Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

361 Handelssager—Handelsstatistik 362 melsesfrihed som engelsk-nordamerikansk Ret, hvor kun ganske enkelte Omraader af Handelsretten, f. Eks. Konkurs, er ordnet ved Lov, og da Retsvidenskaben ikke har opstillet Regler for de øvrige Omraader, er Dommerne frit stillede ved Bedømmelsen, en Frihed, som ofte har affødt forskellig- artede Afgørelser. I skandinavisk Ret gaar Udviklingen henimod at inddrage stedse flere Omraader under Loven, men endnu er dog Forholdet dette, at den uskrevne Ret, som støttes af de af Retsvidenskaben opstillede Regler, er overvejende. Og ligesom Lovene paa deres Omraader ikke kan anses for ud- tømmende, er Dommerne paa den anden Side (heller) ikke bundet ved de af Retsviden- skaben opstillede Regler, naar disse — maa- ske ved Forholdenes Udvikling — synes ham at stride mod den materielle Retfærdighed. Da vor Handelslovgivning ikke er nogen sy- stematisk Kodifikation (s. d.), kan ikljg.-tfeh absolute Modsætningsfortolkning aØvendes. Til Forstaaelse af, hvad der meijes hermed, skal følgende Eksempel anføres:! I- Købelo- vens § 23 bestemmes: »Angaar Kø^et en be- stemt Genstand, og bliver denne ikke leveret i rette Tid, har Sælgeren at svare Skades- erstatning, medmindre det oplyses, at For- sinkeisen ikke kan tilregnes ham«. Ved strin- gent Modsætningsfortolkning kunde man der- af udlede, at naar Forsinkelsen ikke kan til- regnes Sælgeren, d. v. s. naar der ikke hos ham foreligger Forsæt eller Uagtsomhed, er (omvendt) Sælgeren ikke pligtig at svare Skadeserstatning, men efter dansk Ret staar Sagen saaledes, at Dommeren i saa Fald er fritstillet ved Bedømmelsen, da dette For- hold ikke er omfattet af Lovbestemmelsen, og der gælder i dansk Ret (ogsaa) andre An- svarsgrunde end de nævnte. Endnu et Eksem- pel skal anføres. I Loven om Aftaler etc. af 8. Maj 1917 § 32 siges, at Viljeserklæringen (Løftet, Tilbudet etc.) ikke er gyldig, naar Løftemodtageren er i ond Tro, men man kan efter dansk Rets Standpunkt ikke — som f. Eks. i tysk Ret — deraf nødvendig- vis slutte, at Viljeserklæringen er absolut bindende, naar Løftemodtageren er i god Tro, men kun, at Løftet da i Almindelighed er bindende. De Omraader af Handelsretten, som er blevet kodificeret herhjemme, har for største Delen været Genstand for fællesskandina- visk Kommissionsbehandling og er over- vejende enslydende i de 3 skandinaviske Lande. Fra forrige Aarhundrede skal nævnes Konkursloven af 25. Marts 1872, Vekselloven af 7. Maj 1880 og Søloven af 1. April 1892. I 1901 blev der paa den svenske Regerings Initiativ nedsat en (ny) Kommission for Lov- givning paa Formuerettens Omraade — der findes ogsaa en lignende Kommission paa Familierettens Omraade —, og som Resul- tater af dennes Arbejde foreligger Loven om Køb og Salg af 6. April 1906, Loven om Af- taler og andre Retshandler paa Formueret- tens Omraade, Loven om Afbetalingshandler samt Loven om Kommission, Handelsagentur og Handelsrejsende, alle af 8. Maj 1917. Uden- for disse fællesskandinaviske Love skal næv- nes Loven om Tvangsakkord udenfor Konkurs af 14, April 1905, Aktieloven af 29. September 7 1917, Lov^fi^Bogføring af 10. Maj 1912, Lov em Forældelse\f (visse) Fordringer af 22. December 1908 ag Loven af 20. Marts 1918 om Straf for Brug af urigtig Varebetegnelse, der bærér stærkt Præg af sit tyske Mønster. ssager, se Sø- og Handelsretten. Handelsselskab, se Interessentskab, Ak- tieselskab, Kompagniskab, Kommanditselskab m. v. Handelsstatistik er en talmæssig Rede- gørelse for Vareomsætningen i Indlandet og med Udlandet. Paa Grund af de ringe Op- lysninger om den indenrigske Omsætning vil H. væsentlig vedrøre Omsætningen med Ud- landet. Oplysninger herom indsamles gen- nem Toldvæsenet, idet Varemodtagere og Vareafsendere er forpligtet til at give Med- delelse om Varernes Art og Mængde, det Land, hvor de er indkøbt, eller hvortil de er solgt, samt for de udførte Varer tillige Oplysning om, hvorvidt disse er af dansk eller fremmed Oprindelse. Paa Grundlag af disse Oplysninger udarbejdes der i Statistisk Departement for hvert Kalenderaar en meget specificeret Opgørelse over Danmatks Vare- omsætning med hvert enkelt Land baade, hvad Værdi og Mængde angaar. 1 Statistiken skelnes der desuden mellem General-, Spe- cial- og Transithandelen, idet Generalhande- len omfatter al Ind- og Udførsel. Special- handelen omfatter til Udførsel kun de i Lan- det producerede Varer og til Indførsel kun