Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

455 Kobberblik—Koks 456 Næst efter Sølv er K. den bedste Leder for Varme og Elektricitet. Det kommer i Han- delen som Skiver (Rosetkobber), Blokke, Barrer og Stænger og Plader, der anvendes til Kedler, Blik, Rør, Traad, Nagler, Plet- sager, Mønter, o. s. v. og i mange forskellige Legeringer, f. Eks. Messing, Tombak, Nysølv, Broncer (s. d.). Elektrolytkobber, som er det reneste, er navnlig af Vigtighed i Elektro- tekniken. Den største Produktion har Nord- amerika (Montana, Kalifornien, Egnene ved de store Søer o. fl. St.), derefter Sydamerika (Peru, Chile, Bolivia), Japan, Spanien (Rio Tinto), Mexiko, Australien, Tyskland (Mans- feld), Kanada; mindre Mængder kommer fra Rusland, Østrig-Ungarn og Skandinavien. Kobberblik, se Blik. Kobbermalme. Kobberglans bestaar af Kobber og ca. 20 % Svovl. Den er sort og findes i Cornwall, Mellemeuropa og Nord- amerika. — Kobberkis, ca. 35 % K-, 30 % Jern og Svovl, er den vigtigste. Farven er messing- gul. Findes i Skandinavien (Røraas, Falun, Ørebro), Spanien, Mellemeuropa, Nordame- rika. Kobberlasur, blaa, og Malakit, grøn, bestaar af Kobberilte, Kulsyre og Vand. Findes ofte sammen med andre Kobber- malme. Anvendes ogsaa som Smykkestene. Kobber ski fer er en sort Skifer, som indeholder smaa Mængder af Kobbermalme. Findes ved Mansfeld i Tyskland og i Thü- ringen. Kobolt, Kobalt, Co, er et Metal, som fin- des i mange Malme, navnlig i Forbindelse med Nikkel, Arsen, Jern og Svovl. Det er staalgraat, haardt og sprødt, men har endnu kun ringe Betydning som Metal. Derimod bruges Z af fer, Koboltoksyd, Koboltilte, som er et sortegraat Pulver, til Fremstilling af Koboltforbindelser, navnlig forskellige Far- ver, som Koboltblaat, -grønt, -gult, -rosa, samt Smalte (s. d.), som navnlig finder Anvendelse til Glas og Dekoration af Lervarer. Kochenille, se Karmin. Kodolie, egentlig Betegnelse (eng.) for Levertran. Bruges ogsaa som Navn for for- skellige Harpiksolier (s. d.). Koffein, se Kaffein. Koffardi (af tysk: Kauffahrtei), Handels- Søfart. Koffardiskib, et Skib, der er bygget og anvendes til Handelstransport af Varer. Kogsalt, se Salt. Kohaar, se Fæhaar. Koir, se Kokostrævler. Kokaté er Bladene af en i Sydamerika, Vest- og Ostindien dyrket Busk, Erythroxylon Coca, som indeholder et Alkaloid, Kokain. Bruges som Te eller som Udtræk med Vin, Kokavin. Kokolith, Kunststen, som bestaar af Kokostrævler (s. d.) og Gibs. Bruges i Form af Plader til Skillerum o. 1. Kokoner, se Silke. Kokosnødder er Stenfrugterne af Kokos- palmen, Cocos nucifera, som vokser vildt og dyrkes i fugtige Tropeegne. Antallet af dyrkede Træer anslaas til 210 Mill. Naar Nødden er moden, danner Frugt- kødet et brunt, trævlet Lag, Kokostrævler (se ndf.), som omslutter en brun, tæt og meget haard Skal, der anvendes til Drejerarbejder. Paa dennes Inderside fin- des Frøhviden som en fast, hvid Masse, hvis Hulrum er fyldt med Kokosmælk, en sødlig Væske. En Del Nødder kommer hele, navnlig fra Vestindien, men Hovedmæng- den afskrælles og afskalles paa Produktions- stederne, Kærnerne ituskæres, tørres og for- sendes som Kopra (s. d.). Kokosolie, Kokossmør el. -fedt, Ceylon- olie m. m. er et fast, hvidt Fedtstof, som indeholdes i Kokosnøddens Kærne i en Mængde af 60—70 %. Smp. 20—30° C., Vgtf. 0,925. Den udvindes ved Presning af de friske Kærner eller i Europa af Kopra. Ved Raffinering fremstilles forskellige Pro- dukter, der kommer i Handelen som Palmin, Vegetaline, Nukoline, Plantefedt o. fl. og an- vendes i Husholdningen, til Margarine og Chokolade, i Sæbefabrikationen. Presse- resterne, Kokosnødkager, er et vigtigt Foder- stof (se d.). Kokostrævler, Coir, faas af Kokosnød- dens tørre Frugtkød. Dette lægges i Vand nogle Uger, og behandles derefter ved Bank- ning eller Valsning, hvorved det adskilles i grove, brune, indtil 33 cm lange Taver. De kommer navnlig fra Ostindien fastpressede i Baller og anvendes til Tæpper, Maatter o. 1. samt til Tovværk, som udmærker sig ved Lethed og ikke kan raadne. Koks, Cokes, er en sortegraa, porøs Masse, som bliver tilbage ved Glødning af Kul i