Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer

Forfatter: Charles V. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 946

UDK: 38(03)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 490 Forrige Næste
669 Pinjekærner—Planteuld 670 til af Pinjekærner, Frøkærner af Pinjen (Pi- nus Pinea el. P. Cembra), fra Sydevropa. Fedtholdige, smager som Mandler. Pink-colour, Posasalt, en lyserød Farve, som bl. a. indeholder Tinilte. Bruges som Maler- og Trykfarve samt til Porcelæns- maling. • Pint, engelsk Hulmaal for flydende Varer = >/2 Quart = 1/8 Imperial Gallon. 1 Pint er herefter lig 0,568 1. Pintar, tyrkisk Kornmaal = 1/8 Kilé; se tyrkisk Maal og Vægt. pipe eller butt, engelsk Hulmaal for fly- dende Varer = 126 Imperial Gallons 572,5 1. pipe lines (amerik.), Rørledninger Petroleum (s. d.). Piperonal, Heliotropin, fremstilles Kamfer; farveløse smaa Krystaller af stærk heliotropagtig Lugt; anvendes til Parfymer. Pi-sagh, tyrkisk: gode Penge, er en tyr- kisk Mønt (s. d.). Pistacier, grønne Mandler, spiselige Frø af Pistacia vera, som vokser vildt i Persien og Syrien og dyrkes i Sydevropa. Bruges til Konditorvarer. Pitchpine, se Fyr. Pitehatnp, se Agavetrævler. Pitje, hollandsk Navn for den Smaamønt; se Kinas Mønt- og Pen^evt Pitprops, se Props. pir pinus, Certeparti i Brug ved pitch- pine-Afskibninger fra Golfen. Pjaster, en Mønt 1) i Ægypten = l/wo ægyptisk (Mønt-) Pund, her officielt kaldet Tarifpjaster å 10 Ochr’ el. Gersch (Tiende- dele). 2) i Chile, Meksiko og andre amerikansk- spanske Stater kaldes Møntenheden Peso (s. d.) ofte for Pjaster. 3) i fransk Indochina (Saigon) kaldes den i Paris prægede officielle Mønt for Piastre de commerce, Vægt 27 g, af Finhed 0,900. 4) i Tyrkiet Pengeenheden = 40 Para. Se iøvrigt under dø paagældende Landes Mønt- og Pengevæsen. placere, af det franske placer, anbringe. placing report, se Indentforretning. Plader af forskellige Metaller fremstilles som Regel ved Valsning. Tynde PI. (se Blik) nummereres efter Lære (se Metaltraad). — J ær nplader, Tykkelse 5—40 mm, Bredde højst 3 m, Længde meget varierende. Be- holder- og Kedelplader er firkantede el. runde. Ved de sidste spiller Styrken en stor Rolle. Panserplader, af Nikkelstaal, kan være over 40 mm tykke. Perforerede, Pande-, Pukkel- plader, Sildebensfærn og Strækmetal, se de forsk. Artikler. Riflede PI., Dørkplader er støbte. Bruges som Gulvplader, til Trapper o. s. v. — Kobberplader: Kedelpi. til Bryggeri- kedler er over 2,5 cm. Fyrkassekobber til Lokomotivbrug er af Haardtkobber, med 0,1 —0,2 % Nikkel, lidt Bly og Arsén. — Bly- plader: Tykkelse 1—6,5 mm. Pladsagent er i Loven af 8. Maj 1917 § 93 ligestillet med Handelsrejsende (s. d.) i sine lovlige Krav, Beføjelser og Pligter. Imidlertid forstaar Loven ved Pladsagent snarere lokal Agent eller Repræsentant, alt- saa et Agentur paa en anden Plads end den, hvor Firmaet har sit Sæde, hvorimod man i Handelsverdenen ved Pladsagent al- mindeligt forstaar en Provisionsagent, der besøger Kunderne paa Pladsen, hvor Fir- maet har Sæde, Filial el. 1. Medens en lokal Agent saaledes efter Loven sædvanligvis har Krav paa Provision af alle Ordres fra sit ( Distrikt, faar en Pladsagent som Regel kun delvis P ision af indirekte Ordres eller ogsaa overhovedet kun Provision af de Ordres, han seM^affer. foldes en Check (s. d.), ud- Pladscheci 8 I Rte<W inesiske ar paa én Bankplads. Den rat'TCrevises til Betaling senest tredje Dag efter den i Checken angivne Udstedelses- dag. Pladshandel, se Locohandel. Pladskutytne, se Pladssædvane, Pladssædvaner er saadanne Sædvaner, der anvendes ved Afslutning og/eller Opfyl- delse af Forretninger paa en bestemt Plads. Plakat, 1) Benævnelse for visse Forord- ninger i Enevældens Tid; 2) Reklamemiddel i Form af Opslag paa Mure, Tavler etc. Planker, fladt, retskaaret Træ af Naale- -træ, i Aim. 4—8 m lange, 18—40 cm brede, 5—10 cm tykke. Af andre Træsorter er de ofte bredere og vankantede. Plantelim, se Gluten. Plantesilke, vegetabilsk Silke, glinsende, gullige Frøhaar af forskellige tropiske Plan- ter. Bruges som Polstringsmateriale. Plantetalg, se kinesisk Talg. Planteuld, se Kapok.