Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

651 Papirformater—Papir nor mer 652 velse, Tungspat o. a.) samt Lim (Harpiks- opløsning og Alun) og Farvestoffer. Raa- stofferne males og blandes sammen med Vand i en saakaldt »Hollænder«, undertiden bleges Massen. Af Papirvællingen fremstilles haand- gjort Papir, Bøttepapir, ved at den hældes i en flad Kasse med en løs Bund af fint Metaltraadsnet (Messingtwist), hvor Vandet skilles fra, medens den filtede Papirmasse danner et Ark. Dette overføres paa et Stykke Filt, presses og tørres. Hovedmængden laves dog som Maskinpapir, idet Papirvællingen strømmer ud paa en Metaltraadsdug, som hurtigt føres hen over en Række Ruller, sam- tidig med at den rystes. Papirlaget presses, tørres og glittes ved Hjælp af en Række Valser og oprulles. De største Maskiner kan frembringe en Papirstrimmel indtil 4 m br., 150 m pr. Minut, 30,000 kg i 24 Timer. — Vandmærker frembringes ved Hjælp af For- højninger eller Fordybninger i Metaltraads- dugen, hvorved der fremkommer lysere eller mørkere Partier i det færdige Papir. — Man skelner mellem Skrivepapir, som er limet; Trykpapir, halv- el. ulimet, særlig stærke og svære Sorter er Tegne-, Node- og Kobber- trykpapir; Trækpapir og Filtrerpapir, ulimet; Silke- og Kopipapir, svagt limet. Indpak- ningspapir er baade limet og ulimet. Kine- sisk P. fremstilles af Bambustrævler og Bast af Papirmorbærtræet; Japansk P. af forskel- lige Basttrævler; Kispapir af Marven af en Araliaart fra Formosa. Pergamentpapir frem- stilles af ulimet Papir ved Behandling med Svovlsyre, hvorved de enkelte Fibre kli- stres sammen. Imiteret P. og Pergamyn er Sulfitstofpapir; ved Tilsætning af Stearin bliver det fedttæt (Smørrebrødspapir). Bunt- papir er farvet eller mønstret ved Paastryg- ning el. Trykning (Tapeter, Forsatspapir, Glanspapir o. 1.). — Pap kaldes Papir, som er mere end 0,5 mm tykt. Det fremstilles ved Sammenpresning af flere Lag fugtigt Papir. Det fineste er Karton, dannet af tynde, sammenlimede Papirark. — Papir kommer i Handelen som Ruller (Trykpapir til Rota- tionspresser og Tapeter, Indpaknings-, Per- gament-, Tegne- og Telegrafpapir) eller til- skaaret i Ark af forskellig Størrelse (se Papir- formater). Salget sker i det store efter Vægt, idet Papiret klassificeres efter Vægt pr. m2. Papirformater. Af de almindelig brugte Papirformater skal her nævnes Bikube, 366 X 457 mm, og Propatria, 340 X 419 mm. I nyere Tid er man imidlertid kommet ind paa at betegne P. med Numre: Papirnumre. Nr. 1 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. Højde, em.' 33 34 3Ö 38 40 42 44 46 48 50 54 57 Bredde. - 42 43 45 48 50 53 56 59 64 65 68 78 Papirgarn. Ved de under Verdenskrigen opstaaede Vanskeligheder for Tilvejebringel- sen af Raastoffer til Sejlgarn har Fremstil- lingen af Papirgarn taget et stort Opsving. Det fremstilles ved Sammensnoning af fug- tige, smalle Papirstrimler, men har den Ulempe ikke at kunne taale Fugtighed. Et bedre Produkt er Tekstilose, lavet af Papir- strimler med paaklæbet Bomuld. Kan an- vendes som Islæt til Sækkelærred, forskel- lige Tøjer o. s. v. Pap ir handels maal i den oversøiske Handel er vore gamle Maal, som endnu an- vendes i England, Holland og Kolonierne. Disse er: 1 Balle ä 10 Ris å 20 Bøger, og 1 Bog omfatter henholdsvis 24 Ark Skrive-, Post-, fint Karton- og Tegnepapir eller 25 Ark Tryk- eller Indpakningspapir. Prisen be- stemmes per Ris, Vægten angives i engelske Pund og Formatet i engelske (Yards og) in- ches. Papirnormer. Da visse Raastoffer, Træ- slib, daarlig Cellulose, Fyldstoffer o. 1. giver Papir af ringe Styrke og Varighed, klassifice- rer man det efter Modstand ved Sammen- krølning, Bristningslængde, Udvidelse og Sam- mensætning. Bristningslængden er Længden af en Papirstrimmel, som vilde briste ved sin egen Vægt, hvis den ophængtes i den ene Ende. Den prøves i en Maskine, som ogsaa angiver Udvidelsen i %. 1. Kl- Brist- ningsl. 6000 m, Udvidelse 4,5 %. — 6. Kl- Bristningsl. 1000 m, Udv. 1,5 %. Sammen- sætning (4 Stofklasser): 1. KL kun Klude, ikke over 2 % Aske (Mineralstoffer); 2. Kl. Klude og indtil 25 % Cellulose; ikke Træ- slib, indtil 5 % Aske; 3. Kl. ikke Træslib, indtil 15 % Aske; 4. Kl- alt andet Papir. — Ved Reglementer er der fastsat de Fordrin- ger, som maa stilles til Papir, der skal an- vendes til forskellige Dokumenter o. a., lige- som der til Pengesedler, Vekselblanketter o. 1. anvendes særligt fremstillet, haandgjort Pa- pir.