Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
667 Petroleumsæter—Pincops 668 Ibs). Telegramnoteringerne omfatter 1) in cases for Østasien, 2) Standard white in bar- rels, 3) Tanks (in bulk) og er saaledes at for- staa, at f. Eks. 1065 læses 10 Dollars 65 Cents. — Terminsnoteringen er i Dollars og Cents per 100 lbs. Salgsenheden, unit, er 100 Fade = 40,000 lbs. Petroleumsæter, se Benzin. Pfennig, tysk Mønt — 1/100 Mark. Ph., se F. Ph. Dan., Pharmacopoea Danica, en av- toriseret Bog med Fortegnelse over de Stof- fer og Sammensætningen af Lægemidlerne, som bør findes paa et dansk Apotek. Den for Tiden gældende Ph. Dan. udkom i 1907. Piassava, Paragræs, Bladskedetrævler af forskellige Palmearter, navnlig fra Sydame- rika og Afrika. P. anvendes til Gadekoste, Børster og Pensler. Piaster, se Pjaster. Pibeler, graaligt el. hvidt, bestaar næsten udelukkende af Aluminiumsilikat og bliver hvidt ved Brænding. Findes ved Køln, Liege o. fl. St. i Mellemevropa. Bruges til Kridt- piber, Digler o. a. picked ports, (eng.) forkortet p. p., ud- søgte Havne (Certepartiudtryk). Disse er f. Eks. Antwerpen, Rotterdam, Amsterdam, Dunkerque, London, Hull, Liverpool, Glas- gow, Newcastle, Cardiff m. fl.; omvendt er udskudte Havne, f. Eks. Hamborg, Bremen, Bordeaux, Havre, Londonderry, Limerick, Kings Lynn etc. Pickers, korte, svære Læderremme af det stærkeste Læder, som bruges til Slag- remme i Væve. Pickles, Grønsager, syltede i Eddike, sædvanlig med Tilsætning af spansk Peber og Sennep. Pie, Mønt i britisk Ostindien = Via Anna = Vi92 Rupee. Pighvarren, Rhombus maximus, hører til Flynderne; P. er i Stedet for Skæl besat med store, benagtige Knuder. Fiskes i Nordsøen; skal kunne opnaa en Vægt af ca. 100 kg. Pigjærn, Raajærnsbarrer (se Jærn). Pik, Alenmaal i 1) Tyrkiet =3/4 Yard = 0,6858 m, svarende til den gamle Brabanter- Alen, hvorefter Holland i sin Storhandelstid handlede paa Orienten. 2) Grækenland = 8 Rup = 0,648 m. 3) Ægypten = 0,677 m for Uld og Silkevarer (Pik Stambuli), men = 0,638 m for Bomulds- og Lærredsvarer (Pik Endasch). Af den første regnes 27 Pik S. = 20 Yards, af den sidste 23 Pik E. = 20 Yards. Se iøvrigt under de paagældende Landes Maal og Vægt. Piké, piqué, dobbeltvævet, mønstret Stof, mest af Bomuld, hvor Mønstret fremkom- mer ved at Bundkædens Traade med visse Mellemrum kommer frem paa Tøjets Over- flade. Pikrinsyre, Trinitrofenol, fremstilles af Karbolsyre ved Behandling med Salpetersyre og danner gule, glinsende Krystalblade el. -naale. Den er meget giftig. Bruges til Gul- farvning og Sprængstoffer. Saltene kaldes i Pikrater. Pikul, engelsk Pecul, er en i Østen al- mindelig benyttet Vægt, men stærkt veks- lende. 1) I Kina (og Japan) = Tan ä 100 Kin (Katties, Pund) = 133x/3 Ibs = 60,479 kg. 2) britisk Birma som Kina. 3) Straits Settle- ments som i Kina. 4) I Indochina, hvor man i 1904 indførte Metersystemet, regnes Pikul = 60 kg. 5) Siam, hvor den bærer Benæv- nelsen Hab, deles den i 50 Tschang Tai (sia- mesiske Pund). 6) Paa Filippinerne, hvor Metersystemet er indført, deltes Pikul i 100 Katties = kg eller 140 Ibs. 7) 1 hollandsk Ostindien er den kinesiske Pikul tilpasset efter gi. Amsterdam-Vægt saaledes, at 1 Pikul å 100 Katties sættes lig 125 gi. Amsterdam- Pund (494,1 g), svarende til 61,76 kg eller usancemæssigt 136 Ibs. 8) Kanfon-Pikul = I 60,5 kg = 1331/3 Ibs. 9) Java-Pikul = 61,76 ! kg = 136 Ibs. Piletræ, Veddet af forskellige Arter Salix, har lys Splint og brunlig Kærne. Det er blødt, ret sejt og let spalteligt. Bruges til Pakkasser, Bremseklodser og Papirmasse. Grenene, Vidjer, af forskellige Pilearter, der dyrkes som Buske, anvendes til Kurveflet- ning, Tøndebaand o. I. — Barken bruges som □arvemateriale, navnlig til finere Lædersorter (se Ruslæder). Basten bruges til Maatter. Pillow, engelsk Barchent (s. d.). Piment, se Allehaande. Pimpsten, porøse vulkanske Bjærgarter. Anvendes i hele Stykker til Slibning, i Pulver- form som Bestanddel af Skurepulvere; faas navnlig fra Italien. Pincops, 1) se Garn; 2) Betegnelse for hele Havregryn.