagelse af et Lands Handels-(og Industri-) Interesser har man rundt om dannet Handelskamre, dels i selve Landet, dels i Udlandet. De inden- landske Handelskamre er gærne underkastet særlige Love, som f. Eks. i Tyskland, Østrig, Frankrig etc., eller en vis Autorisation, som f. Eks. i Norge og England. Det første Han- delskammer oprettedes i Marseille i 1650 som fri Institution. Der er i Frankrig nu