Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

533 Lakrisrod—Landvine 534 som udtrækkes af forskellige Lavarter, som findes ved Middelhavs- og Atlanterhavsky- sterne. Det farves rødt af Syrer, blaat af Al- kalier, og bruges derfor som et vigtigt Prøve- middel for disse, i Form af Lakmosopløsning og Lakmospapir. Lakrisrod er de gullige, trævlede Rødder af en fleraarig, ærteblomstret Plante, Glycyr- rhiza glabra, som dyrkes i Sydrusland, Lille- asien, Syd- og Mellemeuropa og paa Bermti- das-Øerne. Den indeholder et ejendommeligt, sødt smagende Stof, Glycyrrhicin, beslægtet med Sukker og bruges bl. a. til Indblanding i Tobak. Hovedmængden anvendes til La- kris, idet Rødderne udkoges med Vand og Ekstrakten inddampes til en fast, sortebrun, glinsende Masse. Denne formes som Blokke eller korte, runde Stænger, 2—3 cm tykke, eller ganske tynde, engelsk L. En af de bedste Sorter er den italienske Barracco. Udførslen sker navnlig fra Syditalien over Neapel og Palermo, fra Spanien (spansk B.) og Lille- asien over Smyrna. Lakris bruges til for- skellige Hostemidler og Slikkeri, Bænket-' lakris, samt som Tilsætning til Portej^V Laks, en indtil 1,5 m lang BlødfirmQfiqk, med graalige, sølvglinsende Skæl, son* levér i de nordlige Have og Indvande, hvorfra den vandrer op i større Vandløb for at kaste Rognen. Ved Danmark fanges den omkring Bornholm, i Kattegat og Skagerak, ligeledes ved Grønland. Laks sælges fersk, saltet eller røget, endvidere kommer store Mængder, navnlig fra Vestkysten af Nordamerika, hen- kogt i Daaser eller i frosset Tilstand. En Del af denne saltes og røges her, men giver ikke saa fin en Vare som den friskfangede. Laks- ørred, se Ørred. Laktater, Salte af Mælkesyren (s. d.). Laktose, Mælkesukker, se Mælk. Lallemantiaolie, faas af Frøene af en i Persien og Lilleasien voksende Plante, Lallemantia iberica. Olien er stærkt tørrende hvorfor den navnlig anvendes til Fernis (s. d.). Lama, flonelsagtige Stoffer af Karteuld. med kort eller lang, ikke overskaaret Luv, paa den ene Side. Bruges til Damefrakker, Foer o. 1. Lamaskind, Guanako, faas af den syd- amerikanske, med Kamelen beslægtede Au- chenia huanaco. De er graabrune, med hvid Bug; Skindene anvendes til Læder, og Ulden under Navn af Alpakkauld (s. d.). Lambertske Nødder, se Hasselnødder. lame durk (eng.), Børsudtryk for en fra Børsen udvist Spekulant, der ikke har op- fyldt indgaaede Forpligtelser. Lammeskind, se Faareskind. Lampesort, se Kønrøg. Lampevæger, tykke, vævede Baand el. Rør af Vægegarn, d. v. s. blødt, svagt tvun- det Bomuldsgarn, Nr. 12—30. Lana (lat.), Uld. lancerede Stoffer, se brocherede Tøjer. Landhandel øller Købmandshandel paa Landet omfatter gærne en Række Brancher, der i Byerne er adskilt, hvorfor der kræves en omfattende Varekundskab og Kendskab til de fordelagtigste Indkøbssteder. Ved Næringsfrihedens Indførelse i 1857 blev der reserveret de daværende Provins- byer et Læbælte (s. d.) Landing order (eng.), Tilladelse til at bringe Godset Land. Naar et Skib ankom- mer i (éngelsk) Ha^u undersøges først, hvilke toldpligtige Varer, dat har ombord, og naar dette er bragt paa de/ rene og de toldpligtige • Varørs Mo4)ager Jtar ordnet Tolden, faar , der tillader ham at "bringe"Varerne i Land. Landing weight (eng.), oplosset Vægt, den virkelige Vægt af Godset, Ladningen, efter Oplosningen. Landrejsende kaldes en Handelsrej- sende (s. d.), der besøger »Landet« i Mod- sætning til Provinsbyerne. En Landrejsende anvender gærne eget Befordringsmiddel, som dog sædvanlig stilles ham til Disposition af Firmaet. Landsoverskatteraad. Et i Henhold til Indkomst- og Formueskatteloven af 8. Juni 1912 oprettet Raad, der bestaar af 9 Medlemmer, hvoraf de to som Formand og Næstformand er Embedsmænd. Tre af Raa- dets Medlemmer vælges af Finansministeriet og fire af Rigsdagen, to af hvert Ting. L’s Opgave er som sidste udenretlige Instans at afsige Kendelser i Klager over Indkomst- og Formueansættelserne. Desuden har Raadet vejledende Myndighed angaaende Lignings- arbejdet og fører Kontrol med, at dette sker efter ensartede Principper. Landvine, lette, mindre holdbare Vine,