Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
649
Pantebog—Papir
650
b) Pant i Skibe skal registreres i Skibs-
registeret og antages at omfatte Skibet med
alt dettes egentlige Tilbehør.
c) Underpant i Løsøre. Man kan pantsætte
Varer, Inventar, Møbler etc., men Pante-
brevet skal tinglæses inden 2 Uger, ellers
bliver det ugyldigt. Dog kan det ratihaberes
og blive gyldigt ved Tinglæsning inden 2
Uger fra Ratihaberingsdagen. Pantebrevet
skal underskrives af Debitor i 2 Vidners Over-
værelse, og disse skal særlig kunne bevidne
Dateringens Rigtighed. Skal Pantebrevet
ratihaberes som ovenfor nævnt, maa Rati-
haberingen ogsaa ske i 2 Vidners Overværelse,
men det behøver ikke at være de samme
Vidner, som var til Stede første Gang.
Naar Pantsætteren skifter Bopæl, skal
Pantebrevet ligeledes inden 2 Uger læses
ved hans nye Værneting, men derimod skal
der ikke foretages ny Tinglæsning, fordi de
pantsatte Varer flyttes til en anden Rets-
kreds.
For Varer o. 1., der tilhører flere, f. Eks.
tilhører et Firma med flere ansvarlige
havere, skal Pantebrevet tinglæses ve
enkelt af disse Indehaveres Værneting,' Dqfi-
mod vil Pantsætning af et AktiesSskabs^
Varer kunne tinglæses blot ved Aktiesé
bets Værneting.
Fyldestgørelsen er omstændelig og sker
derved, at Panthaveren maa erhverve Dom
for sin Fordring og i Hh. til Dommen gøre
Udlæg i sit Pant, og derefter stille det til
Tvangsauktion. Har Pantsætteren (ulovligt)
overdraget det pantsatte til Tredjemand, be-
høver Panthaveren dog ikke først at erhverve
Dom over sin Skyldner, men kan rette Sagen
mod nuværende Besidder.
Underpanthaveren i Løsøre maa om for-
nødent vige for de privilegerede Kreditorer
ved Fallit.
d) Underpant i Fordringer. Ved Pantsæt-
ning af Dokumenter som Bærere af Fordrin-
ger overgives sædvanlig Dokumentet- som
Haandpant (Lombardlaan), men Pantsætning
kan ogsaa ske efter samme Regler som for
Pant i Løsøre, idet det dog yderligere kræ-
ves, at Dokumentet faar en Paategning om
Pantsætningen for at hindre ekstinktiv Er-
hvervelse (s. d.). Hvad angaar Pantsætning
af Bogfordringer, da maa denne tinglæses i
rette Tid og for at sikre sig imod, at Bog- I
skyldneren affinder sig eller regulerer med
sin Kreditor, Pantsætteren, maa der gives
Bogskyldneren Meddelelse om den skete
Pantsætning af Fordringen.
e) Haandpant sker ved Overlevering af
Varer, Dokumenter, Købekontrakter etc. i
Panthaverens Værge eller i hvert Fald saa-
ledes, at Pantsætteren afskæres fra at dis-
ponere over det pantsatte, f. Eks. ved Varers
Opmagasinering paa et Lager (der godt kan
tilhøre Pantsætteren), men hvortil kun Pant-
haveren har Nøglerne. Haandpantet kan
godt være i Tredjemands Besiddelse, naar
blot denne f. Eks. erklærer at ville holde Va-
rerne til Panthaverens Disposition. Men me-
dens Haandpant stiftes i Varer o. 1. ved
Overlevering af Konnossement, Fragtbrev
eller Oplagsbevis paa samme, stiftes ikke
Haandpant i Effekter ved Overlevering af
Recepissen. Haandpanthaveren kan frem-
pantsætte Pantet for det samme Beløb, han
selv har udlaant paa det. Haandpanthave-
middelbar Fyldestgørelse i sit
Haandpant, hv ntsætteren ikke opfylder
vør -sine Forpligtelsfef.^daandpanthaveren kan
Defi- derfor enten tage «Pantet til Eje efter for-
svarlig Vurdering
2 Mænd, hvoraf Pant-
jfbrdres til at udvælge den
skal
■bortsælge det ved offentlig Auk-
tion, for noterede Effekter dog ved Salg gen-
nem Vekselmægler, men Parterne kan des-
uden vedtage anden Fyldestgørelsesmaade,
f. Eks. Overtagelse til en fikseret Sum, Salg
i aabent Marked el. 1.
Pantebog er den af det offentlige (Rets-
skriveren) førte Protokol over faste Ejen-
domme med de paa samme hvilende Hæf-
telser. Enhver kan (gratis) selv slaa efter i
Bøgerne paa Kontorerne.
paper (eng.), Betegnelse for Sælgerkursen
i engelske Kurslister.
papier (fr.), forkortet p, er Betegnelsen
for Sælgerkursen i franske Kurslister.
Papir, 1) Ordet benyttes ofte i Betyd-
ningen Værdipapir som Betegnelse for Ef-
fekter, Fonds, Veksler, Tratter etc. 2) I over-
ført Betydning angiver man ofte Personer
som fint eller daarligt »Papir«. 3) som Vare,
se nedenfor.
Papir fremstilles af mange forskellige Raa-
stoffer, som Klude, Cellulose, Træmasse (s. d.
Art.), undertiden Fyldstoffer (Kaolin, Sti-