Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
667
Petroleumsæter—Pincops
668
Ibs). Telegramnoteringerne omfatter 1) in
cases for Østasien, 2) Standard white in bar-
rels, 3) Tanks (in bulk) og er saaledes at for-
staa, at f. Eks. 1065 læses 10 Dollars 65 Cents.
— Terminsnoteringen er i Dollars og Cents
per 100 lbs. Salgsenheden, unit, er 100 Fade
= 40,000 lbs.
Petroleumsæter, se Benzin.
Pfennig, tysk Mønt — 1/100 Mark.
Ph., se F.
Ph. Dan., Pharmacopoea Danica, en av-
toriseret Bog med Fortegnelse over de Stof-
fer og Sammensætningen af Lægemidlerne,
som bør findes paa et dansk Apotek. Den
for Tiden gældende Ph. Dan. udkom i 1907.
Piassava, Paragræs, Bladskedetrævler af
forskellige Palmearter, navnlig fra Sydame-
rika og Afrika. P. anvendes til Gadekoste,
Børster og Pensler.
Piaster, se Pjaster.
Pibeler, graaligt el. hvidt, bestaar næsten
udelukkende af Aluminiumsilikat og bliver
hvidt ved Brænding. Findes ved Køln, Liege
o. fl. St. i Mellemevropa. Bruges til Kridt-
piber, Digler o. a.
picked ports, (eng.) forkortet p. p., ud-
søgte Havne (Certepartiudtryk). Disse er f.
Eks. Antwerpen, Rotterdam, Amsterdam,
Dunkerque, London, Hull, Liverpool, Glas-
gow, Newcastle, Cardiff m. fl.; omvendt er
udskudte Havne, f. Eks. Hamborg, Bremen,
Bordeaux, Havre, Londonderry, Limerick,
Kings Lynn etc.
Pickers, korte, svære Læderremme af
det stærkeste Læder, som bruges til Slag-
remme i Væve.
Pickles, Grønsager, syltede i Eddike,
sædvanlig med Tilsætning af spansk Peber
og Sennep.
Pie, Mønt i britisk Ostindien = Via Anna
= Vi92 Rupee.
Pighvarren, Rhombus maximus, hører til
Flynderne; P. er i Stedet for Skæl besat med
store, benagtige Knuder. Fiskes i Nordsøen;
skal kunne opnaa en Vægt af ca. 100 kg.
Pigjærn, Raajærnsbarrer (se Jærn).
Pik, Alenmaal i 1) Tyrkiet =3/4 Yard =
0,6858 m, svarende til den gamle Brabanter-
Alen, hvorefter Holland i sin Storhandelstid
handlede paa Orienten. 2) Grækenland = 8
Rup = 0,648 m. 3) Ægypten = 0,677 m for
Uld og Silkevarer (Pik Stambuli), men =
0,638 m for Bomulds- og Lærredsvarer (Pik
Endasch). Af den første regnes 27 Pik S. =
20 Yards, af den sidste 23 Pik E. = 20 Yards.
Se iøvrigt under de paagældende Landes
Maal og Vægt.
Piké, piqué, dobbeltvævet, mønstret Stof,
mest af Bomuld, hvor Mønstret fremkom-
mer ved at Bundkædens Traade med visse
Mellemrum kommer frem paa Tøjets Over-
flade.
Pikrinsyre, Trinitrofenol, fremstilles af
Karbolsyre ved Behandling med Salpetersyre
og danner gule, glinsende Krystalblade el.
-naale. Den er meget giftig. Bruges til Gul-
farvning og Sprængstoffer. Saltene kaldes
i Pikrater.
Pikul, engelsk Pecul, er en i Østen al-
mindelig benyttet Vægt, men stærkt veks-
lende. 1) I Kina (og Japan) = Tan ä 100 Kin
(Katties, Pund) = 133x/3 Ibs = 60,479 kg.
2) britisk Birma som Kina. 3) Straits Settle-
ments som i Kina. 4) I Indochina, hvor man
i 1904 indførte Metersystemet, regnes Pikul
= 60 kg. 5) Siam, hvor den bærer Benæv-
nelsen Hab, deles den i 50 Tschang Tai (sia-
mesiske Pund). 6) Paa Filippinerne, hvor
Metersystemet er indført, deltes Pikul i 100
Katties = kg eller 140 Ibs. 7) 1 hollandsk
Ostindien er den kinesiske Pikul tilpasset efter
gi. Amsterdam-Vægt saaledes, at 1 Pikul å
100 Katties sættes lig 125 gi. Amsterdam-
Pund (494,1 g), svarende til 61,76 kg eller
usancemæssigt 136 Ibs. 8) Kanfon-Pikul =
I 60,5 kg = 1331/3 Ibs. 9) Java-Pikul = 61,76
! kg = 136 Ibs.
Piletræ, Veddet af forskellige Arter Salix,
har lys Splint og brunlig Kærne. Det er
blødt, ret sejt og let spalteligt. Bruges til
Pakkasser, Bremseklodser og Papirmasse.
Grenene, Vidjer, af forskellige Pilearter, der
dyrkes som Buske, anvendes til Kurveflet-
ning, Tøndebaand o. I. — Barken bruges som
□arvemateriale, navnlig til finere Lædersorter
(se Ruslæder). Basten bruges til Maatter.
Pillow, engelsk Barchent (s. d.).
Piment, se Allehaande.
Pimpsten, porøse vulkanske Bjærgarter.
Anvendes i hele Stykker til Slibning, i Pulver-
form som Bestanddel af Skurepulvere; faas
navnlig fra Italien.
Pincops, 1) se Garn; 2) Betegnelse for
hele Havregryn.