Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

353 Handelskutymer—Handelsministerium 354 syn til muligt Misbrug ved Sigtelser af nævnte Art). e. Fejlskrift eller Fejltagelser ved Afgivelse af en Offerte eller ved Antagelse af en saa- dan gør ikke den indgaaede Handel ugyl- dig, naar Adressaten er i begrundet god Tro. Lyder et Tilbud f. Eks. paa 100,000 Mursten å 85,75 per Tusind og Markedsprisen ligger deromkring, bliver Offertegiveren bundet ved Adressatens rettidige og fuldstændige Akcept, selv om Offertegiveren kun ved en Fejlskrift eller Fejltagelse hos sig selv eller sit Perso- nale har tilbudt til 85,75, skønt han havde villet forlange 86,75. (Saaledes er gældende Ret i Skandinavien, men ikke i Tyskland, Frankrig og Svejts). Ovennævnte Regel gæl- der, hvad enten Fejltagelsen er undskyldelig eller ikke. Er en telegrafisk Offerte under- vejs af Telegrafvæsenet blevet forvangjéef,* ligesom naar en gennem Bud (Agentbrfiundt- lig overbragt Offerte af Budet er brevet for- vansket, er Offertegiveren dog ikke blindet ved Offerten i den forvanskede Skikkelse,* hvis han — saa snart han bliver opirfærkr. som paa den skete Fejltagelse — straks gør Adressaten opmærksom herpaa. Efter tysk Ret maa Offertegiveren dog tilsvare Adres- saten Erstatning for det Tab, denne maatte lide ved i god Tro at antage Offerten (og maaske videresælge), men i skandinavisk Ret vil man for Erstatning i saa Tilfælde væsent- lig se paa, om Offertegiveren eller hans Per- sonale har udvist nogen Forsømmelighed eller Skødesløshed, da han. i saa Fald er nærmest til at tage Følgerne. Stridende mod almindelig Hæderlighed. Ef- ter Aftalelovens § 33 vil et Tilbud, Akcept eller lignende Tilsagn ikke kunne gøres gæl- dende, naar det paa Grund af Omstændig- heder, som forelaa, da Tilsagnet kom til Modtagerens Kundskab, og hvorom han maa antages at have været vidende, vilde stride mod almindelig Hæderlighed, om han vilde gøre det gældende. Det er en Bestemmelse, som giver Domstolene en vidtgaaende Be- føjelse til frit Skøn over, hvad Ret og Billig- hed maatte tilsige i det enkelte Tilfælde. Bestemmelsen maa anses som en Udvidelse af ovennævnte Bestemmelse angaaende Svig og utilbørlig Udbytning af andre. Det bliver den til enhver Tid i Samfundet (altsaa ikke i Handelsverdenen alene) raadende Opfat- telse af, hvad der anses for Hæderlighed i Handel og Vandel, som bliver bestemmende. Idet Paragrafen udtaler: »Selv om en Viljes- erklæring ellers maatte anses for gyldig . . .« udelukker den ikke, at Tilsagnet ogsaa kan være ugyldigt, selv om Modtageren maatte være i absolut god Tro, idet da de andre Ugyldighedsgrunde kan spille ind. Hvad endelig angaar Forholdene for Af- slutninger med udenlandske Firmaer, da vil en Vedtagelse mellem Parterne om, at Med- kontrahenten underkaster sig Søgsmaal i den anden Parts Hjemland, som Regel være bindende. En Angivelse af »Opfyldelsessted« fra den ene Part er dog ikke at anse som en Vedtagelse. I Praksis vil Sagen gærne blive rejst i det Land, hvor den ikke-opfyl- døn^e Part bor, men ogsaa i saa Tilfælde kan det védta^s, at Sagen dog afgøres paa Grtindlag af Lovgivningen i Sagsøgerens eget Land. ) #)l Handelskutymer, se Handelssædvane. handelsk&ndig Tillidsmand, se Til- lidsmænd ved Tvangsakkord. Handelsmedhjælper, se Handelsbe- tjent. Handelsministerium. Herhjemme er i 1908 blevet oprettet et Ministerium for Handel og Søfart, hvorunder er henlagt en Række Sager vedrørende Handel og Søfart i Almindelighed, Bankvæsen, Aktievæsen, autoriserede Revisorer, Handelstraktater, Varemærker og Mønstre, Maal og Vægt, Ju- stervæsen, Handelsstandens Organisationer, Handelsskoler, Forholdsregler mod illoyal Konkurrence, Varetagelse af Haandværkets og Industriens kommercielle Interesser i al Almindelighed, Forhyringsvæsenet, Sønæ- ring, Bogføringslove, Sparekasser m. m. Handelsministeriet er delt i et Sekretariat, Handelskontoret, Søfartskontoret og Sty- relsen af Haandværks- og Industrinæringen. Under Verdenskrigen var det dog Inden- og Udenrigsministeriet samt Justitsministe- riet, som i Forbindelse med Grosserersocie- tetet og Industriraadet ordnede de inden- og udenrigs Handelsforhold. — Overhovedet har Handelsministeriet ikke været den Fak- tor for Handelens og Søfartens Udvikling, som et Handelsministerium kunde have væ- ret, hvilket hænger noget sammen med den uheldige Ordning, at vort Konsulatvæsen Handelsleksikon. 12