Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
605 Mærkefalsk—Mønter 606 kommer i Handelen som en vandklar eller gullig, tykflydende Væske. Bruges i Tøj- trykkeriet, ved Hudernes Forberedelse til Garvning samt i Medicinen. Saltene kaldes Laktater. Mærkefalsk, se Omsætningsfalsk. Mærkning 1) af Pakker. Disse skal bære Modtagerens fulde Adresse og Bestemmelses- posthusets Navn skal være anført særlig stort og tydeligt. Værdiangivelse og Opkrævnings- beløb skal anføres (ogsaa) paa Pakken. Alt skrives med Blæk eller Sværte. 2) af Bane- gods. Stykgods skal være forsynet med tydelige og varige Mærker og Bestemmelses- stationen angives fremhævet. Forveksling el- ler Fejltagelser, der opstaar fra ældre, ikke fjærnede Mærker, bærer Banerne intet An- svar for. Flere ensartede Kolli med samme Mærke og Destination skal forsynes med Løbenumre. Flere ensartede Kolli til samme Station, men forskellige Modtagere der, skal være forskelligt mærkede. Møllesten er flade, runde Sten, navnlig Bindingerne (s^. d.), f. Eks. kipret, atlasvævet, til Kornmaling. De danner parvis en Kviern, hvor den underste, Liggeren, er fast, tffedens den øverste, Løberen, er anbragt paa erj Aksel. Malefladerne er forsynet med et SysKjn af Furer, Bilningen, hvis skarpe Kanter skærer Kornet i Stykker. Materialet maa være stærkt, for at Melet ikke skal forurenes med Stenstøv. De billigste, men mindst gode, er haarde Sandsten, som brydes mange Steder i Tyskland og England (Newcastle). Rhinske M., fra Omegnen af Andernach, bestaar af en haard, mørkegraa, porøs Lava og bruges meget, navnlig i Landmøller. De bedste er franske M., som sammenkittes af større og mindre Stykker af en porøs Kvartsart, der findes ved la Ferté sous Jouarre i Dep. Marne. — 1 Mølleværker, hvor det kommer an paa Knusning, f. Eks. af Mineralier, Chamotte, Papir, Oliefrø o. 1., bruges store, tunge Sten af Granit eller Kvartsporfyr. Stenene er da glatte og Løberen kantstillet, saa at den ruller paa Liggeren. Møn, se Man. Mønje, Pb3O4, er en kemisk Forbindelse af Bly og Ilt, som mest fremstilles af Sølver- glød (s. d.) ved Ophedning under Tilgang af Luft. Det er et gulligt- eller mørkerødt, tungt Pulver. Fremstillet af Blyhvidt (s. d.) kom- mer det i Handelen under Navne som Pariser- rødt, Mineralorange, Saturncinnober, o. fl. Det anvendes til Glas, Glasurer, Oliefarve (den bedste Rustbeskyttelsesfarve), Tændstiksats, Kit, Farvning af Segllak samt til Plaster. — Jærnmønje er Ferrioksyd (sml. Engelsk-, Jærnrødt, Hæmatit). Mønsterbeskyttelse. Ifølge internatio- nal Overenskomst kan ogsaa herhjemme For- billeder for Industrifrembringelsers ydre Ud- styr og Skikkelse beskyttes som Mønstre ved Registrering; se Lov af 1. April 1905 Nr. 107 og Reglement Nr. 178 1915 for Mønstres An- meldelse og Registrering. Fordringshavere kan ikke gøre Udlæg i Retten til at anmelde et Mønster, men vel i den ved en saadan An- meldelse opnaaede Ret, d. v. s. i denne Rets økonomiske Værdi. Ligesom ved Patenter kræves, at Møn- stret ikke maa være forud kendt eller offent- liggjort. niønsterrærede kaldes Tøjer, hvor Mønstret er frembragt ved Variation af i Modsætning til glatvævede, lærredsvævede (se Lærred). a Mønstervævede Siqjfer har Mønster, som er frembragt ved jelve Vævningen, f. Eks. kipret; i Modsætning til møn- ~lf?r'fUTVeff?ftrykte eller pressede. Mønt er Betegnelsen 1) paa offentlige Omsætningsmidler, præget af Metal; 2) paa det Sted, hvor Prægningen, Udmøntningen foregaar. Ordet menes at stamme enten fra det la- tinske Tilnavn til Juno: moneta, idet denne Gudindes Tempel i Rom anvendtes som Prægningsanstalt: Mønt, eller fra det angel- saksiske Ord mynet, Penge. Se iøvrigt under de forskellige Landes Mønt- og Pengevæsen og under Møntmærker. Møntbeskadiyelse. Medens Slid 'paa Mønterne og dermed følgende Forringelse af disses Metalværdi i Almindelighed falder Staten til Last, hvorimod med Vold fore- tagne og ulovlige Beskadigelser, der forsæt- lig tilføjes Mønten, f. Eks. Affiling, Beklip- ning, Ætsning o. 1. bevirker, at Mønten ikke længere er lovligt Betalingsmiddel. Mønter udhugges som runde Skiver (Blan- ketter), der efter at være renset ved Behand- ling med Syrer, præges med graverede og polerede Staalstempler. For at hindre Be-