Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

383 Hyre—Høstbaand 384 tionstiden kortere, sædvanlig 25—30 Aar. I Henhold til Lov af 18. Dec. 1897 nyder Hy- potekforeningsobligationerne visse Stempel- begunstigelser. Se iøvrigt Kreditforening. Hyre kaldes 1) den Løn, der ydes Søfolk og om hvilken Søloven giver visse Regler; 2) Ansættelse paa Skib som Mandskab etc. Hyssing, tyndt Reb eller Snor, slaaet af tre Hampegarn, ofte tjæret. Hægt, tæt, stærkt og godt (eng. tight, \ staunch and strong) er en i Certepartier (s. d.) forekommende Klausul, hvorved Rederiet ga- ranterer Skibets Sødygtighed ved Rejsens Begyndelse, en Garanti, som iøvrigt paa- hviler Rederiet efter Søloven. Klausulen har ofte et Tillæg om, at Skibet i enhver Hen- seende skal være udrustet (egnet) til Rejsen (eng.: every way fitted for the voyage). Hæmatit, Blodsten, se Jærnglans. Hæmatitjærn, Støbejærn med ringe Fosforindhold, som navnlig udføres fra Tysk- land over Lübeck (se Jærri). Hærd i retlig Forstand er en Erhvervelse af Ejendom eller andre tinglige Rettigheder gennem Udøvelse af den til Rettigheden sva- rende, uhindrede Raadighed i et vist læn- gere Tidsrum, 20 Aar eller Alderstid. Hævert, Stikhævert, et Rør af Blik eller Glas med en beholderformet Udvidelse, be- stemt til at udtage mindre Væskemængder af Fustager og andre større Beholdere. höhere Gewalt (t.), vis major (s. d.). Høkerhandel, Handel navnlig med Føde- varer af indenlandsk Oprindelse. Ordet er af tysk Oprindelse. Ved Høker forstaar man i Tyskland den stabiliserede Form for Gade- handel, hvor Høkeren fra en Bod, en Port, en Stand ell. lign, sælger Smør, Æg, Grønt- sager, Blomster, Frugter, Fisk, Fjerkræ etc. Høns kommer i Handelen mest friskslag- tede, men ogsaa som Konserves. Fra Rus- land udfør(t)es store Mængder i trosset Til- stand under Navn af Volgahøns. Kapuner er Høns, som er fedede ved kunstig Madning. Hør er Basttaverne af Stænglen af Hør- planten, Linum usitatissimum, som dyrkes i de fleste europæiske Lande, Ægypten o. fl. St. Planten rykkes op, inden Frøet er mo- dent, og efter at Frøkapslerne er fjærnet, I rødnes Stænglerne ved Henliggen i varmt Vand, hvorved de træagtige Dele bliver møre. De fjærnes ved at brydes mellem riflede Val- ser og ved Svingning, idet et Bundt holdes over Kanten af et Brædt og slaas paa langs med et skarpkantet Bræt, Skættekniven. Til- sidst hegles den over et Bræt med spidse Tæn- der eller paa Heglemaskiner. De korte og mindre rene Taver, som bliver siddende, kaldes Blaar (s. d.). Det heglede Hørbundt sammenbøjes paa Midten og snos til en fast Dukke. Længde, Styrke, Finhed og Glans er forskellig efter Dyrknings- og Behandlings- maaden. Efter Finhed sorteres den i Numre fra P/2—6, 7, 8. Farven skal helst være blond og glinsende, gullig el. staalgraa; grøn- lig, graa- og rødbrun er i Reglen simplere Sorter. Som de fineste regnes belgisk, bøh- misk, fransk, hollandsk og irsk. Fra Rusland udføres betydelige Mængder. Den sorteres i forskellige Klasser af edfæstede Vragere. Den bedste er livlandsk og lithauisk, som udføres over Riga. Fra de tyske Østersø- provinser og Polen udføres en Del over Kö- nigsberg og Danzig. Ægyptisk Hør er graa- gul, meget lang og grov. Danmarks Avl og Indførsel er ringe. Hør, nyzeelandsk, Kurati, Basttaverne af Hørliliens Blade fra Nyzeeland, Sydaustra- lien, Ostindien og Sydafrika; Bruges til Reb- slagerarbejde og Sejldug. Hørfrø, Linsæd, Frøet af Hørplanten (s. d.), er smaa, flade, glinsende, brunlige Frø med en grønlig el. gullig Kærne, som inde- holder 30—35 % Olie (se Linolie). Modent Frø til Udsaaning kommer navnlig fra Per- nau og Riga. — Hørfrøkager, se Oliekager. Hørgarn, Linnedgarn, spindes mest paa Maskine, tørt, halvtørt eller vaadt. Det sidste er jævnere, men mindre glansfuldt og bliver ru ved Brugen. Det bleges, i 4 Nuancer, far- ves undertiden og gummeres, naar det skal bruges til Sytraad. Det anvendes til Hør- lærred (se Lærred), Damask, Kniplinger, som Kæde- og Islætgarn til blandede Stoffer, til Sy- og Strikkegarn (se Garn). Numrene er 10 Gange Hørnumrene |se iøvrigt Garn- nummer). Høstbaand, se Halm.