Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

607 Møn t fod—Møl triker 608 klipning (Affiling) forsynes de med Krus- kant, som frembringes ved at Understemp- lets flade Fordybning er forsynet med Riller i Kanten, eller der indpræges Skrift paa Om- kredsen ved Hjælp af en delt Prægering. Møntfod har to Betydninger. For det første forstaas herved det Metal eller de Me- taller, der i udmøntet Stand er lovligt Beta- lingsmiddel, i Ubegrænset Mængde, og hvor- af der er fri Udmøntning. Guldmøntfod er nu trængt igennem i de fleste Lande, medens Sølv- og Dobbeltmøntfod stadig taber Ter- ræn. Dernæst betyder Møntfod det Størrelses- forhold, hvori Hovedmønterne præges. Af et Kilogram fint Guld udmøntes der f. Eks. 2480 Kr., 34444/9 Francs og 2790 Mark, idet der saaledes tales om Kronemøntfod, Franc- møntfod o. s. v. Møntforbund, se latinsk og skandina- visk M. Mønthandel. Prisen paa Guldbarrer sæt- tes i England per ounce Standardgold (0,9162/3), i Skandinavien, Frankrig og Ham- borg per kg fint Guld, i Berlin per metrisk Pund (Va kg). Paa Sølvbarrer sættes Prisen i England per ounce Standardsilver (0,925), i Amerika derimod per ounce fint Sølv; Skandinavien, Hamborg og Frankrig noterer per kg fint Sølv, Berlin per Metapund kg). Normalt vil Prisen paa Guld være stabil af Hensyn til Guldmøntfoden, men under Krigen har Guldet betinget en væsentlig højere Pris end Guldmønternes paalydende Værdi. Prisen paa Sølv er steget overordent- lig under Verdenskrigen, men herved erin- I dres, at Sølvmønternes Metalværdi normalt kun er omtrent Halvdelen af deres Paaly- dende. Møntkonvention, se latinsk og skandi- navisk Møntforbund. Møntmetal. De Metaller, som Kultur- landene anvender til Mønt, er Guld, Sølv, Kobber, hvortil for Skillemønt kommer Nik- kel, Aluminium-Legering, og Jærn (under Verdenskrigen). De førstnævnte Møntmetal- ler kommer i Handelen i Form af Barrer eller Blokke, sjældent i ren Tilstand, hvorfor Bar- rerne proberes. For at gøre Metallet haardere til bedre at modstaa Slid iblandes i Guld og Sølv gærne Kobber og dette sidste blandes gærne med Tin eller Zink til Bronce. Sølv, der er særlig stærkt blandet med uædelt Metal, kaldes Billon. Møntmetalhandel, se Mønthandel. Møntmærke er et Tegn eller Bogstav, der præges i Mønterne og angiver, fra hvil- ket Møntværk de er udgaaede. De danske Mønter bærer et Hjærte som Mærke, de nor- ske: 2 korslagte Hamre, de svenske: St. Eriks Hoved. Møntparitet. Naar 2 Lande har Guld- møntfod (eller samme Art Møntfod), saa be- staar der et Lighedspunkt for Værdiforholdet mellem de 2 Landes Pengeenheder, svarende til Forholdet af det Kvantum rent Guld (Møntfodsmetal), der ligger til Grund for de respektive Pengeenheder. Dette Ligheds- punkt kaldes Møntparitet. Under de forskellige Landes Mønt- og Pengevæsen i nærværende Handelsleksikon er denne Møntparitet omtalt adskillige Ste- der. Se Eksempel under Møntregning. Møntpund eller metrisk Pund = 1/2 kg; anvendes særlig i Berlin. Møntregale. I Almindelighed er det Sta- ten som saadan, der har monopoliseret Mønt- prægningen for sig for at sikre Folket i saa Henseende; dette kaldes Møntregale. Møntregning kaldes den Beregning, der dels har til Opgave at fastslaa Møntpari- teten (s. d.), dels at udregne Pris af Metal- legeringer efter Notering i rent Metal eller af rent Metal efter Notering for en bestemt Legering. Regnestykkerne opstilles gærne som Reguladetri. Møntvægt er undertiden et fra Handels- vægt forskelligt System, saaledes i England: Troyvægten. I Skandinavien er det metriske System ogsaa anvendt som Møntvægt. Mørtel er almindeligst en Blanding af læsket Kalk med Sand og Vand, som bruges til at sammenbinde Stenene i Bygninger, idet den hærdner under Paavirkning af Luftens Kulsyre. Den fremstilles nu ofte i særlige Fabriker. Bastardmørtel indeholder tillige Ce- ment. Hydraulisk Mørtel, som hærdner under Vand, er en Blanding af Sand og Cement (s. d.). Møttriker er 4- el. 6kantede Metalstyk- ker, forsynet med et Hul med fordybede Skruegænger. Fløj-M. har to flade Frem- spring, saa at man kan dreje dem med Fingrene.