Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
531
Lady-cloth—Lakinos
532
ifl. Kbl. § 67 ikke sende andre Varer med
samme Skib, og endnu mindre Tredjemand.
Sker det alligevel og saaledes, at det volder
Køberen Ulæmpe, kan han nægte Modtagelse
og kræve Erstatning.
Sælgeren er pligtig at indlade saa meget
i Skibet, som dette kan tage (se Ladeevne),
dog indenfor det afsluttede Maksimum (se
cirka).
Ved svømmende Ladning forstaas i Almin-
delighed en indladet Ladning, for hvilken
Konnossement er udstedt, selv om Skibet
endnu ikke maatte have forladt Indskib- ।
ningshavnen.
Ved bekvem Ladning forstaas Gods, der
let og praktisk lader sig stuve i Skibet, saa
dettes Ladeevne fuldt ud kan udnyttes.
Lady-eloth, en Slags stærkt Shirting
(s. d.).
Lady-tivist, meget tyndt spundet, svagt
saucet Skraatobak (se Tobak).
Lager (t.): 1) Vareoplagsted; 2) selve de
paa Oplagsstedet beroende Varer.
Lagerbevis, se Oplagsbevis.
Lagerbog er en Bog over indgaaede og
udgaaede Varer, af hvilken Lagerbeholdnin-
gen til enhver Tid skal kunne ses, fraset
Svind, Defekter el. 1. Lagerbogen inddeles
med Sider for de enkelte Varesorter, Forret-
ningen fører. I Forretninger med en stor
Varietet af Varer (Galanteri, Isenkram, Cycle-
tilbehør etc.) er en Lagerbogs Føring ofte
næsten uoverkommelig, hvorfor man her
gærne indskrænker Lagerbogen til enkelte
af de vigtigste Artikler.
lagre, lægge Varer paa Oplagssted.
Lahn, Lan, flade, smalle Strimler af ægte
eller uægte Sølv og Guld, som bruges til Om-
vikling af Bomulds- eller Silketraade, og til
Juletræspynt (Englehaar).
laissez faire, laissez passer (eller aller)
er et sammentrængt Udtryk fra den økono-
miske Frigørelsestid, hvis Betydning i sin
Helhed er denne: Lad (Industrien) tilvirke
og lad (Handelen) omsætte. Kravet gaar
altsaa ud paa Ophævelse af alle (de gældende)
Indgreb og Regulativer fra Statens og Lau-
genes Side. Kravet, Sætningen blev første
Gang fremsat af Franskmanden Legandre i
1680, men blev optaget af Manchester-Skolen
(s. d.).
Lak, 1) se Gummilak, Skællak. 2) Segllak,
bestaar af sammensmeltede Blandinger af
Harpikser, Terpentin, Voks o. 1. med Tilsæt-
ning af mineralske Fyldstoffer, som Kridt,
brændt Magnesia og Tungspat, samt Farve-
stoffer, Cinnober, Mønje, Engelskrødt, Ben-
sort, Kønrøg, Berlinerblaat, Okker, Krom-
gult o. a. De bedste Sorter indeholder
Skællak, til simplere bruges i Stedet Voks,
Paraffin, Ceresin eller Beg. Undertiden par-
fymeres fin Lak med Benzoe, Peru- el. Tolu-
balsam. 3) Flydende Lakker, Lakopløsninger,
danner et fast, blankt Overtræk paa Træ,
Metaller og Papir ved at Opløsningsmidlet
fordamper eller stivner ved Luftens Paavirk-
ning. Lakfernisser, se Fernis. De bedste er
Kopallakker (se Kopal). Ovnlak er forskellige
L., som stivner ved Ophedning. — Spiritus-
lakker er Opløsninger af Lak eller Harpiks
i stærk Alkohol el. Træspiritus. Som Opløs-
ningsmiddel kan ogsaa bruges Terpentinolie,
Benzin o. 1. Emaljelak og Japanlak (s. d.). —
Asfaltlak er Opløsninger af Asfalt, Tjærebeg
o. 1. — Bakelitlak er Opløsninger af B. (s. d.)
i aim. og Amylalkohol, navnlig til Anven-
delse paa Metal. — Galalithlak er Opløsnin-
ger af G. (s. d.) i Ammoniak. Ved Tilsætning
af Formalin, Blyacetat og Zinkklorid, faas
Galalithemalje. — Zaponlak er Opløsninger
af Celluloid (s. d.) alene, eller med Farve-
stoffer, Broncepulvere o. 1. De 3 sidste kal-
des med fælles Navn Novolakker.
Lakerede Varer er Fællesbetegnelse for
mange forskellige Varer af Træ, Blik, Papier-
maché o. L, som har faaet et, ofte af flere
Lag bestaaende Overtræk af Lak. I Reglen
grundes de først ved Maling og Afslibning.
Slm. Japanvarer.
Lakfarver, Forbindelser af organiske
Farvestoffer og Tjærefarver med Stivelse,
Aluminiumhydroksyd, Gibs, Tungspat o. 1.,
som binder Farvestoffet. Anvendes til Tøj-
trykning, som Vand- og Oliefarver. Sml.
Farvelakker, Karmin- og Kraplak.
Laklceder fremstilles af letsmurt, rod-
eller kromgarvet Læder af Huder, Kalve-
skind el. Spalt (se Læder). Lakken skal være
meget bøjelig; i Reglen anvendes Olielak,
til sort L. en Blanding af kogt Linolie og
Berlinerblaat. Efter gentagen Paastrygning
Tørring og Afslibninger faas Glansen ved
Strygning med Linoliefernis.
Lakmos, Lakmus, et violet Farvestof,