Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

585 Messi n g—Metal tra ad 586 I Tiden umiddelbart før Verdenskrigen havde Leipziger-Messen vundet Verdensry. Det synes imidlertid som om man rundt om vil efterligne denne ved Afholdelse af Messer, hvortil man dog savner de store, j faste Bygninger (Messepaladser), saa at de rundt om improviserede Messer gør et ret ilfærdigt og tilfældigt Indtryk. Dels har man i gamle Messebyer som Basel, Utrecht, Frankfurt a/M., Lyon lagt sig i Selen paany, dels melder »nye« Byer (Bir- mingham, Malmø, Gøteborg etc.) sig nu med Messer. Messing er forskellige Legeringer af Kob- ber og 20—36 % Zink. Farven er gul, lysere med stigende Zinkmængde. Messing smelter lettere end Kobber, Smp. ca. 850 °; kan stø- bes, valses til Plader og Blik (s. d.), trækkes til Traad. Som Blik er det meget smidigt, kan optrykkes, presses, præges og faar smuk Glans ved Polering. Ang. lignende Legerin- ger se Aichmetal, Aluminiummessing, ß>ath- metal, Cuivre poli, Deltametal, Munftmetal, Kødgods, Slaglod, Tombak, Yellowmdal. Mestbegunstigelse. Ved Afslutning al Traktater af økonomisk Natur, særlig Han- delstraktater, er det almindeligt, at de kon- traherende Lande betinger sig Fordele ved den gensidige Toldbehandling af Varerne, og dette gøres sædvanlig derved, at de kontra- herende tilsiger hinanden alle de Told- og Tariflettelser, som de maatte indrømme eller have indrømmet Tredjemand (-Land). Mest- begunstigelsen omfatter gærne Lettelser eller Fordele ved Import- og Eksportforhold, ved Varetransitering, ved selve Toldbehandlin- gen, ved den gensidige Behandling af de kontraherende Landes Undersaatter etc. meta, se å meta. Metal, Benævnelsen bruges ofte i Betyd- ningen Maskinbronce (se Bronce). Sml. Hvidt- metal. Metalbørsevt Den første Metalbørs blev grundlagt i 1860 i London, som stadig har bevaret Suprematiet paa Metallernes Om- raade, Senere oprettedes Metalbørser i New York, i Hamborg (Kobber og Tin), og Pro- duktbørsen i Håvre er et vigtigt Marked for Kobber, ligesom Børsen i Rotterdam for Banca-Tin; se iøvrigt Børser. Metaller. Ædle M. kaldes de Metaller, der selv ved stærk Ophedning ikke forbinder per 50 kg og Bly Jærn noteres) i Eneland—SfcoUam sig med Luftens Ilt, f. Eks. Sølv, Guld, Pla- tin. De uædle M. omdannes ved Ophedning til Metalilter, Metaloksyder. Efter Vægtfylden skelner man mellem tunge M. og lette M., hvis Vgtf. er mindre end 5, f. Eks. Alumi- nium og Magnium. — I Handelen regnes metallignende Grundstoffer som Antimon og Vismut (s. d.) til Metallerne. metalliserede kaldes Varer af Metal, Træ, Læder, Papir o. a., som ved Paasprøjt- ning af flydende Metal efter Schoops Metode er overtrukket med et tyndt Metallag. Metalloider kaldes ikke-metalliske Grundstoffer, f. Eks. Fosfor, Jod, Kulstof, Svovl o. fl., som er faste, Brom, som er fly- dende, og Luftarterne Brint, Ilt, Klor og Kvælstof. Metalnoteringer. I København noteres Metaller i Reglen per kg, i London noteres Kobber, Zink, Bly i £ per Ton, Tin dels per Tøn og dels per cwt, Kobbertraad og Yellow- metal i d perTt^S.otter dam noteres Tin i fl er 100 kg. bbenhavn per 100 kg, i »er Ton. Sverige noterer per 100 Kg 'ty^fådand per 1000 kg ab Værk; ä!t" f l!l’“respektive Landes Mønt. Metaltraad fremstilles af Jærn, Kobber, Messing og andre Legeringer, Nikkel, Alumi- nium, Sølv, Guld, Platin og flere sjældne Me- taller, noget ogsaa af Bly og Zink. Tvær- snittet er almindeligst cirkelrundt, med Dia- meter 0,2—12 mm. Tildannelsen sker ved Trækning af en tilspidset Stang eller en tyk, udvalset Traad gennem en Række Huller med aftagende Diameter. Disse er udboret i Jærn eller til den fineste Traad i Rubin. Af letsmeltelige Metaller kan Traad ogsaa fremstilles ved Udpresning af det smeltede Metal gennem et Hul i et Stempel. Facon- el. Dessintraad har Tværsnit af anden Form, f. Eks. Brilletraad, til Indfatning af Brille- glas, riflet Traad, til smaa Tandhjul i Ure o. a. Lahn og leoniske Varer (s. d.). Ved Træk- ningen bliver Metallet haardt og stift, haard- trukket T. Dette kan ophæves ved Udglød- ning, blød T., som ofte er sort af det dan- nede Iltelag. Den meste Traad gaar i Hande- len oprullet i Ringe, fin Traad ogsaa paa Træruller. — Jærntraad er enten blank, stiv Traad, Staaltraad, eller sort, blød Traad. Den fineste kaldes Blomstertraad. Ofte er den