Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
385 I—Ilgods 386 Forkortelse for interest (eng.), Rente. Ibenholt er Veddet af forskellige tropiske Træarter. Det er mørktfarvet eller sort og meget tungt. Splinten, som er lys, er i Reg- len fjærnet. Det bedste faas fra Bombay, Ceylon og Madagaskar. Gult og grønt I. er amerikanske Træsorter. Det efterlignes ved Farvning af andre Træsorter, men det uægte er ikke saa tungt, og Aarringene kan ses. I. anvendes til Drejer-, Snedker- og Instru- mentmagerarbejde. Ibenholtsort, et blandet Tjærefarvestof i Form af et mørkt Pulver, som er opløseligt i Vand og bruges til Sortfarvning af Bom- ulds- og halvuldne Stoffer. leopal, Tagpap imprægneret med en As- faltblanding uden Tjære. ifølge Advis, se Advis. V ' ifølge eller uden Advis, se Atkqs. B Ihændehaver-Papir, et (Værd i-) Papir*-“ som lyder paa Ihændehaveren eller som denne ifølge Paalydendet har Dispositions- ret over. Navne-Papirer kan ved Transport in blanko gøres til Ihændehaver-Papirer, naar ikke Papiret efter sit øvrige Indhold, efter Lov eller Reglement skal lyde paa be- stemt Navn, for at Rettighederne kan ud- øves. I-jærn, se Profiljærn. ikke-bestilte Varer er man i Alminde- lighed ikke pligtig at modtage, endsige be- tale. Har man modtaget og forbrugt dem, er man pligtig at betale deres Fakturapris, hvis denne er Varens gængse Pris. Har man kun modtaget dem, bliver man ikke derved forpligtet at beholde eller betale dem, men de bør holdes til Afsenderens Disposition. Selv om Afsenderen skriver, at han, hvis han ikke faar Varerne retur eller ikke hører fra Dem, vil betragte Dem som Køber, behøver dog Modtageren ikke at ulejlige sig med Returnering, men kan overlade Afsenderen selv at sørge for deres Afhentning. Er Va- rerne fejlsendte, d. v. s. egentlig bestemt for en anden, vil Adressaten, under Godt- gørelse for sin Ulejlighed, være pligtig — Handelsleksikon. hvis han har modtaget dem — at returnere dem, naar der ikke hertil kræves særlige For- anstaltninger. Bestaar der mellem Afsender og Modtager en Forretningsforbindelse, vil dette Forhold kunne medføre en vis Om- sorgs- og Reklamationspligt. ikke over. Ved Afslutning om en Lad- ning ikke over ... er Køberen pligtig at mod- tage en Ladning af hvilken som helst Stør- relse indtil den angivne Højestgrænse. Ikke til Ordre som Vedføjelse i et En- dossement el. 1. forhindrer Dokumentets Videre-Overdragelse. i. 1., Forkortelse af in loco (lat.) paa Stedet (boende elfer varende). Ilderskind e'^ de mørkebrune eller gul- lige Skind af ^n*Maarsort, Ilderen, Mustela, som lever r de tempererede Egne af Europa I 8>g navnlig i Jylland. Skin- dene af den sibiriske Flodilder, Kolinsky, er de fineste. Anvendes til Pelsværk, Halehaa- rene til Pensler. ildfaste Sten kan udsættes for meget høj Temperatur uden at smelte. De laves af ildfast Ler (se Ler) og Chamotte (s. d.) og an- vendes i Ovne. ildfaste el. brandsikre Stoffer er dels As- bestvæv (se Asbest), dels forskellige Tøjer, som er imprægnerede med Salte, f. Eks. Ammoniumfosfat el. -sulfat, Magniumsulfat, Boraks, Alun, Vandglas, Gibs o. fl. . Ildkassekobber, Kobberplader til Fyr- stedet i Lokomotiver (se Plader). Ildslukningsvæsker er Opløsninger af surt Natriumkarbonat og andre Salte, som ved Ophedning afgiver Kulsyre og andre ildkvælende Luftarter og danner en ufor- brændelig Skorpe. Ildtændere er sammenrullede Høvlspaa- ner, Træstykker, Papir o. 1., imprægnerede med Harpiks, Tjæreprodukter o. 1. Ilgods er en fremskyndet Forsendelses- maade for Banegods. Banerne bestemmer, med hvilke Tog Ilgods (og Fragtgods) sen- des, saa at Ilgods ikke kan paaregnes sendt med første Persontog, hvad man ofte fejl- 13