Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

407 Jordgods—Justering 408 gule: Ler, Okker; grønne: Bjærggrønt, Mala- kitgrønt; blaa: Bjærgblaat, Kobberlasur; sorte: Grafit, Sortkridt. En Del Jordfarver frem- kommer ogsaa som Affaldsprodukter fra for- skellige kemiske Fabrikationer. Ofte pyntes de med Tjærefarvestoffer o. a. Farver (se Jordfarver og de forsk. Artikler). Jordgods, se Tobak. Jordmandler, 1) aflange, rødlige, cy- lindriske el. tøndeformede, smaa Knolde af en Halvgræs, Cyperus esculentus, fra Afrika, Ostindien, Amerika og Sydeuropa. De inde- holder Stivelse, Olie, Sukker og Gummi og har derfor stor Næringsværdi; 2) nøddefor- mede, sorte, smaa Knolde af en Art Flad- bælg, Lathyrus tuberosus, med sødlig Smag og svag Duft. Bruges som Næringsmiddel og til Kaffesurrogater. Jordnødder faas af en i Troperne og Sydeuropa dyrket ærteblomstret Plante, Arachis hypogæa, hvis Frugter borer sig ned i Jorden og modnes der. De runde, aflange Frø, pea nuts, som er omgivet af en tynd Skal og indeholder ca. 55 % Olie, spises ristede. Hovedmængden, som navnlig ind- føres fra Afrika og Ostindien til Marseille, bruges til Fremstilling af Jordnødolie, Ara- chidolie (se Olier), som er lys, med en be- hagelig Lugt og Smag. Den bruges i stor Maalestok til Madolie og Forfalskning af andre Olier, navnlig Olivenolie, den simp- lere til Sæbe. Fremstilles navnlig i Frankrig, Tyskland og Østrig. Jordnødkager, Presseresterne fra Fa- brikationen af Jordnødolie (se ovfr.), frem- kommer afskallede eller uafskallede. De inde- holder ca. 46 % kvælstofholdige Stoffer og ca. 9 % Fedtstof og er et vigtigt Foderstof. Jordrente, se Fortrinsrente. Jordskokker, Jordæble, Knoldene af en kurveblomstret Plante, Helianthus tuberosus, som dyrkes i hele Europa, som Foderplante og for Knoldenes Skyld. De minder om Kar- tofler, men er mere sødlige og vandholdige. ' Bruges som Næringsmiddel og i Spritfabri- kationen. Jordskyld, en Afgift af den nøgne Jords samfundsskabte Værdi til Stat eller Kom- mune. J. er ogsaa en gammel fast Grund- afgift paa visse Ejendomme til Kirker eller andre Institutioner. Jordvoks, Ozokerit, en sort, fedtet Masse, som findes i det galiziske Oliedistrikt og Kalifornien. Bruges til Fremstilling af Cere- sin (s. d.). Jou-Jou-Guld, en Guldlegering med 250 °/00 Guld. Bruges til billige Smykker og Galanterivarer. jour (fr.), Dag. Anbragt paa Il-Telegram- mer betyder four i international Telegram- udveksling, at Telegrammet ikke skal ud- bringes om Natten. Almindelige Telegram- mer udbringes som Regel overhovedet kun om Dagen, naar ikke Ekstragebyr er erlagt. Journal er den Bog i det dobbelte Bog- holderi, hvorigennem alle Poster passerer til Hovedbogen. Den kan være fælles for alle Sorter Posteringer, eller man kan have visse Specialjournaler, hvorfra Overførslerne da sker direkte til Hovedbøgerne eller via en Samle-Journal; se iøvrigt engelsk, fransk og italiensk Bogholderi. jours de planche (fr.), Liggedage. jours feries (fr.), de af Staten bestemte Dage, hvor Bankvirksomhed ikke maa finde Sted. jr., Forkortelse af junior, den yngre. Jubis, Kasserosiner, fine, gule, kødfulde Rosiner (s. d.) fra Provence i Sydfrankrig. Juften-, Juehtenlæder, se Kuslæder. Julianske Kalender, ogsaa kaldet gam- mel Stil, har en Forskel paa 13 Dage fra den gregorianske Kalender (ny Stil). Ved Fastsættelsen af Forfaldsdage for Veksler med Rusland maa altid først Udstedelses- dagen omregnes fra ny til gammel Stil eller omvendt og derefter Forfaldsdagen bestem- mes. Julienne, en Blanding af tørrede Grøn- sager (s. d.) og Urter. Bruges til Supper. junge Aktien (t.), nye Aktier, der ud- stedes af et allerede bestaaende Aktieselskab ved Ny-Emissioner af Aktiekapitalen. junior, forkortet jr., jun., den yngre. Juran^onvine, røde, stærke, og hvide, lette Vine fra Pau i Dep. Basses-Pyrénées i Sydfrankrig. juridisk Person kaldes en Helhed af Individer, Samling af Personer, Aktiesel- skaber, Stiftelser, Legater o. 1., der netop som Enhed har Retssubjektivitet. Justering af Maale- og Vejeredskaber gaar ud paa at se, om disse er i Overens- stemmelse med Lovens Forskrifter, og at