Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
405
Japanvarer —Jord farver
406
Lak, som udvindes af Laktræet, Khus verni-
cifera, i Østasien. Anses for den bedste eksi-
sterende Lak (s. d.)..
Japanra rer, forskellige Nytte-og Luksus-
genstande, som Bakker, Æsker, Skaale, frem-
stillet af Træ, Metal eller Papiermaché og
overtrukket med et eller mange Lag Lak,
som fæstnes og hærdnes ved Ophedning i
en Ovn.
Japanvoks el. -talg, et hvidt Plante-
fedtstof, som faas ved Kogning af Frøene
af en Sumakart, Khus succedanea. Smelte-
punktet er 30 0 C. Ved længere Opbevaring
bliver det gult el. brunligt. Det kommer i
Handelen i store Blokke eller flade Skiver
fra Japan, Hongkong, Shanghai og Singa-
pore og anvendes som Surrogat for Bivoks.
Jarrah, det rødbrune Ved af et til Myrte-
familien hørende Træ, Eucalyptus marginata,
fra Vestaustralien. Bruges til finere Snedker-
arbejde, i Skibsbygningen og til Træbrolæg-
ning.
Jasminolie, æterisk Olie af Blomsterne
af Jasminum grandiflorum, navnlig fra Syd-
frankrig. jr v '
jaspérte Stoffer, se Cftiné,
Jaspis, en Varietet af /Owrts'.som
findes i ældre Bjærgarter i ritterne vpøp3,Q
Nordamerika, Sibirien og OstindienL^arvew-
kan være rød, Blod-J., brun, grøn, gul.
Baand-J. har forskelligt farvede Striber.
Bruges til Mosaik og som Smykkesten.
Jaralærred, aabent, lærredsvævet, hvidt
eller farvet Stof af Hør, Bomuld eller Uld,
med slyngede Kædetraade. Bruges til Bro-
deri, Kaffeposer o. a.
Jeannets, tætte, kipervævede, stærkt ap-
preterede Bomuldsstoffer, der bruges som
Forstoffer.
Jen eller Yen se japansk Mønt- og Penge-
væsen.
Jeres, se Sherry.
Jet, se Gagat.
Jobber. 1) De Medlemmer af London-
Borsen, som muliggør Udførelsen af Ordrerne
gennem Mæglerne, fordi de til enhver Tid
er beredt til at købe og sælge Værdipapirer.
2) Børsspekulant uden egentlig Kendskab
til, hvad han handler i.
Jod, J, et Grundstof, som findes i Hav-
alger, Raasalpeter og enkelte Saltkilder. Det
udvindes af Tangaske eller af Affaldsluden
fra Fremstilling af Chilesalpeter (s. d.)> og
danner graalige, metalglinsende Krystalblade,
som ved Ophedning omdannes til violette
Dampe. Anvendes til forskellige kemiske
Præparater, i Tjærefarvefabrikationen og op-
løst i Spiritus som Jodtinktur.
Jodider er Forbindelser af Jod med Me-
taller, f. Eks. Kaliumjodid, Solvjodid (Jod-
sølv).
Johannesbrød, Kar ober, er tørrede
brune Bælge af et ærteblomstret Træ, Cera-
tonia siliqua, som vokser i Middelhavslan-
dene. Bruges i Produktionslandene og Eng-
land som Næringsmiddel, endvidere til Kaffe-
surrogater (s. d.) og Skraatobakssauce.
joniske Øers Maal og Vægt. Paa de
joniske Øer (Korfu, Kefalonia, Zante etc.)
anvendes britisk Maal og Vægt (s. d.), hvis
Betegnelser i Almindelighed dog er ombyttet
med græske, f. Eks. Kilo = Imperial bushel.
I den græske Toldtarif ansættes det paa de
joniske Øer anvendte engelske Handelspund
til 142r/2 Drdmia = 456 g.
Jonou, kunstig fremstillet æterisk Olie
med Violduft til Parfymer.
Jordbeg, se Asfalt.
Jordbær, den kødede Frugtbund af Jord-
b&røj^en, Fragaria, som dyrkes i mange
-fflfskellige Varieteter, med runde eller aflange
Frugter, enkelte Sorter næsten hvide. Største-
delen bruges friske, mange bruges til Frugt-
vine, Likører og syltede hele eller som Saft.
Jordbæressens, et spirituøst Udtræk
af Skovjordbær med Tilsætning af Jordbær-
og Eddikeæter (se Frugtætere). Bruges til Li-
monader og Sukkervarer.
Jorden eller Naturens Rigdomskilder er
et nationaløkonomisk Udtryk for den ene
af de tre for Produktionen nødvendige Fak-
torer, hvoraf Kapitalen og Arbejdet udgør
de to andre. J. omfatter saaledes de Rig-
domskilder, der ikke er frembragt af Menne-
skehaand som den dyrkelige eller beboelige
Jordoverflade, Minerallejer, Vandkraft, Fi-
skevande o. s. v.
Jo rd far ver, forskellige Jordarter og Mi-
neraler, som finmales, slemmes eller sigtes,
og undertiden glødes. Som Eksempler kan
nævnes hvide: Kridt under forskellige Be-
nævnelser, Pibeler, Talkum, Tungspat; røde:
Bolus, Engelskrødt, Okker; brune: Kasseler-
brunt, Mahognibrunt, Terra di Siena, Umbra;