Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

_________________ 453 _______________________ Knapper—Kobber ___________________ 454 anløbne, laves som Traadstifter (se Søm) eller som Synaale, idet de i Stedet for Øje forsynes med et Hovede af farvet Glas. Fa- brikationen er særlig udviklet i England, Tyskland og Østrig. Knapper fabrikeres af mange forskellige Materialer. Massive Metalknapper støbes eller udstemples af Plader af Bly, Tin, Mes- sing o. a. Legeringer, gennemhulles eller for- synes med en paaloddet Øsken. Hule Metal- knapper samles ved Falsning af 2 Blikskiver (Blanketter) med Mellemlag af Pap, eller fyldes med en Kitmasse. Overtrukne Kn. laves paa lignende Maade, af Tøj, Pap og Blik, Lærredskn. har et Indlæg af Metalblik, i Reglen forsølvet Messing. Overspundne Kn. laves paa særlige Maskiner over Forme af Metal eller Træ. Knapper af formbare Stof- Hakkelseknive, Baandknive med 2 Angler .og Knive til Brug i forskellige Fabrikationer og Kirurgien. Undertiden fornikles eller for- sølves de, hvilket formindsker Skarpheden, eller de fremstilles af Sølvlegeringer, Bronce, Ben og Horn, som ikke angribes af Syrer o. 1. De mest bekendte Fabriker findes i Eng- land (Sheffield, Birmingham, London), Tysk- land (Solingen, Remscheid o. m. a.), Frank- rig (Paris, Chatellerault, Rouen), Østrig (Wien, Nixdorf o. fl.), Sverige (Eskilstuna), Danmark (Raavad). Knob, eng. knot, fr. noeud, Knude. Skibes Fart maales ved en Logline, der er inddelt i ligestore Længder, der er adskilt ved Knu- der (Knob). Det Antal Knob, der løber af Logrullen i 28 Sekunder svarer til en Fart af samme Antal Sømil per Time. fer, som Bakelit, Celluloid, Ebonit, Glas og Porcelæn, Træmel o. 1. presses i Forme. Ben, Elfenben, Horn, Perlemor, Kokosskal, Træ og de forskellige Erstatningsstoffer fq som Galalith, Elfenbensnødder o. a. først som Plade, hvoraf Knapperne og viderebehandles i en Række — Knapfabrikationen sker navnlig i EngTS Tyskland og Frankrig. Kniplinger er et Slags aabent Figurvæv, fremstillet ved Sammenslyngning af en Række sse, jaes Knopper, se Galæbler. knot, (eng.) Sømil, ca. 2025 yards, ogsaa Knob. Knot eller^8^/z, persisk Længdemaal Vi« Kongealen (zW i Shah) = 0,065 m. Knækbrød bages navnlig i Sverige grovere el. finere .Rugmel (s. d.) i Form inéT; Traade, ved Syning paa en vævet Grund af Tyil o. 1. med Traad eller ved Applika- tion (se Broderi). Ægte el. haandforarbejdede Kn. fremstilles paa et Kniplebrædt, hvor Traadene, som er opviklede paa Spoler (Kniplepinde), fastholdes og ordnes ved Hjælp af Knappenaale. Mest bekendte er franske fra Valenciennes, Chantilly, Lyon o. fl. St., belgiske fra Bryssel og Omegn, venezianske, irske, maltesiske og russiske. Ma- terialet var oprindelig det fineste Hørgarn, Silke, Sølv- og Guldtraad, nu bruges meget Bomuldsgarn o. a. Store Mængder Kn. fa- brikeres nu ved sindrige Maskiner, som sammenslynger Traadene paa lignende Maade som ved Haandarbejde. Knive fremstilles mest af Staal ved Pres- ning eller Valsning. Efter Tilfiling og Slib- ning hærdes Bladet, medens Anglen, hvor- med det skal fæstes i Skaftet, holdes blød. Foruden de almindelige Bord- og Lomme- knive fremstilles en Mængde forskelligt for- mede Knive, som Barber-, Brød-, Vugge- og se af _________ v„. _____ af aflange firkantede Plader Kobber, Cu, findes i Naturen gedigent, men mest som Kobbermalme (s. d.) i ældre Bjærgarter. Af Malmene udvindes det paa lignende Maade som Jærn (s. d.), men maa omsmeltes flere Gange for at fjerne Uren- hederne, som navnlig bestaar af Jern, Bly, Arsen, Svovl og Ilt. Mængden af disse be- stemmer i høj Grad Handelsvarens Værdi og Anvendelse. Udvindingen eller Raffine- ringen sker ogsaa ved Opløsning i Svovl- eller Saltsyre og Udskilning af Kobberet ved Tilsætning af Jern, Cementkobber, eller ved elektrisk Strøm, Elektrolytkobber. Det rene Kobber har Vgtf. 0,9, Smp. 1085° og rød Farve. Det er meget blødt og sejt, og egner sig derfor til Hamring, Valsning og Traad- trækning, men ikke til Støbning, fordi det indsuger Luft, som afgives igen ved Størk- ning. Det kan ikke svejses, men loddes med Tin eller Messing. Ved Ophedning overtræk- kes det med et Lag af sort Kobberilte; Luf- tens Fugtighed og Kulsyre omdanner det til grønt Ir og det angribes af Syrer som Eddike, Fedtsyrer o. a. Da Forbindelserne er giftige, beskyttes det ofte ved Fortinning. 15’