Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
649 Pantebog—Papir 650 b) Pant i Skibe skal registreres i Skibs- registeret og antages at omfatte Skibet med alt dettes egentlige Tilbehør. c) Underpant i Løsøre. Man kan pantsætte Varer, Inventar, Møbler etc., men Pante- brevet skal tinglæses inden 2 Uger, ellers bliver det ugyldigt. Dog kan det ratihaberes og blive gyldigt ved Tinglæsning inden 2 Uger fra Ratihaberingsdagen. Pantebrevet skal underskrives af Debitor i 2 Vidners Over- værelse, og disse skal særlig kunne bevidne Dateringens Rigtighed. Skal Pantebrevet ratihaberes som ovenfor nævnt, maa Rati- haberingen ogsaa ske i 2 Vidners Overværelse, men det behøver ikke at være de samme Vidner, som var til Stede første Gang. Naar Pantsætteren skifter Bopæl, skal Pantebrevet ligeledes inden 2 Uger læses ved hans nye Værneting, men derimod skal der ikke foretages ny Tinglæsning, fordi de pantsatte Varer flyttes til en anden Rets- kreds. For Varer o. 1., der tilhører flere, f. Eks. tilhører et Firma med flere ansvarlige havere, skal Pantebrevet tinglæses ve enkelt af disse Indehaveres Værneting,' Dqfi- mod vil Pantsætning af et AktiesSskabs^ Varer kunne tinglæses blot ved Aktiesé bets Værneting. Fyldestgørelsen er omstændelig og sker derved, at Panthaveren maa erhverve Dom for sin Fordring og i Hh. til Dommen gøre Udlæg i sit Pant, og derefter stille det til Tvangsauktion. Har Pantsætteren (ulovligt) overdraget det pantsatte til Tredjemand, be- høver Panthaveren dog ikke først at erhverve Dom over sin Skyldner, men kan rette Sagen mod nuværende Besidder. Underpanthaveren i Løsøre maa om for- nødent vige for de privilegerede Kreditorer ved Fallit. d) Underpant i Fordringer. Ved Pantsæt- ning af Dokumenter som Bærere af Fordrin- ger overgives sædvanlig Dokumentet- som Haandpant (Lombardlaan), men Pantsætning kan ogsaa ske efter samme Regler som for Pant i Løsøre, idet det dog yderligere kræ- ves, at Dokumentet faar en Paategning om Pantsætningen for at hindre ekstinktiv Er- hvervelse (s. d.). Hvad angaar Pantsætning af Bogfordringer, da maa denne tinglæses i rette Tid og for at sikre sig imod, at Bog- I skyldneren affinder sig eller regulerer med sin Kreditor, Pantsætteren, maa der gives Bogskyldneren Meddelelse om den skete Pantsætning af Fordringen. e) Haandpant sker ved Overlevering af Varer, Dokumenter, Købekontrakter etc. i Panthaverens Værge eller i hvert Fald saa- ledes, at Pantsætteren afskæres fra at dis- ponere over det pantsatte, f. Eks. ved Varers Opmagasinering paa et Lager (der godt kan tilhøre Pantsætteren), men hvortil kun Pant- haveren har Nøglerne. Haandpantet kan godt være i Tredjemands Besiddelse, naar blot denne f. Eks. erklærer at ville holde Va- rerne til Panthaverens Disposition. Men me- dens Haandpant stiftes i Varer o. 1. ved Overlevering af Konnossement, Fragtbrev eller Oplagsbevis paa samme, stiftes ikke Haandpant i Effekter ved Overlevering af Recepissen. Haandpanthaveren kan frem- pantsætte Pantet for det samme Beløb, han selv har udlaant paa det. Haandpanthave- middelbar Fyldestgørelse i sit Haandpant, hv ntsætteren ikke opfylder vør -sine Forpligtelsfef.^daandpanthaveren kan Defi- derfor enten tage «Pantet til Eje efter for- svarlig Vurdering 2 Mænd, hvoraf Pant- jfbrdres til at udvælge den skal ■bortsælge det ved offentlig Auk- tion, for noterede Effekter dog ved Salg gen- nem Vekselmægler, men Parterne kan des- uden vedtage anden Fyldestgørelsesmaade, f. Eks. Overtagelse til en fikseret Sum, Salg i aabent Marked el. 1. Pantebog er den af det offentlige (Rets- skriveren) førte Protokol over faste Ejen- domme med de paa samme hvilende Hæf- telser. Enhver kan (gratis) selv slaa efter i Bøgerne paa Kontorerne. paper (eng.), Betegnelse for Sælgerkursen i engelske Kurslister. papier (fr.), forkortet p, er Betegnelsen for Sælgerkursen i franske Kurslister. Papir, 1) Ordet benyttes ofte i Betyd- ningen Værdipapir som Betegnelse for Ef- fekter, Fonds, Veksler, Tratter etc. 2) I over- ført Betydning angiver man ofte Personer som fint eller daarligt »Papir«. 3) som Vare, se nedenfor. Papir fremstilles af mange forskellige Raa- stoffer, som Klude, Cellulose, Træmasse (s. d. Art.), undertiden Fyldstoffer (Kaolin, Sti-