Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
447 Kirsej—Klassifikation 448 Kirsej, Kersej, grovt, kipervævet, klæde- agtigt Uldstof, som navnlig anvendes til Militærbrug. Kiselgur, Diatoméjord, en hvid, graalig el. brunlig, løs Jordart, som er dannet af de mikroskopiske Kiselhylstre af Alger (Dia- toméer) i tidligere Jordperioder. Den reneste findes ved Oberohe i Hannover, desuden findes den flere Steder i Mellemeuropa og som mægtige Lag i Amerika. I Danmark findes den som Moler, blandet med noget Ler, ved Limfjordens Kyster o. a. St. i Jyl- land. Den reneste anvendes til Dynamit (s. d.); ellers bruges den paa Grund af sin Let- hed og ringe Varmeledningsevne til Pak- nings- og Isolationsmateriale (s. d.). Moler bruges til lette, ildfaste Sten (s. d.), Cement, Støbeforme, Papmaché o. a. Kiste benyttes som Tal- eller Vægtmaal for forskellige Varer, f. Eks. Blikplader: 225 Styk, The i England: 38 kg, fransk Rødvin: 1 48 Flasker. Kit er mange forskellige Blandinger af Fernis, Harpiks-, Kautsjuk-, Glycerin-, As- falt-, Kasein-, Lim-, Vandglas- og andre Opløsninger med forskellige Pulvere, som Kridt, Blyforbindelser, Zinkhvidt, Magnesia, Ler o. a., som stivner og derved virker sammenbindende. Aim. Kit, Glarmesterkit, er en Blanding af Linoliefernis og stemmet Kridt, Monjekit af Fernis, Mønje og Bly- hvidt. Kite (eng.), almindeligt Navn paa Akko- modations-Veksler (Tjenesteveksler). Kite-flying, (eng.) Forretning med fiktive Veksler eller Tjenesteveksler. kl., Forkortelse af Kiloliter = 1000 Liter. Kladde er en Hjælpebog i Bogholderiet til Undgaaelse af (direkte) Fejlindførsler i Journal etc. og for senere Ordning af Ind- førslerne i de autoriserede Bøger. Klafter, østrigsk Længdemaal = 6 Fuss. klarere, et Skib henholdsvis ind- og ud- klarerer af en Havn ved Forevisning af Skibspapirerne samt ved Bortsejling tillige Kvittering for de lovlige Afgifter. Om Kla- rering af Varer se Fortoldning. Klarering, se Fortoldning. Klaret, afsmeltet, renset Fedt (se Fedt- stoffer) til Husholdningsbrug. Klaringsmidler er forskellige faste Stof- fer eller Opløsninger, som enten tiltrækker Urenheder i en Væske eller danner uopløse- lige Forbindelser med nogle af dens Bestand- dele, og idet de synker til Bunds medtager Urenhederne. Til den første Gruppe hører Papirmasse, Træspaaner, Kaolin, spansk Jord, Benkul, Trækul, Gibs o. a., til den anden Albumin, Gelatine, Kasein o. a. Klasselotterisedler som Handelsvare. Det er ved Lov forbudt alle andre end de autoriserede Kollektører at drive Handels- forretninger med det danske Klasselotteris Sedler. Klassifikation af Skibe. Alt efter et Skibs Alder, Bygningsart, Materiale og Sø- dygtighed fastsættes dets Kvalitet eller Ka- pacitet, der udtrykkes ved, at Skibet anføres i en vis Klasse. Denne Ansættelse sker ved særlige, autoriserede Instituter, der dog ikke er egentlige Statsinstitutioner, men hvis Au- toritet hviler paa den Tillid, man nærer til deres Uangribelighed og Upartiskhed. De 2 største Instituter er Lloyds Register of British and Foreign Shipping in London, grundlagt i 1834, og Bureau Véritas i Paris, oprindelig grundlagt i Antwerpen i 1828. Der bestaar desuden Germanische Lloyd i Berlin, Norske Veritas i Christiania, Record of american shipping i New-York, Veritas Hellenique i Athen, Nederlandsche Veree- nigung i Amsterdam, Registro Italiano i Genua o. fl. I alle større Havne har disse Instituter Repræsentanter, som under Tilkaldelse af sagkyndige Skibsteknikere fastslaar Skibets Klasse efter et vist, nøjagtig specificeret Reglement. Over hvert af Institute! saa- ledes klassificeret Skib fører dets Hoved- sæde et fuldstændigt Register. Klassifikationen gælder kun for et vist Aaremaal, og indenfor dette maa Skibet desuden underkaste sig periodiske Besig- tigelser, surveys. Det er almindeligt, at et Skib under Byg- ning allerede da underkastes Klassifikation og faar da i Certifikatet en Tilføjelse (Tegn) herom. Instituterne deler Skibene i 2 Grupper: a. Skibe af Træ, b. Skibe af Jern eller Staal, og indenfor hver Gruppe sker derefter en Deling i 3 Klasser. Som Betegnelser anvendes visse almenkendte Tegn, sammensat af Bog-