Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

555 Lys— Læder 556 borea, Bruyéretræ, fra Pyrenæerne, Korsika og de kanariske Øer, bruges til Pibehoveder. Lys, fremstilles af brændbare, let smelte- lige Stoffer, som Stearin, Paraffin og Ceresin, Talg, Voks og Spermacet (se de forsk. Art.). De støbes som Regel omkring flettede Væger af Bomnldsgarn, som er imprægnerede med Boraks o. I. for at lette Bortbrændingen. Til Talglys, Tællelys bruges løst snoede Væ- ger. Voksstabler og -traad (til Vokstænd- stikker) dannes ved at trække en lang, snoet Væge gennem smeltet Voks og efter Størk- ning gennem et rundt Hul i en Plade. Bri- tannialys bestaar af en Blanding af Stearin og Talg, Kompositionslys af forskellige Blan- dinger, navnlig med Plantevoks. Farvede. Lys faas ved Tilsætning af Tjærefarvestoffer, op- løste i Alkohol. Lyse, norsk Betegnelse for Tran (s. d.) af Fiskelever. Lysol, se Kresol. Læbælte, et Bælte paa P/2 Mil fra Køb- stædernes Akseltorv, hvor der i Henhold til Næringsloven af 29. Dec. 1857 § 54 ikke maa findes Groshandel, Købmands- og Detail- handel. For Høker- og Marskandiserhandel er Bæltet efter Lovens §§ 55 og 57 dog kun 1 Mil. Disse Bestemmelser gælder ikke for København og 7 andre Byer og er efter For- slag af Kommunalbestyrelsen af Indenrigs- ministeriet (nu Handelsministeriet) ophævet for 16 af de største Købstæders Vedkommen- de. Læbælterne har i særlig Grad tremmet Oprettelsen af Brugsforeninger i disse. Læder fremstilles ved Garvning af Huder og Skind. Den raa Hud er i tør Tilstand stiv og haard, mens den i fugtig Tilstand let raad- ner. Garvningen, hvorved Haarlaget i Reg- len fjærnes, bevirker, at den bevarer sin Bøjelighed og opnaar stor Holdbarhed. Paa det færdige Læder fremtræder Haarsiden som en jævn, prikket Flade, Narven, medens Kødsiden er mere ujævn og flosset. Ved nogle Lædersorter, som Vaskeskind og Spalt (se ndf.), mangler Narven. Efter de anvendte □arvematerialers Art skelnes mellem rod- garvet, hvidgarvet og kromgarvet (mineralgar- vet) samt semsgarvet Læder. I alle Tilfælde underkastes Huderne først en Udblødning, Rensning og Beskæring. Haarene løsnes ved Behandling med læsket Kalk og andre Ke- mikalier og afskrabes. Derefter følger en Gæringsproces, som fremmes ved Anvendelse af forskellige Bejdser og Syrer, som fjærner Kalken, saa at de opsvulmede Hudfibre igen trækker sig sammen. — 1) Til Rødgarvning anvendes Opløsninger af Garvestoffer (s. d.), hvori Huderne hænges og bevæges, hvorved de opsuger Garvestoffet. De tykkere Huder til Underlæder (Saalelæder) og Platlæder (Sa- delmageri.) nedlægges derefter i Gruber lag- vis med Garvematerialer, i —1 Aar, eller behandles i roterende Tromler med stærke Garveekstrakter (Hurtiggarvning). Efter Tør- ring fortættes og glittes de ved Stødning og Valsning under stærkt Tryk. Overlæder efter- behandles ved »Tougning«, d. e. Udvaskning °g Udpresning af den overflødige Garve- væske, Afhøvling, Indfedtning og Farvning med Tjærefarvestoffer. Ofte indpresses en kunstig Narv ved Hjælp af mønstrede Valser. Tykke Huder spaltes undertiden ved særlige Maskiner før eller efter Garvningen, Spalt. — 2) Hvidgarvning sker med Salt og Alun, til Glacéskind (s. d.) desuden en Dej af Mel og Æggeblomme. Efter Tørring blødgøres Skindene ved Strækning (Stolning). Farvnin- gen sker med Plante- og Tjærefarver. An- vendes mest ved Faare- og Gedeskind samt til Pelsværk. — 3) Til Kromgarvning bruges Opløsninger af forskellige Kromsalte (se Krom) der gaar i Handelen under Kunstnavne som Cromalin, Corin o. fl. Kromlæderet bliver grønt. Efterbehandlingen bestaar i Neutrali- sering af Syren med Boraks o. 1., Indgnid- ning med Garvestoffer, Sæbe og Fedtstoffer, Farve o. s. v. Det fortrænger efterhaanden det rødgarvede L., navnlig til Overlæder og lettere Underlæder, men ogsaa til Drivremme, da det er stærkere og bedre taaler Varme. Dog er de indre Lag mindre tætte, og det kan ikke udblødes og formes, naar det er tørret. — 4) Semsgarvet L., Vaskeskind, frem- stilles af Faareskind, Spalt, Hjorteskind o. 1. ved Valkning og Gæring med Tran (s. d.), hvorved en Del af dennes Bestanddele op- tages i Huden, saaledes at de ikke igen kan udvaskes. Overskuddet af Tran presses eller vaskes ud, hvorved man faar Dégras (s. d.>. — Fedtlæder (s. d.). Fedtgarvet L. er Hud, indsmurt med Fedtstoffer. Mange Læder- sorter fremstilles ved Kombination af de forskellige Garvemetoder. — Kunstl. og imi- teret L. (s. d.).