Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

357 Handelsomkostninger—Handelsrejsende 358 Handelsomkostninger, se Omkostnin- ger. Handelspas. Fremmede Handlende saa- vel som danske Agenter, der vil rejse rundt i Landet og falbyde Varer til Levering fra udenlandske Huse, skal paa Toidkontoret løse et Adgangsbevis, der betates med 160 Kr. for det første og 80 Kroner for hvert af de efterfølgende Huse, han repræsen- terer. Handelspolitik, den Politik, et Land fører overfor Udlandet med Hensyn til Vare- omsætningen med dette. For at skaffe sig Indtægter eller for at vanskeliggøre den frie Omsætning kan et Land lægge en Indførsels- told (s. d.) paa de fra Udlandet kommende Varer. Denne kan ikke alene ved sin Stør- relse, men ogsaa ved den ofte omstændelige Klarering efter de mange og indviklede Told- positioner være meget generende for Hande- len, Protektionssystem. Helt at forbyde Ind- førsel af Varer fra andre Land^ gribes der kun til under ekstraordinære Forhold, f. Eks. for at hindre Udbredelse af smi^dlnme Syg- domme eller Indførsel af samfundsfarlige Varer som Vaaben eller Ammunition eller som Repressalie. Ved at sætte Toldsatserne meget høje kan Indførselen af Varer dog ogsaa praktisk talt forhindres, hvorved der, som ved fuldstændig Forbud, tales om Pro- hibitivsystem. Hvis der er fri Indførsel til et Land, saa der kan handles uden Afgifter eller andre kunstige Hindringer, har dette Frihandelssystem. Udførselen kan paa tilsvarende Maade være mere eller mindre fri. I den nyere Tid er det dog som Regel kun under ekstraordi- nære Forhold som Krig, Misvækst el. 1., at der gribes til Eksportafgifter eller Udførsels- forbud for derved at besværliggøre eller helt at standse Udførselen af de i Indlandet væ- rende Varer. Omvendt kan der ved Udførsel af Varer gives Eksportpræmier eller lavere Takster paa Statens Jærnbaner og Damp- skibe for at fremme denne. Om alle disse Afgifter i Forbindelse med Handel over Landegrænserne kan det siges, at de som oftest er paalagt meji andre Formaal end Hensynet til Handelen, og at denne bliver mere eller mindre hindret derved. Hidtil har Tyskland i særlig Grad grebet ind i Handels- omsætningen med Udlandet, medens Eng- land indtil 1914 har ført en meget fri Han- delspolitik. Handelsrejsende er — ifl. Loven af 8. Maj 1917 No. 243 § 85 — den, som for en Handlende (Handelshuset), jf. Kbl. § 4, har paataget sig det Hverv at rejse fra Sted til Sted og derunder virke for Afsætning af Varer, som ikke medføres, ved at optage Købetilbud (Ordres) til Handelshuset eller ved at sælge Varer i dettes Navn. Lovens Definition er kun beregnet paa de i denne omhandlede Bestemmelser. I det praktiske Liv henregnes til Handelsrejsende ogsaa Rejsende for Fabriker og industrielle Virksomheder, og man vil ligeledes til Han- delsrejsende henregne de Rejsende, som op- køber Varer for deres Firma. Derimod er der en Forskel mellem den faste Pejsende og Provisionsrejsende, skønt Forhatxiel qfte er stærkt blandet. Den faste^ejsende antages at være ansat med 3 MaaqeÆers Opsigelse og maa ikke uden sit Firmas Samtykke arbejde for andre end ;dette. l tye^-J^Tovisionsrejsende er efter Loven lige- stillet med Agent (s. d.) hvad Provisionen an- gaar, idet Lovens § 68—70 ogsaa gælder for ham, hvilket ogsaa er Tilfældet med den faste Rejsende, som helt eller delvis er lønnet med Provision. Den Rejsende kan saaledes for- lange Provision af Leveringer, der skal ske sukcessive, efterhaanden som de enkelte Le- veringer har fundet Sted og er likviderede. Hvis Køberens Forpligtelse ikke overholdes, er den Rejsende dog berettiget til Provision, saafremt dette skyldes Firmaet eller en Hæn- delse, som Firmaet ikke kan paaberaabe sig som Frigørelsesgrund overfor Køberen. At Købesummen ikke indgaar, fordi Firmaet har givet Køberen Henstand, betager ikke den Rejsende hans Ret til (rettidig) Udbe- taling af Provisionen, naar han ikke selv har indvilliget i, at Firmaet gav Køberen Lov at udskyde Betalingen. Det vil dog ofte udtrykkelig eller stiltiende være aftalt mellem Firmaet og den Rejsende, at Fir- maet selv bestemmer, om det vil forny Veks- ler eller give Kunderne anden Henstand, idet det som Regel maa anses at være baade i Firmaets og den Rejsendes Interesse, at Firmaet stiller sig kulant overfor Kunderne i saa Henseende. Derimod maa Firmaet altid 12*