Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

535 lange Veksler—Laurbær 536 som i Reglen fremstilles paa de mindre Gaarde i Vinegnene og er beregnet til For- brug i Nærheden af Produktionsstederne, i Modsætning til Chateauvine (Slotsvine) og . de i de store Centrallagre, f. Eks. i Bordeaux o. a. St. fremstillede Vine (s. d.). lange Veksler kaldes efter tysk Børs- sædvane i Valutahandelen Veksler, der endnu har en Løbetid: 1) paa New York: af mindst 45 og højst 100 Dage; 2) paa andre Pladser: af den noterede lange Sigt (60 eller 90 Dage) minus 15 Dage. Langgods. Ved Godsforsendelse paa Statsbanerne regnes særlig Fragt for Gen- stande over 6 Meter lange. Langkatolie, Raapetroleum fra Suma- tra, Borneo og Java (se Petroleum). Lang-Sigt-Veksler, Veksler med 2—3 Maaneders Løbetid. Langriedocvine, røde og Likørvine fra Engene omkring Garonne i Sydfrankrig. En Del af dem udføres over Bordeaux. Lanolin, Uldfedt, Adeps lanæ, et gulligt, ejendommeligt lugtende Fedtstof, som ud- vindes af den i Faareuld indeholdte Uldsved ved Vaskning eller Ekstraktion. Det raa Uld- fedt anvendes til Indsmøring af Læder og Jute. Ved Rensning faas rent Lanolin. Dette bliver ikke harskt og optages let af Huden, hvorfor det særlig anvendes til Salver o. 1. samt som Tilsætning til Sæbe. Lansetræ, let, stærkt Ved af nogle vest- indiske Laurbærtræer. Anvendes som Vogn- træ og til Billardkøer. Lapis (lat.), Sten, f. Eks. L. infernalis, se Helvedessten, L. pumicis, se Pimpsten. Lard-oil (amer.), den flydende Del af Svinefedt (s. d.). last, forkortet 1/, er en Sammentrækning af zur Last (t.).. paa (den eller den betrukne). Betegnelsen bruges ved Fremsendelse af Veksler eller Anvisninger til Kreditering, Diskontering eller Inkasso. Last, se Ladning. Lastadie, Lade- og Losseplads for Skibe. Lastelinie, se Lastemærke. Lastemærke eller Lasteliniemærke an- giver ved Skibe det største Dybgaaende, hvortil Skibet maa lastes. Mærket anbringes udenpaa Skibet; se iøvrigt Lov Nr. 114 af 14. Maj 1909 med dertil knyttede kgl. An- ordning Nr. 232 af 1909 og Bkg. Nr. 236 af 1909. Lasting, tæt, atlasvævet Stof af haardt Kamgarn, Bomuld eller Halvuld med Bom- uldskæde. Anvendes som Foer- og Møbelstof. Lasur farter, se Farver. Lasursten, Lapis lazuli, et uigennem- sigtigt, blaat Mineral, som væsentlig bestaar af Aluminium-, Natrium- og Kalciumsilikat. Den findes i Sibirien og Chile, og bruges som Smykkesten, til Mosaik o. 1. Latakia, tyrkisk Tobak fra det nordlige Syrien (se Tobak). Latex, Mælkesaften, hvoraf Kautsjuk (s. d.) udvindes. latinske Møntunion, Overenskomst mellem Frankrig, Belgien, Italien og Schweiz om et fælles Møntsystem ved Konvention af 23. Decbr. 1865. Konventionen tiltraadtes i 1868 af Grækenland, og Reglerne i denne følges ogsaa i Spanien, Rumænien, Bulgarien Serbien, Finland, Luxemburg og en Del af de centralamerikanske og sydamerikanske Stater. Medens Navnene for Møntenhederne er forskellige (i Frankrig Franc og Centime,, i Italien Lira og Centesimo, i Spanien Peseta og Centesimo o. s. v.) er Enhederne af sarrrr.e Størrelse, idet der udmøntes 34 444/9 Francs af et Kilogram Guld, med Finhed 900. Den fri Udmøntning af Sølv blev ophævet i 1878, men det er stadig lovligt Betalingsmiddel i ubegrænset Mængde i Landene. En Franc er 100 Centimes, og den samme Deling findes i andre Lande. Konventionslandenes Hovedmønt er gen- sidig lovligt Betalingsmiddel ved de offent- lige Kasser, men ikke Mand og Mand imel- lem, undtagen i Italien, Schweiz og Græken- land. Lauentlærreder, Løwenlærreder, stærke, tætte Hampe- el. Hørlærreder, som frem- stilles i Hannover og Westfalen. Bruges til Madrasser, Sække o. 1. Laurbær, de tørrede Frugter af et stedse- grønt Træ, Laurus nobilis, som dyrkes i for- skellige Varieteter i Middelhavslandene og Kalifornien. De er ægformede, mørke, fint rynkede og glinsende, med en hvid Kærne. Bruges som Krydderi og til Udvinding af Laurbærfedt, et grønt, smøragtigt Fedtstof med bitter Smag og aromatisk Lugt.