Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
Kloraminblaat, -grønt, -gult—Knappenaale 451 452 Forkortelse Forkortelse Forkortelse af Kvadratkilometer, af Kubikkilometer. af Kilometer = 1000 trisk Strøm gennem en ren Kogsaltopløs- ning (Elektrolyse), hvorved tillige vindes Natriumhydroksyd (s. d.) og Brint. Det er en gulgrøn, meget giftig Luftart, som ved' Tryk og Afkøling fortættes til en gul Væske, som kommer i Handelen i Staalflasker. Det er det vigtigste Blegningsmiddel, navnlig til Bomuld og Papirmasse, og anvendes des- uden som Desinfektionsmiddel og til Frem- stilling af en Mængde Klorforbindelser, samt til Udvinding af Guld og Aftinning af Blik- affald. Kloraminblaat, -grønt, -gult, Tjære- farvestoffer, som bruges til Farvning af Uld og Bomuld. Kloraminsort, Tjærefarvestof i Form af et bronceglinsende Pulver, som bruges til at farve Bomuld, Halvuld og Halvsilke graat og sort. Klorammonium, se Salmiak. Kloranilin, se Anilinsalt. Klorater, klorsure Salte, Salte af en ubestandig Syre, Klorsyre, som indeholder Klor og Ilt, f. Eks. Kaliumklorat (s. d.). Klorbrinte, HC1, se Saltsyre. Klorguld, se Guld. Klorider, Forbindelser af Klor med an- dre Grundstoffer o. 1. Klorkalcium, se Kalciumklorid. Klorkali og Klornatron, se Blegevæsker. Klorkalium, se Kaliumklorid. Klorkalk, Blegekalk, et hvidt el. graa- ligt Pulver, som fremstilles ved at lede luft- formigt Klor (s. d.) til tør, læsket Kalk. Det sønderdeles let af Syrer, selv af Luftens Kulsyre, og maa derfor opbevares beskyttet mod Luft og Lys. Værdien afhænger af Mængden af aktivt el. virksomt Klor, som angives i %, i Reglen 24—36 %. Franske Grader angiver det Antal Liter Klor, som kan faas af 1 kg. De omregnes 111^% ved Multiplikation med 0,317763. Klorkalk er et af de vigtigste Blegnings- og Desinfektions- midler (s. d.) og anvendes til Fremstilling af en Mængde kemiske Præparater. Klornatrium, se Salt. Kloroform, CHC13, en olieagtig, let flyg- tig, farveløs Væske, fremstilles af Alkohol og Klorkalk. Anvendes som Opløsningsmid- del for Kautsjuk og Guttaperka, samt i Me- dicinen. Klortin, se Stanniklorid. Klorzink, se Zinkklorid. Klovefedt, se Benfedt. Klude, brugte og Affald fra Tilskæring af Tøj, er en vigtig Handelsartikel. Bomulds-, linnede o. 1. bruges til Papir (s. d.); Uld- og Silke-K. kradses op, se Kunstuld og Silke. Klæbersten, se Fedtsten. Klæde er forskellige tætte, uldne Stoffer med kort, glat Luv, som fuldstændigt skjuler Grundvævet. Det fremstilles af Karteuld (se Uld), lærreds- el. kipervævet. Stoffet under- kastes en kraftig Valkning (s. d.), hvorved det trækker sig sammen 30—50 % i Bredden og 25—40 % i Længden. Efter Vaskning, Skylning og Tørring kradses Luven op og overskæres, hvorefter det dekateres og pres- ses (se Appretur). Halvklæde har Bomulds- kæde og Kartegarnsislæt. Kløtzel, Stivlærred, stærke, ublegede Hampelærreder, stivede og glat appreterede. Fremstilles navnlig i Tyskland og bruges til Foer i Klæder og til Sadelmagerarbejde. Kløverfrø er smaa, æg- el. nyreformede Frugter af forskellige Arter Trifolium, som hører til de ærteblomstrede og dyrkes som en vigtig Foderplante. Mest brugt er Rød- kløver, T. pratense, tidlig eller sildig, af euro- pæisk el. nordamerikansk Oprindelse. Andre Arter er Alsike, Svenskk. med hvidligrøde Blomster og Hvidkløver, med krybende Stængler. Kløverfrø indføres navnlig fra Mellemeuropa, Rusland og Nordamerika. Se endvidere Lucerne, Rundbælg, Sneglebælg, som i Frøhandelen kaldes Kløverfrø. km, Meter. km2, km3, Knaldsats indeholder Knaldkvægsølv el. Knaldsølv, som er meget eksplosive Forbin- delser. Bruges til Fænghætter, Patroner, Knallerter o. 1. Knapmetal, en hvidgul Legering af 80 % Zink og 20 % Kobber. Knappenaale fabrikeres af Messing- el. Jærntraad paa lignende Maade som Synaale (s. d.). Hovedet paa Messingnaale frembrin- ges enten ved Stukning (Fortykkelse ved Slag i Længderetningen) eller ved Omvik- ling med en tynd Traad, som klemmes sam- men, hvorefter de hvidkoges og pudses. Jærnnaale, som enten er sværtede eller blaat