Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
531 Lady-cloth—Lakinos 532 ifl. Kbl. § 67 ikke sende andre Varer med samme Skib, og endnu mindre Tredjemand. Sker det alligevel og saaledes, at det volder Køberen Ulæmpe, kan han nægte Modtagelse og kræve Erstatning. Sælgeren er pligtig at indlade saa meget i Skibet, som dette kan tage (se Ladeevne), dog indenfor det afsluttede Maksimum (se cirka). Ved svømmende Ladning forstaas i Almin- delighed en indladet Ladning, for hvilken Konnossement er udstedt, selv om Skibet endnu ikke maatte have forladt Indskib- । ningshavnen. Ved bekvem Ladning forstaas Gods, der let og praktisk lader sig stuve i Skibet, saa dettes Ladeevne fuldt ud kan udnyttes. Lady-eloth, en Slags stærkt Shirting (s. d.). Lady-tivist, meget tyndt spundet, svagt saucet Skraatobak (se Tobak). Lager (t.): 1) Vareoplagsted; 2) selve de paa Oplagsstedet beroende Varer. Lagerbevis, se Oplagsbevis. Lagerbog er en Bog over indgaaede og udgaaede Varer, af hvilken Lagerbeholdnin- gen til enhver Tid skal kunne ses, fraset Svind, Defekter el. 1. Lagerbogen inddeles med Sider for de enkelte Varesorter, Forret- ningen fører. I Forretninger med en stor Varietet af Varer (Galanteri, Isenkram, Cycle- tilbehør etc.) er en Lagerbogs Føring ofte næsten uoverkommelig, hvorfor man her gærne indskrænker Lagerbogen til enkelte af de vigtigste Artikler. lagre, lægge Varer paa Oplagssted. Lahn, Lan, flade, smalle Strimler af ægte eller uægte Sølv og Guld, som bruges til Om- vikling af Bomulds- eller Silketraade, og til Juletræspynt (Englehaar). laissez faire, laissez passer (eller aller) er et sammentrængt Udtryk fra den økono- miske Frigørelsestid, hvis Betydning i sin Helhed er denne: Lad (Industrien) tilvirke og lad (Handelen) omsætte. Kravet gaar altsaa ud paa Ophævelse af alle (de gældende) Indgreb og Regulativer fra Statens og Lau- genes Side. Kravet, Sætningen blev første Gang fremsat af Franskmanden Legandre i 1680, men blev optaget af Manchester-Skolen (s. d.). Lak, 1) se Gummilak, Skællak. 2) Segllak, bestaar af sammensmeltede Blandinger af Harpikser, Terpentin, Voks o. 1. med Tilsæt- ning af mineralske Fyldstoffer, som Kridt, brændt Magnesia og Tungspat, samt Farve- stoffer, Cinnober, Mønje, Engelskrødt, Ben- sort, Kønrøg, Berlinerblaat, Okker, Krom- gult o. a. De bedste Sorter indeholder Skællak, til simplere bruges i Stedet Voks, Paraffin, Ceresin eller Beg. Undertiden par- fymeres fin Lak med Benzoe, Peru- el. Tolu- balsam. 3) Flydende Lakker, Lakopløsninger, danner et fast, blankt Overtræk paa Træ, Metaller og Papir ved at Opløsningsmidlet fordamper eller stivner ved Luftens Paavirk- ning. Lakfernisser, se Fernis. De bedste er Kopallakker (se Kopal). Ovnlak er forskellige L., som stivner ved Ophedning. — Spiritus- lakker er Opløsninger af Lak eller Harpiks i stærk Alkohol el. Træspiritus. Som Opløs- ningsmiddel kan ogsaa bruges Terpentinolie, Benzin o. 1. Emaljelak og Japanlak (s. d.). — Asfaltlak er Opløsninger af Asfalt, Tjærebeg o. 1. — Bakelitlak er Opløsninger af B. (s. d.) i aim. og Amylalkohol, navnlig til Anven- delse paa Metal. — Galalithlak er Opløsnin- ger af G. (s. d.) i Ammoniak. Ved Tilsætning af Formalin, Blyacetat og Zinkklorid, faas Galalithemalje. — Zaponlak er Opløsninger af Celluloid (s. d.) alene, eller med Farve- stoffer, Broncepulvere o. 1. De 3 sidste kal- des med fælles Navn Novolakker. Lakerede Varer er Fællesbetegnelse for mange forskellige Varer af Træ, Blik, Papier- maché o. L, som har faaet et, ofte af flere Lag bestaaende Overtræk af Lak. I Reglen grundes de først ved Maling og Afslibning. Slm. Japanvarer. Lakfarver, Forbindelser af organiske Farvestoffer og Tjærefarver med Stivelse, Aluminiumhydroksyd, Gibs, Tungspat o. 1., som binder Farvestoffet. Anvendes til Tøj- trykning, som Vand- og Oliefarver. Sml. Farvelakker, Karmin- og Kraplak. Laklceder fremstilles af letsmurt, rod- eller kromgarvet Læder af Huder, Kalve- skind el. Spalt (se Læder). Lakken skal være meget bøjelig; i Reglen anvendes Olielak, til sort L. en Blanding af kogt Linolie og Berlinerblaat. Efter gentagen Paastrygning Tørring og Afslibninger faas Glansen ved Strygning med Linoliefernis. Lakmos, Lakmus, et violet Farvestof,