Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

345 Handelskon trakt 346 117 Handelskamre samt 6 i Kolonierne, men foruden disse Chambres de Commerce bestaar særlige Industrikamre: Chambres consulta- tives des arts et manufactures. De engelske Handelskamre, hvoraf mange har bestaaet allerede i Aarhundreder, er stadig frie Kor- porationer, som dog registreres, og i selve Landet eksisterer 86 Handelskamre. I Tysk- land bestaar der ved Siden af Handelskam- rene endnu visse Købmands-Institutioner, hvis Myndighed dog stadig indskrænkes til Fordel for Handelskamre, hvoraf der findes 144. Her i Landet findes intet Handelskam- mer, idet Handelens Udøvere her er organi- seret adskilt i Korporationer for en gros- Handelen (Grosserer-Societetet) og for De- tailhandelen (De samvirkende danske Køb- mandsforeninger etc.), med et vist Fælles- organ: »Den danske Handelsstands Fælles- repræsentation«. Udenfor Evropa har mart særlig i Amerika, men ogsaa i Østen oprettet indenlandske Handelskamre. De udenlandske Handelskamre ellV rettere de i Udlandet virkende Handelskamre er af 2 forskellige Arter; enten Sammenslutninger af Købmænd, Filialledere o. 1. fra et enkelt Land, som virker for dettes Handelsinteresser det paagældende Sted, eller Sammenslutnin- ger af saadanne Personer (Firmaer) med det paagældende Lands egne bosiddende Køb- mænd, som har en Interesse i Handelssam- kvemmet med Udlandet, f. Eks. i Petrograd de svensk-russiske og russisk-engelske Han- delskamre. Det første Land, hvorfra i Ud- landet bosatte Købmænd oprettede et saa- dant Handelskammer, var -Østrig-Ungarn, idet der i Konstantinopel i 1870 oprettedes et østrig-ungarsk Handelskammer, men alle- rede i 1872 oprettede engelske i Paris bo- satte Købmænd et engelsk Handelskammer der, som har vundet stor Anseelse og Ind- flydelse. Nu har engelske Købmænd over 30 egne Handelskamre i Udlandet foruden over 100 i de engelske Kolonier og Dominions. Ogsaa franske, amerikanske, belgiske, ita- lienske, svenske o. a. Købmænd har fulgt Eksemplet, saaledes er der 35 franske ,20 italienske etc. Handelskamre i Udlandet. Det er naturligvis navnlig paa de store Han- delspladser, hvor Købmænd af alle Nationer slaar sig ned enten som selvstændige Næ- ringsdrivende eller som Filialledere, at disse Handelskamre er dannet, saaledes er der i London baade et fransk, svensk, nordameri- kansk, spansk, norsk, belgisk, hollandsk, øst- rigsk Handelskammer. Tyskland har derimod ikke betraadt denne Vej, da hidtil Maksimen hos den tyske Re- gering har været, at Staten ordnede alt, i dette Tilfælde gennem et, for Resten ypper- ligt, Konsulatvæsen. Der er ingen danske Handelskamre i Ud- landet. , Handelskamrene har virket til overordent- lig stor Gavn for Udviklingen og Stabili- sering af Handelssamkvemmet mellem Lan- dene. Handelskontrakt. For Indgaaelsen af Handeler er der ikke i Loven foreskrevet nogen Form, men for Gyldigheden af de indgaaede Aftaler gælder vor Lovgivnings alinindølil’&^^gler. — Om selve Afslutningen al-Forretoingere^nu visse Regler fastslaaede i Loven om Aftaler og andre Retshandeler paa Formuerettens Ohyaade af 8. Maj 1917, et Led i den fællesskandinaviske Lovgivning Den Bemærkflihg forudskikkes dog, at nævnte Lov ingenlunde er udtømmende. Lovens Paragraf 1 udtaler, at Tilbud og Svar (Akcept) paa Tilbud er bindende for Afgiveren. Herved kommer imidlertid alle vore øvrige Retsregler til at spille ind, nem- lig de, som afgør, om der ikke i det paa- gældende Tilfælde foreligger nogen Ugyldig- hedsgrund: Tvang, Falsk, Umyndighed, bri- stende Forudsætninger etc. Den mundtlige Aftale, herunder ogsaa den stiltiende, som eventuelt kan udledes af vedkommendes konkludente Handlinger, er lige saa bindende som den skriftlige, men denne er langt let- tere at bevise, baade at den har fundet Sted og hvad den gaar ud paa. Derfor stadfæstes gærne mundtlige (telefoniske) Afslutninger af Forretninger skriftlig, ligesom de kort- fattede Telegramordres nærmere udlægges og stadfæstes i et følgende Brev. En mundtlig Offerte maa akcepteres paa staaende Fod, naar ikke udtrykkeligt en Betænkningstid indrømmes. En telegrafisk Offerte maa som Regel ak- cepteres ved Telegramsvar, hvis ikke Ak- cepten paa anden Maade (f. Eks. telefonisk) vil komme lige saa hurtigt frem sotn Telegram- svaret. Dette sidste gælder formentlig selv om