Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

583 mercer—-Messe 584 sine Medlemmer antaget Certepartiformular, som er godkendt af The Chamber of ship- ping of the United Kingdoms Documentary Committee, for Skibninger fra Hvidehavet til Storbritannien. mercer (am.), en Købmand, der driver Forretning med Silke- og Uldvarer. Mercerisering, en Behandling af Bom- uldsgarn og -tøj med Natronlud, hvorved det faar silkeagtig Glans, bliver stærkere og mere elastisk. Mergel, kalkblandet Ler, der bruges til Forbedring af Sand- og Tørvejord. Merian, de tørrede, graagrønne, haarede Blade af forskellige Arter af en læbeblomst- ret Plante, Origanum, der dyrkes som Køk- kenurt og vokser vildt i Evropa og Lille- asien. De bruges som Krydderi og til Frem- stilling af en æterisk Olie, der anvendes til Parfymering af Sæber og Likører. Af de vilde Planter faas s. k. spansk Humleolie, som an- vendes paa'samme Maade. Merindkomstskat, en ved Lov af 10. Maj 1915 og senere Love paabudt særlig Be- skatning af de under Verdenskrigen frem- komne store Merindkomster, idet der sam- menlignes med Aarene forud. Paa Grund af de store Konjunkturstigninger har det finan- sielle Resultat af denne Beskatning været særdeles godt. Merino, lette, kipervævede Stoffer af blødt Kamgarn. De erstattes ofte af Halv- merino, Paramatta, med Bomuldskæde. merkantil, Handelen vedrørende. Merkantilisme, en særlig i det 17. og 18. Aarhundrede herskende nationaløkono- misk Opfattelse, der i sine Hovedtræk gik ud paa, at et Lands Velstand forøgedes ved stor Udførsel af færdige Produkter, medens det gjaldt om at formindske Indførselen af disse for at bevare Arbejdet for Landets Be- folkning og forøge Mængden af ædelt Metal, idet der gennem disse Bestræbelser skabtes en gunstig Handelsbalance (s. d.). Staten maatte derfor gribe ind med høj Indførsels- told eller Indførselsforbud for færdige Varer og Udførselstold eller -forbud for Raa- og Hjælpestoffernes Vedkommende, for at disse kunde forbeholdes den indenlandske Indu- stri. Desuden støttede Staten Industrien ved Tilskud eller ved at give Monopoler og frem- mede Befolkningstilvæksten bl. a. ved Præ- mier for mange Børn og Skat paa Peber- svende, for derved at skaffe Industrien billig Arbejdskraft. M. betyder altsaa Statens Ind- greb i Erhvervslivet for ved Hjælp af en be- stemt Toldpolitik o. s. v. at fremhjælpe dette. En af Systemets vigtigste Repræsentanter var den franske Statsmand Colbert (1619— 1683), hvorefter det ofte kaldes Colbertisme. En indgaaende videnskabelig Bearbejdelse har M. dog ikke faaet, men har haft meget indgribende Betydning for Datidens Handels- og Erhvervsliv. Som Systemets Modsætning staar Manchesterskolen (s. d.); Merkuri- og Merfcuro-Forbindelser er kemiske Forbindelser af Kvægsølv (lat. Mer- curius). De er giftige og bruges mest i Medi- cinen. Sublimat er Merkuriklorid. Merkuri- sulfid, se Cinnober. Merskum, Sepiolit, et blødt, porøst, ler- lignende Mineral, som bestaar af Magnium- silikat, og navnlig findes i Lilleasien. Farven er hvid, ofte med en gullig el. rødlig Tone. Anvendes til Pibehoveder og Cigarrør, idet det ved Forarbejdningen koges med Voks eller Spermacet. Affaldet males til Pulver og blandes med Pibeler og Alun. Ved Pres- ning faas uægte M., Massa. Messagerie (fr.)> Transport af Rejsende og Gods. , Mess beef og pork, se Kød og Flæsk. Messe er en videre Udvikling af Marke- derne (s. d.), som af Hensyn til de langvejs fra kommende Købmænd udstraktes over 8 eller 14 Dage og gærne til Tider, hvor de store Kirkehøjtider alligevel i de centralt be- liggende Kirkebyer samlede store Skarer af Besøgende. (Selve Navnet er dannet af de Slutningsord, som den Nadveren uddelende Præst anvendte: missa est ecclesia). Messerne opstod i Frankrig i den senere Middelalder og berømte var Messerne i Reims, Chalöns, Besannen, Lyon. Senere afholdtes Messer i Italien (Sinigaglia og Piacenza), og i vor Tid synes Messe-Væsenet at skulle tage en ny Opblomstring. Medens man til Markederne bragte Va- rerne med og leverede dem til Køberen paa Stedet, er Nutidens Messer nærmest store Prøveudstillinger, særlig af Industrivarer; men endnu holdes dog sine Steder virkelige Varemesser, f. Eks. de store Aarsmarkeder i Nischnij-Novgorod m. v.