Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
557 Læderlim—Løg 558 Læderlim, se Lim. Læderlærred, forskellige Slags stærkt, tætvævet Lærred. Læderpapir, stærkt, brunt Papir af kogt Træslib (se Papir). Lædersmørelse, en Blanding af Dégras, Talg og Tran, som bruges til Indfedtning af Fedtlæder, Sele- og andet Lædertøj. Lægter er svære Trælister med rektangu- lært Tværsnit, Længde 6—9 m, Bredde 5—8 cm, Tykkelse 3—4 cm. Skaarne L. faas ved Gennemskæring af Tømmer eller Planker. , Toplægter, som faas ved Tilhugning paa de 2 Sider af tynde Stammer, er barkkantede, mindre regelmæssige, men stærkere. Lækage, Utæthed af Fustager og deraf ■opstaaet Krav om Godtgørelse for Svind af Indholdet. Lærketræ, Veddet af den almindelige Lærk, Larix europæa, et Naaletræ, som votøser i hele Europa. Farven er rødgul el. brunlig. Det er ret blødt, let spalteligt og elafti^kog særdeles holdbart. Bruges til Hus-,^Ski6s- 1 og Vandbygning, Landbrugsmaskiner, grafpæle og Sveller. Af Træet faas ogsaa' Terpentin (s. d.), og Barken bruges som Garvemateriale (s. d.). Lærred er oprindelig glatvævet, toskaftet Tøj af Hør-, Blaar- el. Hampegarn, hvor Islættraadene gaar skiftevis over og under 1 Kædetraad, saa at der fremkommer det størst mulige Antal Bindinger (se Vævning). Nu bruges ogsaa Jute- og Bomuldsgarn, og Stoffer, der er vævet paa denne Maade, kaldes lærredsvævede. Man skelner mellem rent L. (Hørgarn), Hampel., Blaarl. og blandede Stof- fer. De sidste kan være halvlinnede, med Blaargarnsislæt, eller halvbomulds (s. k. irsk L.). Lærred kommer i Handelen ubleget el. bleget (ved Græsbleg el. Klor), garnfarvet, stykfarvet og trykt. Ofte er det stærkt appre- teret, med Stivelse, Sæbe, Stearin o. 1. og glittet. Lettere Sorter er Batist, Forl., Glansi., Skjortel., samt Creas og Lommetørklædet., sværere Drejl, Kløtzel og Sejldug (se de forsk. Art.). Finheden og Tætheden bestemmes ved Antallet af Gange i Bredden, idet 1 Gang = 40 Traade. De vigtigste Fabrikationsegne er Westfalen (Bielefeidt), Schlesien (Freiburg og Neustadt), Sachsen (Lausitz), Belgien (Braband og Flandern), Irland. Læst, ældre dansk Hulmaal; for Kul = 18 Tønder. I^æster, Forme af haardt Træ, i Reglen Hvidbøg, til Fodtøj (s. d.). Løbedage eller Respitdage udover For- faldsdagen haves i Almindelighed ikke. En Fordring maa efterkommes paa den Dag, hvor Fordringshaveren kan kræve den op- fyldt efter Aftalen. En Særstilling indtager Terminsfordringer, der for saa vidt har 8 Løbedage, eftersom de rettidig opfyldes ved Betaling den sidste af de 8 Løbedage. Terminsfordringer findes sjældent udenfor Realkrediten. For Veksler findes ingen Løbedage. Deri- mod er det tidsnok, at Protest optages »paa tredje Dag«, men kan lige saa vel optages første Dag, d. v. s. paa selve Forfaldsdagen. Se ogsaa days of grace. orpligtelser, til enhver økonomisk de af Form for Selskabet til en Tiet. udækkede rpligtelser Natur: Gæld, etc. løbende Førsilstring er f hvorved æmier forud tilsiger at ville — efter Opgave — forsikre visse Varepar- tier mellem bestemte Havne fra eller til det kontraherende Firma. løbende Regning, Forretningsforbin- delse, hvor ikke de enkelte Regningsposter for sig udlignes, men føres paa Konto, som opgøres i bestemte Tidsafsnit, hvor Saldoen da udlignes eller føres frem i ny Regning; se ogsaa Konto-Kurant. Lødighed, ældre Betegnelse for Sølv- varers Finhed (s. d.). 1 Mark rent Sølv = 16 Lod. Il-lødigt = u/i6 fint Sølv. Løg, de underjordiske, fortykkede Stæn- geldele af forskellige Arter Lilier, Allium. De indeholder en Del Næringsstoffer og en svovlholdig, æterisk Olie, Løgolie. De vig- tigste Arter er Rødløg i forskellige Varieteter med rødlig og gullig Farve og kraftig, skarp Smag; spansk L. kan veje indtil »/2 kg og har en mildere Smag. Porre har et aflangt, hvint, Skalotten et lille, hvidt Løg. Hvidløg der æsten kugleformet, knudret, med meget gennemtrængende Lugt og Smag. Af Purre- løg bruges de smaa, runde Stængler. Løg kommer ogsaa i Handelen »picklede«, d. v. s. nedlagt med Eddike og Krydderier. De dyr-