Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

577 Maru—mates receipt 578 Marv, af Okseknogler bruges, efter at være renset, til Pomader. Marvolie, oprindelig den flydende Del af Oksemarv. Hvad der nu gaar i Handelen under dette Navn er fremstillet af Svine- fedt el. Benfedt, ofte blandet med Planteolier. Anvendes som Smørelse og til Indfedtning af Uld i Spinderierne. Mask, et Affaldsprodukt fra Bryggerierne, som bestaar af Skallerne og det uopløste af Malten (s. d. og Øl). Den er et udmærket Fo- derstof, men kan ikke bære lang Transport paa Grund af det store Vandindhold, hvor- for den undertiden tørres. Navnet bruges nu ogsaa om Bærme fra Spiritusfabrikationen (se Alkohol). Maskindagbog, er en Bog som skal føres af Dampskibe i samme Farter som kræver Føring af Skibsdagbog (s. d.). I Maskindag- bogen indføres Skibets Forraad af Brændsel og andre Maskinfornødenheder ved Afsej- ling fra Havn, Brændselsforbrug for h^'rt Døgn og iøvrigt alt, som vedrører Maskiifea, dens Gang og Pasning. V Maskinforsikriqg, se Forsikringsarter. Massa, se Merskum. Masse, se Konkurs. Masseartikler kaldes saadanne Indu- strivarer, som hovedsagelig fremstilles paa Automatbænke i Masseantal uden Omstilling og i en eller faa Manipulationer: Søm, Knap- penaale, Nipler, Hægter etc. Massekrav, Gældskrav, som er en Følge af selve Konkursbehandlingen (samt Begra- velsesomkostninger for Fallenten). Disse Krav gaar forud for alle andre Krav fra Kredi- torerne, saafremt disse ikke er Separatister (s. d.), d. v. s. staar med uangribelig Sikker- hed, hvori de kan gøre deres Fordring gæl- dende trods Konkursen. Massekreditor kaldes den, som har Massekrav (s. d.) paa Boet. masters receipt, Kaptainens Kvitte- ring for Godsets Modtagelse. mastfrit, frit fra Skibsside leveret (paa Bestemmelsesstedet). Mastiks, en Harpiks, som udvindes af Pistacia lentiscus, et Naaletræ, der vokser ved Middelhavskysterne. Den kommer i Han- delen som runde el. aflange, gullige el. grøn- lige Korn, navnlig fra den græske 0 Kios. Bruges ti! Tandkit, Lak og Fernis. Masut, se Petroleum. Mataderos, se Huder. Maté, Paraguayte, er de ristede og pul- veriserede Blade af en Kristtornart, llex paraguyensis, som vokser i Sydamerika. Den indeholder indtil 3 % Koffein og en Del Garvestof. Bruges som Surrogat for Kaffe og Te. Materialhandel kaldes Forretning med Droger, Farvevarer, Kemikalier, herunder upræparerede Medicinalvarer, som ikke er forbeholdt Apotekerne. En gros gælder sidst- nævnte Begrænsning ikke. Materialist kaldes den, der driver Ma- terialhandel (s. d.). mate rialistisk His torieop fatte Ise, en særlig blandt Socialisterne anerkendt Lære, der gaar ud paa, at de ydre økonomiske For- hold, hvorunder Menneskene lever, er afgø- rende for de htstefüjke Begivenheder, medens ning, naar de falder Ideerne Jkun faar Be sammen med den natti e økonomiske Ud- vikling. Den franske Ftø^olution skyldes ef- ter den fH. H; ikke gjl^offernes Friheds- og *"Tlen økonomiske Udvik- lings Krav. Paa samme Maade fremstaar den socialistiske Samfundsform, naar det kapi- talistiske System overlever sig selv og ikke paa Grund af de socialistiske Ideers Udbre- delse. Materialprøvning. I stadig stigende Maalestok sker Leverancer af forskellige Va- rer paa Grundlag af bestemte Normer for Materialets Sammensætning, Sejhed, Styrke o. s. v., som prøves efter fastsatte inter- nationale Metoder i særlige Prøveanstalter. Dette gælder navnlig Bygningsmaterialer, forarbejdede Metaller og Tekstilstoffer, Pa- pir o. a. (sml. Konditionering, Titre). Materialtold, Told paa Raavarer eller Hjælpestoffer, der ved Genudførsel som of- test tilbagebetales (se Toldgodtgørelse). Materialvarer er navnlig Droger, Far- ver, Fernis, Lak, Kemikalier, Parfymer, Sæ- ber, Svampe o. 1. materiel Produktion, Uddragning og Bearbejdning af Stoffer for derved at gøre disse mere tjenlige til at tilfredsstille menne- skelige Behov. mates receipt, Styrmandens (foreløbige) Kvittering for Modtagelse af indlastede Va- Handelsleksikon. 19