Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

588 Metalværdi—Metersystemet 587 Kv. Meter. 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Kubik Meter — Decimeter — Centimeter (cm3) - — Millimeter (mm3) - Rummaal: (m3) er (dm3) - 1 Kubikmeter. 0,001 0,000 001 — 0,000 000 001 — galvaniseret, forkobret, fortinnet el. forniklet. — Traadtykkelsen angives ved Numre paa en Traadlære, d. e. en tynd Plade med Ind- snit af forskellig Vidde. Ved den tyske Lære er Tykkelsen Vio Numret, f. Eks. Nr. 10 har en Diameter af 1 mm. Engelsk L., be- tegnet B. W. G. (Birmingham Wire Gauge), har Numre 00—36, svarende til Diameter 9,652—0,102 mm, medens L. S. W. G. (Legal Standard W. G.) har Numre 7/o—50, Dia- meter 0,5—0,001 eng. Tommer. Fransk L. har Numre 1—30, Diameter 0,1—10 mm. Metalværdi af Mønter: Værdien af det ædle Metal i Mønten. Meter, forkortet m, er Enheden for Læng- demaal i det metriske System. En Meter skulde ifølge Beslutning af Nationalkonven- tet i 1791 være en Timilliontedel af Jord- meridiankvadranten, men sattes af det lærde Kollegium i 1795 til lidt under den i 1791 angivne Længde, og der forfærdigedes en Pla- tinstok, som Kollegiet overrakte Regeringen, og som denne derefter erklærede for Stan- dard meter, Metre prototype, og lod hen- lægge i Statsarkivet. Længdeenheden en Me- ter er derfor intet Maal strikte efter Naturen. Metercenttier = 100 kg. Meterkilogram, mkg, Kilogrammeter, Maaleenhed for mekanisk Arbejde (sml. Heste kraft). Meterkonvention. I 1875 afsluttedes i Paris af 17 Kulturstater en Overenskomst om Oprettelse af et internationalt Maal- og Vægtbureau til Fremme af det metriske Sy- stem. Metersystemet er et Resultat af den franske Revolution, idet det var National- forsamlingen, som den 8. Maj 1790 vedtog Indførelsen. Enheden for baade Maal og Vægt er Mete- ren (s. d.). Meteren er i sig selv Enheden for Længdemaalet og over den dannes Kva- drat- og Kubikmaal, ligesom Hulmaal: Lite- ren, som er lig Viooo Kubikmeter og Kilo- grammet, som er Vægten af 1/1000 Kubikmeter (1 Liter) destilleret Vand i et lufttomt Rum ved 40 Celsius. Inddelingen er rent Decimal. Enhederne deles paa den ene Led med 10, 100 etc., og omvendt forstørres ved at multipliceres med 10, 100 etc. Benævnelserne er for Delingstallenes Ved- kommende de latinske Talord, f. Eks. Deci- meter, Centigram, medens man til Multipla af Enheden valgte græske Talord, f. Eks. Dekaliter, Hektogram. (Ved disse af Hol- lænderen van Swinden til det franske Aka- demi foreslaaede Benævnelser fik Metersy- stemet sit internationale Præg, som har lettet dets Fremgang betydeligt). Udbredelse. I vore Dage er Metersystemet, enkelte Steder dog med ret ubetydelige Af- vigelser, blevet indført i samtlige europæiske Stater, med Undtagelse af England (der end- nu staar paa Skillevejen mellem sit tunge System og det enkle Metersystem), i alle Amerikas Stater, med Undtagelse af U. S. A. og Canada, hvor endnu britisk Maal og Vægt — (i U. S. A. med visse Modifikationer) — anvendes, og i de fleste af Afrikas Stater. Det sidste af Europas Lande, fraset Eng- land, der er kommet med, er Danmark (og endda kun hinkende). Tegn. Til Lettelse i Skriftsproget har den internationale Komité for Maal og Vægt i Paris (se Meterkonventionen) udarbejdet en overalt benyttet Tavle over Forkortelser og Tegn for Benævnelserne. Inddeling. Maal og Vægt efter Metersy- stemet inddeles som følger: Længdemaal: Myriameter (mrm.) er 10000 Meter, Kilometer (km.) - 1000 Hektometer (hm.) - 100 Dekameter (dam.) - 10 Meter (m.) - 1 Decimeter (dm.) - 0,1 Centimeter (cm.) - 0,01 — Millimeter (mm.) - 0,001 Mikron (M) • - 0,001 Milli- meter. 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Flademaal: 1 Kvadrat Kilometer (km2) er 1 Mill. Kv. M. (m2). — Decimeter (dm2) er 0,01 Kvadrat Meter. — Centimeter (cm2) er 0,0001 — Millimeter (mm2) er 0,000001 — Hektar (ha) er 100 ar el. 10,000 — ar (a) er 100