Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
557
Læderlim—Løg
558
Læderlim, se Lim.
Læderlærred, forskellige Slags stærkt,
tætvævet Lærred.
Læderpapir, stærkt, brunt Papir af
kogt Træslib (se Papir).
Lædersmørelse, en Blanding af Dégras,
Talg og Tran, som bruges til Indfedtning af
Fedtlæder, Sele- og andet Lædertøj.
Lægter er svære Trælister med rektangu-
lært Tværsnit, Længde 6—9 m, Bredde 5—8
cm, Tykkelse 3—4 cm. Skaarne L. faas ved
Gennemskæring af Tømmer eller Planker. ,
Toplægter, som faas ved Tilhugning paa de
2 Sider af tynde Stammer, er barkkantede,
mindre regelmæssige, men stærkere.
Lækage, Utæthed af Fustager og deraf
■opstaaet Krav om Godtgørelse for Svind af
Indholdet.
Lærketræ, Veddet af den almindelige
Lærk, Larix europæa, et Naaletræ, som votøser
i hele Europa. Farven er rødgul el. brunlig.
Det er ret blødt, let spalteligt og elafti^kog
særdeles holdbart. Bruges til Hus-,^Ski6s- 1
og Vandbygning, Landbrugsmaskiner,
grafpæle og Sveller. Af Træet faas ogsaa'
Terpentin (s. d.), og Barken bruges som
Garvemateriale (s. d.).
Lærred er oprindelig glatvævet, toskaftet
Tøj af Hør-, Blaar- el. Hampegarn, hvor
Islættraadene gaar skiftevis over og under
1 Kædetraad, saa at der fremkommer det
størst mulige Antal Bindinger (se Vævning).
Nu bruges ogsaa Jute- og Bomuldsgarn, og
Stoffer, der er vævet paa denne Maade, kaldes
lærredsvævede. Man skelner mellem rent L.
(Hørgarn), Hampel., Blaarl. og blandede Stof-
fer. De sidste kan være halvlinnede, med
Blaargarnsislæt, eller halvbomulds (s. k. irsk
L.). Lærred kommer i Handelen ubleget el.
bleget (ved Græsbleg el. Klor), garnfarvet,
stykfarvet og trykt. Ofte er det stærkt appre-
teret, med Stivelse, Sæbe, Stearin o. 1. og
glittet. Lettere Sorter er Batist, Forl., Glansi.,
Skjortel., samt Creas og Lommetørklædet.,
sværere Drejl, Kløtzel og Sejldug (se de forsk.
Art.). Finheden og Tætheden bestemmes ved
Antallet af Gange i Bredden, idet 1 Gang =
40 Traade. De vigtigste Fabrikationsegne er
Westfalen (Bielefeidt), Schlesien (Freiburg
og Neustadt), Sachsen (Lausitz), Belgien
(Braband og Flandern), Irland.
Læst, ældre dansk Hulmaal; for Kul =
18 Tønder.
I^æster, Forme af haardt Træ, i Reglen
Hvidbøg, til Fodtøj (s. d.).
Løbedage eller Respitdage udover For-
faldsdagen haves i Almindelighed ikke. En
Fordring maa efterkommes paa den Dag,
hvor Fordringshaveren kan kræve den op-
fyldt efter Aftalen.
En Særstilling indtager Terminsfordringer,
der for saa vidt har 8 Løbedage, eftersom
de rettidig opfyldes ved Betaling den sidste
af de 8 Løbedage. Terminsfordringer findes
sjældent udenfor Realkrediten.
For Veksler findes ingen Løbedage. Deri-
mod er det tidsnok, at Protest optages »paa
tredje Dag«, men kan lige saa vel optages
første Dag, d. v. s. paa selve Forfaldsdagen.
Se ogsaa days of grace.
orpligtelser,
til enhver
økonomisk
de
af
Form for
Selskabet til
en
Tiet. udækkede rpligtelser
Natur: Gæld, etc.
løbende Førsilstring er
f hvorved
æmier forud tilsiger at ville
— efter Opgave — forsikre visse Varepar-
tier mellem bestemte Havne fra eller til det
kontraherende Firma.
løbende Regning, Forretningsforbin-
delse, hvor ikke de enkelte Regningsposter
for sig udlignes, men føres paa Konto, som
opgøres i bestemte Tidsafsnit, hvor Saldoen
da udlignes eller føres frem i ny Regning;
se ogsaa Konto-Kurant.
Lødighed, ældre Betegnelse for Sølv-
varers Finhed (s. d.). 1 Mark rent Sølv =
16 Lod. Il-lødigt = u/i6 fint Sølv.
Løg, de underjordiske, fortykkede Stæn-
geldele af forskellige Arter Lilier, Allium.
De indeholder en Del Næringsstoffer og en
svovlholdig, æterisk Olie, Løgolie. De vig-
tigste Arter er Rødløg i forskellige Varieteter
med rødlig og gullig Farve og kraftig, skarp
Smag; spansk L. kan veje indtil »/2 kg og
har en mildere Smag. Porre har et aflangt,
hvint, Skalotten et lille, hvidt Løg. Hvidløg
der æsten kugleformet, knudret, med meget
gennemtrængende Lugt og Smag. Af Purre-
løg bruges de smaa, runde Stængler. Løg
kommer ogsaa i Handelen »picklede«, d. v. s.
nedlagt med Eddike og Krydderier. De dyr-