Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
563 Magnium-Majs 564 ter at være blegede i Holland, forhandles de som hollandske L. Magnium, Mg, findes som Salte i mange forskellige Mineralier, f. Eks. Dolomit, Mag- nesit, Karnallit, Asbest, Merskum, Talk (s. d.), endvidere i Havvand og Mineralkilder (Bit- tersalt) samt i ringe Mængde i aim. Kilde- vand. Det fremstilles ved Elektrolyse af Kar- nallit. Det er et hvidt, glinsende, blødt Metal med ringe Vægtfylde, 1,7. I Luften over- trækkes det med et hvidligt Lag af Magnesia. Det kommer i Handelen som Blokke, Traad, Baand og Pulver, og anvendes til stærk Lys- udvikling i Fotografien og Fyrværkeriet, til Legeringer, Rensning af Metaller og til ke- miske Processer. Magniumklorid, Klormagnium, MgCl2, er et Salt, der faas som Biprodukt af Stass- furthersaltene (s. d.). Det rene Salt danner hvide, vandholdige og vandsugende Krystal- ler. Hovedmængden kommer i Handelen som en koncentreret Opløsning og anvendes til Magnesiacement (se Cement) og Kunststen, til Ildslukningsvæsker, i Bomuldsvæverier o. a. Magniumoksyd, se Magnesia. Magniumsulfat, MgSO4, Engelsk Salt, Bittersalt, udvindes af Kieserit (se Stass- forthersalte), Havvand og Mineralkilder. Det danner hvide, vandholdige Krystaller eller et tørt, hvidt Pulver. Det bruges til Appre- tur, Imprægnering, i Medicinen og til Frem- stilling af andre Magniumforbindelser. Mahogni er det rød- eller gulbrune Ved af et tropisk Træ, Swietenia Mahagony, som vokser i Mellemamerika, Mexiko og Florida. Det er en af de værdifuldeste Træsorter, da det kun svinder lidt, ikke revner eller an- gribes af Orm, modstaar Slid godt og kan modtage smuk Politur. De masrede Blokke skæres mest til Finér. Det bedste kommer fra Bjærgegnene paa de vestindiske Øer, navnlig San Domingo og Kuba, spansk Ma- hogni, som skarpkantede Blokke af 4,2 m’s Længde og 25—-60 cm i Kvadrat. Det er tæt, tungt, haardt og smukt rødbrunt og anvendes i Skibsbyggeriet og til Møbler. Ringere er Honduras-M., Blokke af 6—12 m’s L. og 30 60 cm i Kvadrat. Dette er noget porøst, men elastisk, ligeaaret og ensfarvet. Løsest er Bay-wood fra Sydkysten. Mexikansk M. ligner Honduras-M. — Under Navn af Ma- hogni kommer ogsaa flere andre Træsorter, f. Eks. afrikansk M. og det vestindiske hvide M., som begge anvendes i Skibsbyggeriet, samt Kap-M., lysegult, haardt, udmærket Møbel- og Bygningstræ. Beslægtede Træsor- ter er Kubaceder (se Cigarkassetræ) og White- wood (s. d.). mailday (eng.), Postdag, sædvanlig for Afgang af oversøisk Post. main (fr.), Bog (Papir) å 25 Ark. Main courante (fr.), Memorial, Hjælpe- bog for alle Poster, der ikke vedrører Kasse- bogen. Main propre, forkortet M. P., angiver, i et Telegram, at dette kun maa udleveres til Adressaten personligt. Maison de roulage (fr.), Transport- og Speditionsforretning. Mai tva, siamesisk Maaleenhed for Læng- demaal = 1,98 rn. Majolika, se Fajance. Maj roer, se Turnips. Majs er Frøkornene af forskellige Varie- teter af en Græsart, Zea mays, som oprinde- lig stammer fra Amerika (Indian corn), men nu dyrkes i de varmt tempererede Egne af Evropa, Asien, Afrika, Australien og navnlig Nordamerika, hvor Produktionen er mindst 3 Gange saa stor som Hvedemængden. Det er den af Kornsorterne, som giver størst Ud- bytte. Kornene sidder i et Antal af indtil, 350, samlede i en kolbeformet Frugtstand. De er flade el. runde, fladtrykte ved Grun-- den, haarde, glinsende, gule, rødlige eller mørktfarvede. Man skelner efter Kornets Be- skaffenhed, mellem dent (Hestetand), flint, popping (Spring), soft el. Tuskarora (blød), sweet (Sukker) corn. Kimen er meget fedt- holdig (se Majsolie). M. indeholder gennem- snitlig 65 % Stivelse, 10 % Æggehvidestof- fer, 5 % Fedt. Kvalitetsvægten er for stor- kornet 70—78 kg, for smaakornet ca. 87 kg. Da Majsen ikke altid er tilstrækkelig tørret før Indskibningen, er den tilbøjelig til at mugne ved Lagringen. Kunstig Tørring giver den en ejendommelig, ubehagelig Lugt. 1 Produktionslandene bruges den grønne M. som Foder og de grønne Kolber anvendes som Gemyse, friske, henkogte eller tørrede. Den modne Majs er vigtig som Brødkorn, i Form af Gryn (ital. Polenta) og Mel eller ristet. Til Brød maa Majsmelet helst blandes med andet