Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
605
Mærkefalsk—Mønter
606
kommer i Handelen som en vandklar eller
gullig, tykflydende Væske. Bruges i Tøj-
trykkeriet, ved Hudernes Forberedelse til
Garvning samt i Medicinen. Saltene kaldes
Laktater.
Mærkefalsk, se Omsætningsfalsk.
Mærkning 1) af Pakker. Disse skal bære
Modtagerens fulde Adresse og Bestemmelses-
posthusets Navn skal være anført særlig stort
og tydeligt. Værdiangivelse og Opkrævnings-
beløb skal anføres (ogsaa) paa Pakken. Alt
skrives med Blæk eller Sværte. 2) af Bane-
gods. Stykgods skal være forsynet med
tydelige og varige Mærker og Bestemmelses-
stationen angives fremhævet. Forveksling el-
ler Fejltagelser, der opstaar fra ældre, ikke
fjærnede Mærker, bærer Banerne intet An-
svar for. Flere ensartede Kolli med samme
Mærke og Destination skal forsynes med
Løbenumre. Flere ensartede Kolli til samme
Station, men forskellige Modtagere der, skal
være forskelligt mærkede.
Møllesten er flade, runde Sten, navnlig Bindingerne (s^. d.), f. Eks. kipret, atlasvævet,
til Kornmaling. De danner parvis en Kviern,
hvor den underste, Liggeren, er fast, tffedens
den øverste, Løberen, er anbragt paa erj Aksel.
Malefladerne er forsynet med et SysKjn af
Furer, Bilningen, hvis skarpe Kanter skærer
Kornet i Stykker. Materialet maa være
stærkt, for at Melet ikke skal forurenes med
Stenstøv. De billigste, men mindst gode, er
haarde Sandsten, som brydes mange Steder
i Tyskland og England (Newcastle). Rhinske
M., fra Omegnen af Andernach, bestaar af
en haard, mørkegraa, porøs Lava og bruges
meget, navnlig i Landmøller. De bedste er
franske M., som sammenkittes af større og
mindre Stykker af en porøs Kvartsart, der
findes ved la Ferté sous Jouarre i Dep. Marne.
— 1 Mølleværker, hvor det kommer an paa
Knusning, f. Eks. af Mineralier, Chamotte,
Papir, Oliefrø o. 1., bruges store, tunge Sten
af Granit eller Kvartsporfyr. Stenene er da
glatte og Løberen kantstillet, saa at den
ruller paa Liggeren.
Møn, se Man.
Mønje, Pb3O4, er en kemisk Forbindelse
af Bly og Ilt, som mest fremstilles af Sølver-
glød (s. d.) ved Ophedning under Tilgang af
Luft. Det er et gulligt- eller mørkerødt, tungt
Pulver. Fremstillet af Blyhvidt (s. d.) kom-
mer det i Handelen under Navne som Pariser-
rødt, Mineralorange, Saturncinnober, o. fl. Det
anvendes til Glas, Glasurer, Oliefarve (den
bedste Rustbeskyttelsesfarve), Tændstiksats,
Kit, Farvning af Segllak samt til Plaster. —
Jærnmønje er Ferrioksyd (sml. Engelsk-,
Jærnrødt, Hæmatit).
Mønsterbeskyttelse. Ifølge internatio-
nal Overenskomst kan ogsaa herhjemme For-
billeder for Industrifrembringelsers ydre Ud-
styr og Skikkelse beskyttes som Mønstre ved
Registrering; se Lov af 1. April 1905 Nr. 107
og Reglement Nr. 178 1915 for Mønstres An-
meldelse og Registrering. Fordringshavere
kan ikke gøre Udlæg i Retten til at anmelde
et Mønster, men vel i den ved en saadan An-
meldelse opnaaede Ret, d. v. s. i denne Rets
økonomiske Værdi.
Ligesom ved Patenter kræves, at Møn-
stret ikke maa være forud kendt eller offent-
liggjort.
niønsterrærede kaldes Tøjer, hvor
Mønstret er frembragt ved Variation af
i Modsætning til glatvævede, lærredsvævede
(se Lærred). a
Mønstervævede Siqjfer har Mønster, som
er frembragt ved jelve Vævningen, f. Eks.
kipret; i Modsætning til møn-
~lf?r'fUTVeff?ftrykte eller pressede.
Mønt er Betegnelsen 1) paa offentlige
Omsætningsmidler, præget af Metal; 2) paa
det Sted, hvor Prægningen, Udmøntningen
foregaar.
Ordet menes at stamme enten fra det la-
tinske Tilnavn til Juno: moneta, idet denne
Gudindes Tempel i Rom anvendtes som
Prægningsanstalt: Mønt, eller fra det angel-
saksiske Ord mynet, Penge.
Se iøvrigt under de forskellige Landes
Mønt- og Pengevæsen og under Møntmærker.
Møntbeskadiyelse. Medens Slid 'paa
Mønterne og dermed følgende Forringelse
af disses Metalværdi i Almindelighed falder
Staten til Last, hvorimod med Vold fore-
tagne og ulovlige Beskadigelser, der forsæt-
lig tilføjes Mønten, f. Eks. Affiling, Beklip-
ning, Ætsning o. 1. bevirker, at Mønten ikke
længere er lovligt Betalingsmiddel.
Mønter udhugges som runde Skiver (Blan-
ketter), der efter at være renset ved Behand-
ling med Syrer, præges med graverede og
polerede Staalstempler. For at hindre Be-