Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

 427 J Kapilærsirup—Kapitalrente 428 r dike med lidt Salt og anvendes som Kryd- deri. Kap Ulcers irup, se G ly ko se. Kapital. Skønt man i daglig Tale ved K. forstaar al Formue, der giver Udbytte, saa- som Aktier, Obligationer eller Pengeanbrin- gelser i Landbrug og Søfart, omfatter Kapi- talbegrebet dog kun den arbejdsskabte Del af Formuen, som anvendes i Produktionen. K. benævnes derfor ofte Produktionskapital til Forskel fra andre Kapitalværdier. Som Eks. paa K- kan nævnes Landbrugs- og Fa- briksbygninger, de Handlendes Varelager, Jordens arbejdsskabte Forbedringer som Dræning og høj Kultur. Det forstaas heraf, at Rigdomskilder fra Naturens Haand lige- saa lidt som de samfundsskabte Jordvær- dier, der for en stor Del er repræsenteret i Aktier og Obligationer, kan medregnes til K. Heller ikke den Del af en Akties Kapital eller Kursværdi, der skyldes Aktieselskabets eller Trustens Monopolisering af Produktion og Handel, Toldbeskyttelse, Patenthemme- ligheder o. 1. er K. Paa alle Omraader maa der saaledes skarpt skelnes mellem virkelig K. og den Kapital eller Kursværdi, der fremstaar overalt i det samfundsøkonomiske Liv, hvor der kan faas Udbytte ud over almindelig Kapitalrente (s. d.). Kapitalisation er en Omregning af det aarlige Nettoudbytte af Formue til Kapital- værdi, idet man gaar ud fra den i det aabne Marked gældende Rentefod. Er f. Eks. Netto- udbyttet eller Jordrenten af et Jordstykke 1000 Kr. og Rentefoden 4 %, der giver en Kapitalisationsfaktor (s. d.) paa 25, bliver Jordens Kapitalværdi altsaa 25,000 Kr. Hvis Nettoudbyttet stiger til 2000 Kr., vil Jor- dens Værdi være 25 . 2000 = 50,000 Kr. Paa lignende Maade vil Udbyttet af en Aktie give sig Udslag i en bestemt Kapitalværdi (Kurs) af denne. Jo højere det aarlige Ud- bytte er, desto højere bliver» altsaa Kapi- talisationsværdierr. Her saavel som ved det aarlige Udbytte af Jord eller andre Formue- objekter regnes der dog altid med Forvent- ning om stigende eller faldende Udbytte, der giver sig Udslag i tilsvarende lavere eller højere Kapitalværdier. Kapitalisationsfaktor, det Tal, hvor- med det aarlige Udbytte af et Formueobjekt multipliceres for at faa dettes Kapitalværdi. en K- paa henholdsvis Kapitalisation. se Kapitalisation. Ved en Forretnings eller K. er afhængig af den gængse Rentefod, idet denne divideres ind i 100. Saaledes giver 4, 5 og 6 % altsaa 25, 20 og 162/3. kapitalisere, se Kapi talis ering, Kapital-Konto. Start oprettes i Bøgerne en Konto for den indskudte Kapital, og for hver Aarsafslut- ning afskrives eller tilføjes henholdsvis Un- derskud og det ikke hævede Overskud. Kapitalrente er Udbyttet af Kapital, og dens Størrelse udtrykkes sædvanlig i Pro- cent af denne. K. tilligemed Løn og Jord- og Monopolrente er de tre Dele, hvori Pro- duktionen fordeles mellem Kapitalist, Ar- bejder og Jordejer. I det økonomiske Liv er K. ofte saaledes sammenblandet med Jord- og Monopolrente, at disse ikke skarpt kan adskilles. Renten af en Obligation be- staar saaledes sædvanlig af Jord- og Kapi- talrente, medens der i Aktieudbyttet for- uden K. ofte er en meget stor Monopol- eller Fortrinsrente. Jord- og Monopolrenten maa derfor adskilles fra den virkelige K-, naar der tales om dennes Berettigelse Højde. Grundlaget for K. er det forøgede bytte, der kan faas ved Anvendelse af pital i Produktionen. Ganske vist gaar ikke hele det forøgede Udbytte til Kapitalrenten, da forøget Udbud giver lavere Priser; men en Del maa gaa til Kapitalen, da denne el- lers ikke vilde blive frembragt. Angaaende Kapitalrentens Højde, der kan udregnes af Kursen paa Kreditforeningsobligationer, gæl- der deri Hovedregel, at Løn og K. stiger og falder med hinanden, medens der er et Mod- sætningsforhold til Stede mellem K. og Jord- renten. Der maa være Ligevægt mellem Løn og K., da der ikke vil blive produceret Ka- pital, medmindre Udbyttet ved dens Anven- delse svarer til Arbejdet ved dens Frembrin- gelse. Hvis Lønnen er høj, vil der f. Eks. blive anvendt langt flere arbejdsbesparende Maskiner end hvis Lønnen er lav. I Lande som f. Eks. det vestlige Nordamerika, hvor Lønnen er høj, er K. ogsaa høj, og det samme gælder overalt, hvor der er Tale om virke- lig K. Om en Kapitalist selv anvender sin Kapital eller udlaaner den har ingen Betyd- ning for Kapitalrentens Højde. At Kapita- Ud- Ka-