Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
575 Markedsplads—Martinsgult 576 r Marmelade, en Blanding af Frugtsaft og Sukker, som er indkogt til en tykflydende eller halvfast Masse (russ. M.). Orangem., som navnlig fremstilles i stor Mængde i Stor- brittanien (skotsk M. fra Dundee), indeholder desuden fintskaaret Appelsin- og Pomerans- skal. Marmor er tæt, kornet, krystallinsk Kalksten (s. d.), som kan poleres. Det kan være hvidt, graaligt, blaaligt, gulligt, rødligt, sort eller broget, oftest med Aarer af en anden Farve end Grundmassen. Ægte Mar- mor er dannet af smaa Kalkspat- eller Dolo- mitkrystaller (magnesiaholdig). Det kan være grovt- el. fintkornet, og er i tynde Stykker gennemskinneligt. Det hvide Statuemarmor, Statuario, faas fra Burd i Omegnen af Car- rara o. fl. St. i Modena i Norditalien, samt fra Laas i Tyrol. Berømt er ligeledes parisk M. fra den græske 0 Paros og pentelisk M. fra Athens Omegn. Hovedmængden af det italienske og tyrolske M. er graaligt el. gul- ligt og anvendes til mere haandværksmæs- sigt Billedhuggerarbejde, Søjler, Plader til Vægbeklædning, Gravtavler, Trappetrin, Bordplader o. 1. I det nordlige Norge findes store Brud ved Salten, Ofoten o. fl. St., lige- ledes i Nordamerika. — Mange saakaldte Marmorsorter er tætte, mere el. mindre far- vede Kalksten. Belgisk M. kommer navnlig fra Namur og Omegn, i rødbrune, graa, sorte og hvide aarede Variteter. Fra Italien og Tunis faas gule og fra Frankrig røde, mar- morlignende Kalksten. Breccie-M. bestaar af Brudstykker, kantede eller rullede, som er kittet sammen af gennemsivende, kalk- holdigt Vand. Imiteret M., Kunst-M., frem- stilles af Gibs, Magnesiacement o. 1. (sml. Kunststen). Maroquin, se Saffian. Marron, forskellige brune Tjærefarve- stoffer. Marsala, en mørkegul el. rød siciliansk Likørvin (se ital. V.). Marsala Pipe regnes i Praksis til ca. I 416 d. P. Marskandiserhandel, Handel med (visse) brugte Sager, herunder dog ikke brugte Bøger; kræver særligt Borgerskab. Martinsgult, Manchesterg., Saffrang., forskellige gule Tjærefarvestoffer, som navn- lig bruges til Farvning af Silke og Uld. paa Markeder — en Reminiscens fra det 16de Aarhundrede. Markedsplads, se Marked 1). Markedspris er den Pris, som en Vare betinger i det aabne Marked, hvor Tilbud og Efterspørgsel normalt vil gøre Indfly- delse gældende paa Prisdannelsen. Man kan selvfølgelig kun tale om en Vares Markeds- pris paa saadanne Steder, hvor der* virkelig er Marked for den, d. v. s. finder regelmæssig (og betydelig) Omsætning Sted i paagældende Vare. * Markedsrente. Den Rente, der maa gives for sikre Laan i det aabne Marked, og som almindeligvis kan udregnes efter Kur- sen paa Kreditforenings- eller Statsobliga- tioner, idet denne stiger og falder i omvendt Forhold til Rentens Højde. Er den faste Rente af en Obligation f. Eks. 4 % og Kur- sen 80, vil M. være 5 %, medens en Kurs paa 100 viser, at M. ogsaa er 4 %. market overt (eng.), aabent Marked. Efter engelsk Ret er enhver Butik, hvor en vis Vare regelmæssigt handles, aabent Mar- ked for denne. Det forudsættes, at paagæl- dende Vare fremlægges i Lighed med andre og ikke holdes skjult eller lagt til Side. Markfrø, se Frø. Markfrønoteringer. I København no- teres indenlandsk Hundegræs, Rajgræs, Ti- mothe, Engsvingel, Rapgræs, Kaalrabifrø i Øre per kg (eller Kr. per 100 kg) Netto og udenlandsk Kløverfrø, Rajgræs, Timothe, Hundegræs o. s. v. i Øre per kg (eller Kr. per 100 kg) Brutto, inkl. Sæk. — London noterer Kløverfrø, Lucerne, Timothe og Raj- græs (se dog ndf.) i sh og d per cwt Netto. Sækkene beregnes ikke. Kvalitetsvægten af Rajgræs angives i lbs per bushel, og Raj- græs noteres sædvanlig per Balle å 2 cwt Netto. — Desuden noteres Kløverfrø i Ham- borg, Stettin og Prag i Mark per 50 kg Brutto, i Rotterdam i fl. — Ungarn noterer Kløverfrø og Lucerne i østr.-ung. Kroner per 50 kg Brutto. Markgräfler, se Badenske Vine. marking (eng.) kaldes paa Fondsbørsen i London Anførelsen af de Priser, hvortil Omsætning er sket i Tiden mellem 11 og 3. I Mark Lane, to under dette Fællesnavn sammensluttede Produktbørser i London for den lokale Omsætning.