Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

409 Jute—Jærn 410 stemple Redskaberne, hvis dette er Tilfældet. , Benyttelse i Handel og Vandel af ikke-ju- sterede Maale- og Veje-Redskaber er straf- bart. I Danmark sorterer Justervæsenet un- der Staten (Handelsministeriet). Fra Justervæsenet udgaar: Maalestokke i et Stykke paa 1/2 Meter, inddelt i Centimeter, Maalekar af Træ paa 2 hl, 150 1, 1 hl, 50, 20, 10, 5, 2 og 1 Liter, Maalekar af Blik paa 20 1, af Blik og af Kobber paa 10 og 5 1, af Blik, Kobber og Aluminium paa 2, 1 og y2 dl, 2, 1 og x/2 1, 2 og 1 cl, Lodder af Jærn paa 50, 20, 10, 5, 2, 1 og 1/2 kg samt 200 g 100 g (1 hekto) og af Messing paa x/2 kg, 200, 100, 50, 20, 10, 5, 2 og 1 gram m. m. Indleveres til Justering kan Maalestokke paa et helt Antal Meter, fra 1—5, samt paa 1/2 m, 2 og 1 dm, Staalmaalebaand paa 25, 20, 15, 10, 5, 2 og 1 m samt Maalekar efter nærmere Regler. Endvidere Viservægte, der er justeringspligtige, Decimal, Centesi-. mal- og Skydelodsvægte samt visse autori- serede Registreringsvægte. ff\ Det er Politiet paalagt af og til & ■foto- tage Eftersyn af de Handlendes Maataog Veje-Redskaber. Jute, Kalkuttahamp, er Basttrævlerne af en ostindisk, indtil 4 m høj Plante af Linde- familien, Corchorus capsularis, som nu ogsaa dyrkes i Østasien, Algier og Nordamerika. Stænglerne afskæres eller oprykkes før Frugt- modningen og behandles paa lignende Maade som Hør og Hamp (s. d.); Raajuten sorteres i Kalkutta og forsendes i Baller paa 182 kg (400 Ibs) til London, Dundee, Bremen, Ham- borg, Triest, Boston, New-York o. fl. St. Hovedpladserne for Forarbejdelsen er Dun- dee i Skotland, Massashusetts og Rhode- Island i Nordamerika. Taverne er meget lange, indtil 4,5 m, hvidgule el. sølvgraa, silkeglinsende; Rodenderne, Cuttings, som behandles for sig, mørkere, rødligbrune og mindre smidige. De blødgøres ved Behand- ling med Tranblandinger, hvorved de faar en ubehagelig Lugt. De finere Sorter anven- des i stadig stigende Mængde som Garn til Møbelstoffer, Portierestoffer, Gulvtæpper o. s. v., enten alene eller blandet med Bomuld, Uld, Hamp og Hør. Af grovere J. laves Pak- lærred, Hessians, Baggings, Gunny (s. ds.). Affaldet bruges i Papirfabrikationen og til Forbindstof (Tjærejute o. I.). Jutegarns Num- merering, se Garnnummer. Juveler, se Ædelstene. Om Vægten se Karat. Juvelith, en Kunstharpiks, se Bakelit. Juvelvægt. Handelen med Ædelstene og Perler skal siden Metersystemets Indførelse foregaa efter den metriske Karat svarende til 200 Milligram. Jærn er et af de mest udbredte Grund- stoffer og det for Menneskene vigtigste Me- tal. I Naturen findes det navnlig i Forbin- delse med Ilt som Jærnmalme (s. d.), af hvilke det udvindes ved Ophedning med Træ- kul, Cinders el. Antracit, i Højovne. Der til- sættes ogsaa Tilslag (Kalksten o. a.), som med Urenhederne fra Bjærgarten og Brænds- let danner Slakke. Denne smelter og dækker det flydende Jærn, Raajærn, som udstøbes i Sandforme til aflange Blokke (pigs, Masseln) af halvrundt el. firkantet Tværsnit. Raa- jærnet er, ligesom alt andet teknisk anvendt Jærn, ikke rent, maj indeholder andre, dels skadelige dels nyttig« Stoffer. Det vigtigste af disse er Kulstof, jpm altid findes, og hvis Mængde væsentyifdjestemmer Egenskaberne. Jærn med % K. er tungsmelteligt (ca. 1500 °), sejt, smedeligt og svejseligt, ikke hærdeligt. J. med indtil 1,5 % K. har disse Egenskaber i forskellig Grad, med over 2,3 % K. er det let smelteligt (ca. 1100°), sprødt og kan ikke smedes eller svejses. I alt Raa- jærn og Støbejærn findes Silicium, som dog fjærnes ved Jærnets videre Omdannelse. Mangan, som findes i mange Malme, gør Jærnet stærkere og mere værdifuldt. Af Svovl kan taales indtil 0,2 % i Støbejærn, større Mængder gør det tykflydende. Det gør sme- deligt J. »rødskørt«, d. v. s. skørt i Glødhede. Fosfor forbedrer Støbejærn; over 0,08 % gør Staal koldskørt. — Graat Raajærn, Vf. 7,2, Smp. ca. 1200°, indeholder 2,5—4,5 % K-, næsten helt udskilt som Grafit. Det an- vendes til J ær nstøbegods, da det er tynd- flydende, udvider sig ved Størkningen og er let at arbejde i. Hvidt Raajærn, Vf. 7,5, Smp. ca. 1050°, indeholder indtil 3,5 % K. i kemisk Forbindelse med Jærn. Det bruges navnlig til Fremstilling af de for- ædlede Jærnsorter (se ndf.) Jærnsorter. Spejljærn, med stærkt glinsende Brud, inde- holder indtil 20 % Mangan. — Svejsejærn