Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

411 Jeer nahm—Jærnnoteringer 412 og -staal fremstilles ved Herdfriskning (i Sverige) eller Pudling (i England), idet man omsmelter Raajærn og gennemfører det un- der Tilstrømning af Luft, hvorved det meste Kulstof brænder bort. Saksestaal er Svejse- staal, Cementstaal er Svejsejærn, som har optaget Kulstof ved Glødning med Trækul- pulver. — Blødt Staal, Vf. 7,85 og Haardt St., hærdeligt St., fremstilles i flydende Til- stand og udstøbes som Blokke, ingots el. fær- digt Staalstøbegods, i Forme.'Ved Bessemer-Pro- cessen blæses hed Luft gennem det smeltede Raajærn, hvorved Kulstof og Silicium bræn- der saa hurtigt, at det færdige Jærn holdes flydende. Ved fosforholdigt Raajærn tilsættes Kalk, Thomas-Processen, som forbinder sig med Fosforsyren til Thomasslakke, der anven- des som Gødning (s. d.). Ved Siemens-Martin- Processen smeltes Raajærn og Jærnajjald sammen i en Flammeovn til flydende Staal. Elektrostaal faas ved Smeltning i elektrisk Ovn. Ved Tilsætning af nikkelholdigt Ma- teriale faas Nikkelstaal, som er særlig stærkt. — Digelstaal, Vf. 7,8—7,9, fremstilles ved Sammensmeltning af forskellige Sorter Staal i Digler. Herved kan ogsaa tilsættes andre Metaller som Krom og Wolfram, hvorved faas Specialstaal, Taylor-White-St., Hurtig- dreje-St. o. fl., som baade er sejt og haardt, og derfor særlig anvendeligt til Værktøj. De forskellige Jærnsorter, undtagen Støbejærn, tildannes foreløbig ved Hamring og Vals- ning. — Støbejærn anvendes, hvor Styrken er af mindre Betydning, f. Eks. til Kakkel- ovne, Komfurer, Forme o. a. Til Maskin- fundamenter o. 1. erstattes det mere og mere af blødt Staal. Svejsejærn valses til Plader, Stænger, (runde og firkantede), Traad (Jærn- traad), men fortrænges af bl. Staal. Svejse- staal fremkommer som Stænger (runde, 4- og 8-kantede) til Værktøj. Blødt Staal er den vigtigste Sort forædlet Jærn. Bruddet er fin- kornet, blaaliggraat. Det fremstilles som Stangjærn, Nitte- og Sømj., Plader, Traad, Rør, Fladj., Baandj., Profilj. (se de forsk. Artikler). — Haardt Staal anvendes til Jern- baneskinner, endvidere som Stænger og Pla- der til Værktøj for bløde Stoffer (Træværk- tøj, Spader, Plove). Det bliver haardere end Svejsestaal ved Hærdning. — Digelstaal an- vendes til Værktøj for haarde Stoffer, til særlig stærk Traad (Kabler) og stærkt Staal- støbegods. Det fremkommer som Stænger med forskelligt Tværsnit, ofte som Fodstaal, 305 mm (1 eng. F.) lange. — Svejse-’ Haardt- og Digelstaal kan hærdes ved Glødning og pludselig Afkøling. Derved bliver det skørt (f. Eks. File), men gengives Sejheden ved Anløbning, d. v. s. Opvarmning til 225 0— 310°, lysegul og mørkeblaa Farve. — Den største Raajærnsproduktion har Nordame- rika, derefter kommer Tyskland, Storbrit- tanien, Frankrig, Rusland, Østrig-Ungarn, Belgien, Sverige og Spanien. 1 Danmark fremstilles Jærnstøbegods og noget Martin- staal og Elektrostaal. — Jærn beskyttes mod Rust ved at overtrække det med Tjære, Olie- farve, Lak, Tin, Zink, Kobber, Bly, Emalje o. fl. (se Fortinning, Galvanisering, Emal- jering). Jæmalun, se Alun. Jærnbaneskyld, en Afgift af Grund- værdistigninger, der skyldes Jærnbaneanlæg. J. blev indført i Danmark ved Lov af 18. April 1910. Jærnbejdser, forskellige opløselige Jærn- forbindelser, der anvendes som Bejdser (s. d.) i Farverierne. Jærnbjælker, se Profiljærn. Jærnblik, se Blik. Jæmbrunt, en lys- og luftægte Okker- farve, som bruges baade som Vand- og Olie- farve. Jærnkit, Jærnfilspaaner blandet med Syre, Svovl o. a., der bruges til at sammen- kitte Jærn med Jærn eller Sten. Jærntnalme er mest Forbindelser af Jærn med Ilt. De vigtigste er Magnetjærn- sten med 72 % Jærn; findes i Mellemsverige og svensk Lapland ved Gellivara, Kirunu- vara og Luossovara (udføres navnlig over Narvik i det nordligste Norge), Rusland, Tyskland og Nordamerika. Jærnglans, Rød- jærnsten, Hæmatit, med 70 % Jærn, i Sverige, Rusland, Tyskland, Spanien, Elba, Nord- amerika. Brunjærnsten, med 50 % Jærn, i Tyskland, Lothringen, Luxemburg. Jærnspat, 25—45 % Jærn, i Steiermark, Kärnthen, Tyskland og som Kuljærnsten i Ungarn, Tyskland, England og Skotland; endvidere Myremalm og Bønnemalm, som indeholder meget Vand, i Sverige, Finland o. fl. St. Jærnnoteringer. I København noteres Raa- og Stangjærn i Kroner per 100 kg;