Dansk Handelsleksikon
Handelsret, Handelsudtryk, Valuta, Bank, Børs, Forsikring, Aktievæsen, Handel, i alle Former og Varer
Forfatter: Charles V. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 946
UDK: 38(03)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
669
Pinjekærner—Planteuld
670
til
af
Pinjekærner, Frøkærner af Pinjen (Pi-
nus Pinea el. P. Cembra), fra Sydevropa.
Fedtholdige, smager som Mandler.
Pink-colour, Posasalt, en lyserød Farve,
som bl. a. indeholder Tinilte. Bruges som
Maler- og Trykfarve samt til Porcelæns-
maling. •
Pint, engelsk Hulmaal for flydende Varer
= >/2 Quart = 1/8 Imperial Gallon. 1 Pint
er herefter lig 0,568 1.
Pintar, tyrkisk Kornmaal = 1/8 Kilé; se
tyrkisk Maal og Vægt.
pipe eller butt, engelsk Hulmaal for fly-
dende Varer = 126 Imperial Gallons
572,5 1.
pipe lines (amerik.), Rørledninger
Petroleum (s. d.).
Piperonal, Heliotropin, fremstilles
Kamfer; farveløse smaa Krystaller af stærk
heliotropagtig Lugt; anvendes til Parfymer.
Pi-sagh, tyrkisk: gode Penge, er en tyr-
kisk Mønt (s. d.).
Pistacier, grønne Mandler, spiselige Frø
af Pistacia vera, som vokser vildt i Persien
og Syrien og dyrkes i Sydevropa. Bruges
til Konditorvarer.
Pitchpine, se Fyr.
Pitehatnp, se Agavetrævler.
Pitje, hollandsk Navn for den
Smaamønt; se Kinas Mønt- og Pen^evt
Pitprops, se Props.
pir pinus, Certeparti i Brug ved pitch-
pine-Afskibninger fra Golfen.
Pjaster, en Mønt 1) i Ægypten = l/wo
ægyptisk (Mønt-) Pund, her officielt kaldet
Tarifpjaster å 10 Ochr’ el. Gersch (Tiende-
dele). 2) i Chile, Meksiko og andre amerikansk-
spanske Stater kaldes Møntenheden Peso (s.
d.) ofte for Pjaster. 3) i fransk Indochina
(Saigon) kaldes den i Paris prægede officielle
Mønt for Piastre de commerce, Vægt 27 g,
af Finhed 0,900. 4) i Tyrkiet Pengeenheden
= 40 Para.
Se iøvrigt under dø paagældende Landes
Mønt- og Pengevæsen.
placere, af det franske placer, anbringe.
placing report, se Indentforretning.
Plader af forskellige Metaller fremstilles
som Regel ved Valsning. Tynde PI. (se Blik)
nummereres efter Lære (se Metaltraad). —
J ær nplader, Tykkelse 5—40 mm, Bredde
højst 3 m, Længde meget varierende. Be-
holder- og Kedelplader er firkantede el. runde.
Ved de sidste spiller Styrken en stor Rolle.
Panserplader, af Nikkelstaal, kan være over
40 mm tykke. Perforerede, Pande-, Pukkel-
plader, Sildebensfærn og Strækmetal, se de
forsk. Artikler. Riflede PI., Dørkplader er
støbte. Bruges som Gulvplader, til Trapper
o. s. v. — Kobberplader: Kedelpi. til Bryggeri-
kedler er over 2,5 cm. Fyrkassekobber til
Lokomotivbrug er af Haardtkobber, med 0,1
—0,2 % Nikkel, lidt Bly og Arsén. — Bly-
plader: Tykkelse 1—6,5 mm.
Pladsagent er i Loven af 8. Maj 1917
§ 93 ligestillet med Handelsrejsende (s. d.)
i sine lovlige Krav, Beføjelser og Pligter.
Imidlertid forstaar Loven ved Pladsagent
snarere lokal Agent eller Repræsentant, alt-
saa et Agentur paa en anden Plads end
den, hvor Firmaet har sit Sæde, hvorimod
man i Handelsverdenen ved Pladsagent al-
mindeligt forstaar en Provisionsagent, der
besøger Kunderne paa Pladsen, hvor Fir-
maet har Sæde, Filial el. 1. Medens en lokal
Agent saaledes efter Loven sædvanligvis har
Krav paa Provision af alle Ordres fra sit
( Distrikt, faar en Pladsagent som Regel
kun delvis P ision af indirekte Ordres
eller ogsaa overhovedet kun Provision af de
Ordres, han seM^affer.
foldes en Check (s. d.), ud-
Pladscheci
8 I Rte<W
inesiske
ar paa én Bankplads. Den
rat'TCrevises til Betaling senest tredje Dag
efter den i Checken angivne Udstedelses-
dag.
Pladshandel, se Locohandel.
Pladskutytne, se Pladssædvane,
Pladssædvaner er saadanne Sædvaner,
der anvendes ved Afslutning og/eller Opfyl-
delse af Forretninger paa en bestemt Plads.
Plakat, 1) Benævnelse for visse Forord-
ninger i Enevældens Tid; 2) Reklamemiddel
i Form af Opslag paa Mure, Tavler etc.
Planker, fladt, retskaaret Træ af Naale-
-træ, i Aim. 4—8 m lange, 18—40 cm brede,
5—10 cm tykke. Af andre Træsorter er de
ofte bredere og vankantede.
Plantelim, se Gluten.
Plantesilke, vegetabilsk Silke, glinsende,
gullige Frøhaar af forskellige tropiske Plan-
ter. Bruges som Polstringsmateriale.
Plantetalg, se kinesisk Talg.
Planteuld, se Kapok.