Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
445 kinesisk Talg—Kirsebærtræ 446 f. Japan: Bankveksler og 3 D. S. Handels- veksler per 100 Jen i Taels. g. Peking: Bankveksler og 3 D. S. Handels- veksler med Diskonto i %. Kurtage x/8 % af Sælgeren. Overfartstid 45 Dage. kinesisk Voks, Insektvoks, faas af en Skjoldlus, som lever paa forskellige Buske i Kina og Japan. Det ligner Hvalrav (s. d.), og anvendes til Politur o. 1. Kino, farve- og garvestofholdige Eks- trakter af Saften af forskellige tropiske Træer, navnlig fra Malabarkysten og Am- boina i Indien. Bruges til Farvning, Garv- ning og i Medicinen. Kioskforretning omfatter Handel med Postkort, Aviser, Frimærker, Køreplaner o. 1. samt Besørgelse af indenbys Breve og »Telegrammer«. kiperrævet, kipret kaldes Tøjer, hvor Mønstret er'Ttwnbragt ved at Bindingen, d. e. KrydsningenXaf Kæde og Islæt, flyttes en Traad til Siden for hver Islættraad. Der- ved fremkenimen^kraa eller siksakformede I Stllbef ^eX^ming). Kips, (Tuder (s. d.) af Zebu- eller Pukkel- oksen. Kirat, persisk Juvelvægt = 1/t3 Muska! = 0,2 g. Kirsebær er den kødfulde Stenfrugt af Kirsebærtræet, som hører til Mandelfamilien. De søde K. faas af det forædlede Fuglekirse- bærtræ, Prunus avium, Morel, og spises mest friske, dog ogsaa henkogte i Blikdaaser. Sure K., Syltebær, faas af Pr. cerasus og bruges til Syltning, med og uden Sten, til sød og sur Kirsebærsaft og Kirsebærlikør (se Cherry Brandy). Tørrede K. kommer i store Mængder fra Syd- og Mellemtyskland, samt Italien over Hamborg. Kirsebærgummi er en lysegul el. mør- kere brunlig Masse, som udsveder af Kirse- bær-, Abrikos-, Fersken- og Mandeltræer. Den har mindre Klæbeevne end almindelig Gummi og bruges som Surrogat for denne, navnlig i Tekstilindustrien og til Tøjtryk- ning. Kirsebærtræ er Veddet af forskellige Arter af Fuglekirsebærtræet (se ovfr.). Kær- nen er gulrød, Splinten lysere, og det egner sig godt til Polering. Bruges til finere Sned- ker-, Drejer- og Instrumentmagerarbejde. være eneste Seddelbank, for hvis Sedler Dækning dels i Møntmetal, dels i Værdi- papirer er foreskrevet. Dollars anvendes hovedsagelig kun i De- tailhandelen, medens Tael er den egentlige Regningsenhed i Handelsomsætningen, der noteres. I 1908 indførtes officielt Sølvmønt- foden og med Tael af 0,980 Finhed som Møntenhed. Men i 1910 kom et nyt Edikt, der fastsatte Yüan (»den runde Mønt«) = Dollar som Møntenhed, af Finhed 0,900, af Vægt 0,72 Tael. Udprægning af alle andre Mønter end Yiian med dens Inddelinger i 10 Chio å 10 Fen (Cents) å 10 Li (Cash) blev forbudt og de kurserende Sølvmønter etc. skal efterhaanden inddrages. Disse nye Mønter bærer paa den ene Side en kinesisk Inskription, men paa den anden i latinske Bogstaver Betegnelserne: Dollar, 1/2 Dollar, x/4 Dollar, 1/w Dollar. Paa Grund af Sølvets Værdistignine.Hflder Verdenskrigen vil det kinesiske Ma^tvæsen have nydt en tilsvarende Bedring ^Videre Reformer er iøvrigt senere vedtaget, men næppe gennemført. kinesisk Talg, et Plantefedtstof, som udsveder af Frøene af Talgtræet, Sapium sebiferum, som fra Kina er overført til Nord- indien og Sydkarolina i Amerika. Det er en haard, hvid, sprød Masse, som bruges til Lys og Sæbe. kinesiske Valuta-Usancer. Der findes ingen Børs paa Hoved-Handelspladsen: Shanghai, hvor en Række ledende europæi- ske o. a. Banker har Kontorer. Paa Basis af de fra London overtelegraferede Valuta- । Kurser udsender Vekselmæglerne de lokale Kurser for Valuta paa a. London: telegrafisk Udbetaling, å vista, ' 4 M. Kreditveksler, 4 og 6 Maaneders Vare- veksler med Dokumenter. b. Paris: å vista Bankveksler, 4 Maaneders Vareveksler med Dokumenter. c. Tyskland: telegrafisk Udbetaling, å vista Bankveksler, 4 Maaneders Vareveksler med Dokumenter. d. Newyork: å vista Bankveksler, 4 Maane- ders Vareveksler med Dokumenter, alt per Tael i henholdsvis shillings, Francs, Mark og Dollar Guld. Endvidere noteres e. Hongkong: Bankveksler og 3 D. S. Han- delsveksler per 100 britiske Dollars i Tael.