Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

525 Købeloven—Køberens Ret 526 i Henhold til Prøven leverede Varer svarer til denne. For det Tilfælde, at Sælgeren vil bestride, at den Prøve, som Køberen frem- lægger som den ham af Sælgeren overleve- rede, er den rigtige, anbefales det at sikre sig nogle Bevisligheder, f. Eks. ved at begge Parterne sætter deres Segl paa Prøven. Hvis Sælgeren vægrer sig herved, afskærer han sig fra at bestride Prøvens Ægthed. Lader For- segling sig ikke gøre, kan Prøve ved Industri- varer forsynes med Sælgerens Fabrikmærke og Fabrikationsnummer (Styknummer), lige- som Produkter kan forsynes med Sælgerens Stempel og Bemærkning om, at det netop er en Prøve og leveret den og den Reflek- tant (Køber) den og den Dag. Køberen selv kan styrke sin Paastand med Hensyn til Prøvens Ægthed ved straks at sætte et Mærke ved den med underskreven Angivelse af, ira hvem og hvornaar modtaget. Ved Varer i Prøveposer (Twist, Spaaner, Metalasjfe, Korn etc.) anbefales det at dele Prøvejp 2, hvoraf den ene Del forsegles under røxieii- staaende Angivelser til eventuel RetsMug, medens den anden, frie Del af Prøven ån- vendes ved Sammenligningen med Varepar- tiet. Prøvens Identitet kan selvfølgelig og- saa bevises ved Vidner. Spørgsmaalet er dernæst, hvad Prøven skal vise, og dette er ikke mere, end hvad umid- delbart fremgaar af denne. Er der saaledes leveret Prøve af en forniklet Jerngenstand, vil Køberen meget vel kunne gøre gældende som Kvalitetsmangel ved de leverede Varer, at Rusten slaar igennem som Følge af Fejl- behandling før eller ved Forniklingen, selv om Prøven ogsaa maatte være rustet siden Overdragelsen paa Grund af samme Fejl, der ikke kunde ses ved almindelig købmands-, mæssig Bedømmelse af Prøven. Kornprøver viser nærmest kun Farve og Udseende, Tøj- prøver: Kvalitet, Farve, men ikke Stykker- nes Bredde, hvilket dog gerne angives ved en Prøven paahæftet Seddel eller medføl- gende Liste. Produktprøver maa som Regel betragtes som visende Partiernes Gennem- smfs-Kvalitet, men denne angives ofte des- uden ved almindelige Udtryk (se Kvalitets- betegnelser). Er det om at gøre at faa leveret en absolut ensartet Vare (i Produkter), maa man i Afslutningen optage dertil sigtende Bestemmelser, men selv om man kun kan kræve, at Partiet i Gennemsnit svarer til Prøven, saa vil dog for store Afvigelser fra denne indenfor de enkelte Dele af Partiet (i Fade, Fustager, Baller etc.) kunne klassi- ficere Varen i forskellige Varekvaliteter, hvad Køberen ikke behøver at modtage, men maa han i saa Fald gerne kræve Omlevering af hele Partiet, hvis han ikke benytter sig af andre Beføjelser, se Køberens Ret, og kan ikke udsortere og beholde, hvad der er bedre end Prøven og refusere, hvad der er ringere; det ene maa følge med det andet. Ved visse Børsvarer er visse Afvigelser sædvanemæssig tilladt, eventuelt mod Af- slag i Prisen. Ved fortsat Forretningsforbindelse vil ofte nye Ordres lyde paa Varer af samme Kvalitet som tidligere leveret. Ogsaa her vil det imid- lertid være forsynligst paa ovennævnte Maade at sikre et identitetsbevis for en af Købe- ren af det betf?&$fønde tidligere leverede Parti udtagen Prøve?« Købeloven af 6.*^ipril 1906 er et Resul- tat af skandinavisk/Samarbejde, og de 2 Omtrent Samtidige Love i Norge og Sverige slemmer rfåsten overens med den danske. Selve Købeloven er ingenlunde udtøm- mende, men paa Handelens Omraade gælder ogsaa vore almindelige Retsregler om For- pligtelser, ligesom nævnte Lov særlig maa suppleres med de 3 Love af 8. Maj 1917 1) om Aftaler, 2) om Kommission og Agen- tur, særlig dennes §§ 78, 80/3, 3) om Afbeta- lingshandeler. Det bemærkes, at Købeloven ikke omfatter Handeler med faste Ejendomme og Skibe, og at Købelovens Regler, der i sig selv i Hovedsagen er bygget over Handelssæd- vaner, ikke gælder i Modstrid med andre eller nyere Handelssædvaner. Lovens Be- stemmelser gælder ogsaa for Byttehandel. Køberens Ret, d. v. s. hvad Køberen kan kræve ifl. Afslutningen. Disse Krav gaar ud paa: 1) den solgte Vare. Er det en bestemt Ting, der er solgt, behøver Køberen ikke at mod- tage en anden, selv om denne er lige saa god eller endog bedre. En anden Sag er, at en Nægtelse let vilde faa Karakter af for- kastelig Chikane. Det er Ejeretten over det solgte, Køberen kan kræve, og ikke blot den uforstyrrede Besiddelse.