Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
447
Kirsej—Klassifikation
448
Kirsej, Kersej, grovt, kipervævet, klæde-
agtigt Uldstof, som navnlig anvendes til
Militærbrug.
Kiselgur, Diatoméjord, en hvid, graalig
el. brunlig, løs Jordart, som er dannet af
de mikroskopiske Kiselhylstre af Alger (Dia-
toméer) i tidligere Jordperioder. Den reneste
findes ved Oberohe i Hannover, desuden
findes den flere Steder i Mellemeuropa og
som mægtige Lag i Amerika. I Danmark
findes den som Moler, blandet med noget
Ler, ved Limfjordens Kyster o. a. St. i Jyl-
land. Den reneste anvendes til Dynamit (s.
d.); ellers bruges den paa Grund af sin Let-
hed og ringe Varmeledningsevne til Pak-
nings- og Isolationsmateriale (s. d.). Moler
bruges til lette, ildfaste Sten (s. d.), Cement,
Støbeforme, Papmaché o. a.
Kiste benyttes som Tal- eller Vægtmaal
for forskellige Varer, f. Eks. Blikplader: 225
Styk, The i England: 38 kg, fransk Rødvin: 1
48 Flasker.
Kit er mange forskellige Blandinger af
Fernis, Harpiks-, Kautsjuk-, Glycerin-, As-
falt-, Kasein-, Lim-, Vandglas- og andre
Opløsninger med forskellige Pulvere, som
Kridt, Blyforbindelser, Zinkhvidt, Magnesia,
Ler o. a., som stivner og derved virker
sammenbindende. Aim. Kit, Glarmesterkit,
er en Blanding af Linoliefernis og stemmet
Kridt, Monjekit af Fernis, Mønje og Bly-
hvidt.
Kite (eng.), almindeligt Navn paa Akko-
modations-Veksler (Tjenesteveksler).
Kite-flying, (eng.) Forretning med fiktive
Veksler eller Tjenesteveksler.
kl., Forkortelse af Kiloliter = 1000 Liter.
Kladde er en Hjælpebog i Bogholderiet
til Undgaaelse af (direkte) Fejlindførsler i
Journal etc. og for senere Ordning af Ind-
førslerne i de autoriserede Bøger.
Klafter, østrigsk Længdemaal = 6 Fuss.
klarere, et Skib henholdsvis ind- og ud-
klarerer af en Havn ved Forevisning af
Skibspapirerne samt ved Bortsejling tillige
Kvittering for de lovlige Afgifter. Om Kla-
rering af Varer se Fortoldning.
Klarering, se Fortoldning.
Klaret, afsmeltet, renset Fedt (se Fedt-
stoffer) til Husholdningsbrug.
Klaringsmidler er forskellige faste Stof-
fer eller Opløsninger, som enten tiltrækker
Urenheder i en Væske eller danner uopløse-
lige Forbindelser med nogle af dens Bestand-
dele, og idet de synker til Bunds medtager
Urenhederne. Til den første Gruppe hører
Papirmasse, Træspaaner, Kaolin, spansk
Jord, Benkul, Trækul, Gibs o. a., til den
anden Albumin, Gelatine, Kasein o. a.
Klasselotterisedler som Handelsvare.
Det er ved Lov forbudt alle andre end de
autoriserede Kollektører at drive Handels-
forretninger med det danske Klasselotteris
Sedler.
Klassifikation af Skibe. Alt efter et
Skibs Alder, Bygningsart, Materiale og Sø-
dygtighed fastsættes dets Kvalitet eller Ka-
pacitet, der udtrykkes ved, at Skibet anføres
i en vis Klasse. Denne Ansættelse sker ved
særlige, autoriserede Instituter, der dog ikke
er egentlige Statsinstitutioner, men hvis Au-
toritet hviler paa den Tillid, man nærer til
deres Uangribelighed og Upartiskhed.
De 2 største Instituter er Lloyds Register
of British and Foreign Shipping in London,
grundlagt i 1834, og Bureau Véritas i Paris,
oprindelig grundlagt i Antwerpen i 1828.
Der bestaar desuden Germanische Lloyd i
Berlin, Norske Veritas i Christiania, Record
of american shipping i New-York, Veritas
Hellenique i Athen, Nederlandsche Veree-
nigung i Amsterdam, Registro Italiano i
Genua o. fl.
I alle større Havne har disse Instituter
Repræsentanter, som under Tilkaldelse af
sagkyndige Skibsteknikere fastslaar Skibets
Klasse efter et vist, nøjagtig specificeret
Reglement. Over hvert af Institute! saa-
ledes klassificeret Skib fører dets Hoved-
sæde et fuldstændigt Register.
Klassifikationen gælder kun for et vist
Aaremaal, og indenfor dette maa Skibet
desuden underkaste sig periodiske Besig-
tigelser, surveys.
Det er almindeligt, at et Skib under Byg-
ning allerede da underkastes Klassifikation
og faar da i Certifikatet en Tilføjelse (Tegn)
herom.
Instituterne deler Skibene i 2 Grupper:
a. Skibe af Træ,
b. Skibe af Jern eller Staal,
og indenfor hver Gruppe sker derefter en
Deling i 3 Klasser. Som Betegnelser anvendes
visse almenkendte Tegn, sammensat af Bog-